Søgeresultater: 95

Første del foregår i nutiden, og handler om Malte og Victor der er begyndt i skole, og deres forældre, der går alt for meget op i hvad de skal lære. Anden del foregår ca. tredive år frem i tiden, hvor kvinderne har al magt, men ikke noget at bruge den til, og mændene er blevet reduceret til slaver, eller prostituerede. De børn der bliver født er ikke levedygtige. Men så nedkommer Victor, der er blevet til Victoria, med et særlig robust, det første af en ny art, Malte har spået skal overtage jorden, og dem der fortæller historien… En komedie om familiens endeligt. Om frygten for fremtiden, og om hvilke monstre denne frygt avler.

Danmark i 50-erne set gennem barneøjne. En roman om at forstå verden, selv om man ikke begriber den.

”Jeg vil fortælle om en tid, der var engang, og en mandetype, der siges at være uddød. Men hvem ved, måske genopstår mænd af onkel-støbningen i nær fremtid.” - Jane Aamund Fra Christianshavns stræder til Jyllands herregarde i 1930’ernes og 40’ernes Danmark. Mød bagermester onkel Theodor med stålsat vilje og snoet overskæg, der ikke mærker meget til det stormfulde ægteskab, han lever i med tante Ella. Sædelighedsbetjenten onkel Kristen, der ligner Clark Gable og er gift med moster Karen, som sætter hver en mand på plads. Smedens uægte søn onkel Johan, der vokser op med sprut og tørre tæsk, ender som dansebestyrer og svinger et utal af damer uden om sit ægteskab med tante Valborg. Og smukke, forførende tante Esther fra Lemvig, der var gift med den ene onkel Viggo, og den ordblinde onkel Viggo, der elsker sin kone tante Flora højt og sin tyranniske mor endnu højere. Onklerne – og deres fruer er Jane Aamunds skæbnefortællinger om de kradse, kulørte og karismatiske onkler og tanter, hun mødte som barn i en tid, da linjerne mellem mand og kvinde var trukket op – og dog.

Anne B. Ragde tegner et farverigt portræt af en stærk og kompromisløs alenemor, der tager job som maskinfører på en plasticposefabrik, en kvinde med en stor, men ubenyttet intellektuel kapacitet og en usvigelig tro på højresiden i norsk politik, kombineret med en enestående evne til at trylle overdådige måltider ud af et tomt spisekammer. Kvinden er Anne B. Ragdes danske mor, Birte, som døde i foråret i 2013. Med humor og kærlighed skildrer Ragde gode og onde dager fra opvæksten i Trondheim, før og efter forældrenes voldsomme skilsmisse, og fra årene vor Anne selv flytter hjemmefra og stifter familie. Vi møder Birte som plejepatient den sidste tid hun levede, en tid  - som trods Annes og hendes søsters forsøg på at afhjælpe situationen - blev  stærkt præget af sundhedssystemet manglende resurser.
            Ragde har skrevet en gribende roman om livsmod og trods, om savnet af nærhed, om taknemmelighed og ukendt længsel – og om hvordan man undgår, at kalkunen bliver tør. En roman, der sammen med Arseniktårnet og En tiger for en engel, også fortæller brudstykker af Anne B. Ragdes egen livshistorie.
 

Det er en voluminøs og stort anlagt roman, som både spænder over et langt tidsrum, og som berører de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og svig, begær og hengivelse, krig og fred. Handlingen foregår i Pláka, en lille landsby på Kreta. Dertil kommer Alexis fra London for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hendes mor og hendes familie, en historie, som moderen gennem hele Alexis’ opvækst har været tavs om. Ved afrejsen giver moderen hende et brev, som hun beder hende tage med til en gammel veninde, og hun lover Alexis, at veninden vil fortælle hende det, hun vil vide. Da Alexis ankommer til landsbyen, opdager hun, at øen Spinalonga, hvor der i mange år fandtes en stor koloni, et helt samfund, for spedalske, ligger lige ved den landsby, som hendes mors familie kom fra.

Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist, og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.

Noveller om kærlighedens skrøbelighed og den nærhed, vi ikke kan holde fast. Men også om nærhed der aldrig forsvinder. Om ømhed, sorg og glæde, der ikke altid kan finde vej. En bog om styrke og afmagt - og det skarpe hjørne hvor de to nogle gange mødes, så man ikke ved, om man skal le eller græde. Noveller der rører ved hjertet. Om mennesker du kender. Eller måske om dig selv…

Adoptivbarnet Helle køber familiegården og får succes med ridelejr for børn, men følelsen af svigt og rodløshed plager hende stadig. Kan hun nogen sinde tilgive sin biologiske mor, og tør hun elske en mand? "Resten af livet" er båret af en fortættet stil og en fantastisk evne til at beskrive naturen. Den handler om at vende hjem og turde acceptere, at dét er anderledes end ventet.

LUSKEFISEFORTÆLLINGER følger op på successen GUD TALER UD. Igen har Jens Blendstrup komponeret frit over sin egen historie og fortæller om barndommen i en bog, der også kunne bære titlen Once upon a time in a Villakvarter. Vi møder vennerne Neger Thomas og Klunke og Mumi, den snusfornuftige lærerinde fru Granat, den lidt skræmmende fru Fedesen og hendes fristed. Vi mærker de glohede asfaltveje, lattergassen i tandlægestolen og ikke mindst den lurende skræk for atomudslip, de sindssyge fra galeanstalten, puberteten og alt det andet, der er så svært at forstå.

"Livet" består af fjorten tidløse og livskloge fortællinger fra Nobelprismodtageren i litteratur Alice Munro. Samlingen slutter med en kvartet af tekster, hvor Munro for første gang fortæller om sin egen barndom.

13. bind i serien LYSETS RIGE af Margit Sandemo. Serien er den sidste triologien. Den første er Sagaen om Isfolket og den anden er Heksemesteren. Ekspeditionen fra Lysets rige var klar til den sidste etape frem mod Det klare vand i De Sorte Bjerge. Den unge indianer Natøje var Den Udvalgte, som skulle forsøge at nå frem til godhedens kilde. Med sig havde han ånderne Shira og Mar, og ikke mindst den ædle Marco, prins af De Sorte Sale. Ingen af dem måtte følge Natøje den sidste del af vejen - og det var yderst usikkert, om han kunne klare det alene.

Astrid er drevet af en længsel efter at blive sig selv. En længsel der tvinger hende ud i hvad der ligner selvdestruktion. Hendes virkelighedsopfattelse er fragmenteret, på samme måde som romanens form er fragmenteret, springende mellem før og nu.
Hun springer mellem et nu der bygger på en illusion og en fortrængt fortid. Hun iscenesætter nuet uden at være bevidst om, hvad det er hun vil. Hun ved et sted inde i sig selv, at hun skal gennem en forløsning, at det er en nødvendighed for hende. Da hun begynder at gå i opløsning, begynder hun at kunne huske, og fortrængningerne begynder at vise sig for hende.
At dette sker bruger hun mange kræfter på at holde væk. Hun fortrænger i nutiden ligesom hun fortrængte i fortiden. Hvad er det der får hende til at bryde sammen? Det er det hun udsætter sig for. Det er Arnes utroskab, og det er hendes arbejde som nattevagt. Hun føler hun skal udholde dette arbejde, selv om det gør hende bange.