Søgeresultater: 28

Den 8. april 1940. I det borgerlige apotekerhjem i Sølvgade i København mødes den 35-årige gifte Elizabeth og den ligeledes gifte jødiske indvandrer Frantz Wiedewart. For de to et magisk øjeblik, der kuldkastes af krigens år, men bliver bestemmende for deres senere livsforløb.

"De brune øjne, Arthur" er en stort anlagt fortælling om to familiers skæbne igennem 50 år. Om de korte øjeblikke, der rummer et helt liv i sig, og om tiden, der lever sit eget liv i menneskers indre. Om længsler og drømme, der måske, måske ikke, indfries, og om livet, der må gribes, før det er forbi. Og om de unge generationer, der bærer håbet i sig.

Romanen tager læseren med til København, Isle of Man, London, Wien, Budapest og Ravensbrück, hvor fortællingen spejler sig i Europas tumultariske historie i det 20. århundredes anden halvdel.

"Med en vidt dreven sensibilitet og iagttagelsesevne kan Hanne Richardt Beck skildre mennesket indefra, åbne følelserne, kroppens længsler og fange de usynlige vibrationer, der strømmer mellem mennesker."
- Henrik Wivel, Berlingske

"Det er virkelig velgørende at se en debutant tage så stor en udfordring op både med hensyn til tid, rum og personer. At hendes sprogtone samtidig er så personlig, gør kun romanen endnu mere løfterig."
- Rigmor Bækholm, Information

"Hanne Richardt Beck har styr på sine personer, og hendes debutroman er et spændende og fantastisk familiedrama fra det sidste halve århundredes København."
- Hans Andersen, Jyllands-Posten

Danske Miriam forelsker sig i den tavse Hannes. Hans tyske accent drager hende, og alt hvad han ikke har ord for, siger han med kroppen. Han forfører hende helt til Sønderjylland, hvor de flytter ind i en længe på svigerforældrenes gård, Unter den Linden.
På gården ånder alt fred og ro, mens kaffen brygger og kagen er i ovnen. Under overfladen lurer dog mange års fortielser af forræderi, skyld og krænkelse. Glansbilledet krakelerer for hvert skeptisk spørgsmål Miriam stiller sin nye familie.
Fred og ro er en roman om familiehemmeligheder, der trækker spor generation efter generation. Det er også en historie om det tyske mindretal i Danmark og om at føle sig fremmed i det land, man bor i.

Ane-Marie Kjeldberg er født i 1960 i Silkeborg. Foruden forfatter står der redaktør og skrivecoach på hendes cv. Hun har udgivet fire skønlitterære værker og tre håndbøger og blogger om sit liv som forfatter.

"Fred og ro er en supersaftig familie- og historieroman." – Bent Otto Hansen, Litteraturmagasinet Sentura

Peters død er fjerde selvstændige bind af Køge-krøniken og foregår i1972. Vi følger søskendeparret Henry og Leonora ind i den turbulente tid, hvor hippier og venstreorienterede sætter dagsorden. Henry er blevet far og flytter i kollektiv, mens Leonora er ulykkelig over sin barnløshed, og Lilly bliver forladt af Ib Berthelsen. Da Leonora finder faren Peter død, mærkes det som et jordskælv, hvis rystelser forplanter sig ud i familien og i resten af fortællingen.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

Udgivelsen af den første af hendes tre romanserier, hovedværkerne i forfatterskabet, falder før, under og efter hendes aktive kvindepolitiske virke. Edwardsgave (1900-1912) understreger også Gyrithe Lemches placering blandt hjemstavnsforfatterne. Det er egnene omkring Kongens Lyngby, søerne og ålandskabet, der danner det ofte symbolske og mytologiske grundlag under fortællingerne, og godset Edwardsgave er inspireret af slægten de Conincks Næsseslot på Dronninggaard ved Furesøen, som Gyrithe Lemche kendte fra sin barndom. Genren er slægtsromanen, og bøgerne fortæller om to familiers storhed og delvise fald i perioden 1754 til midt i 1890'erne, hvor godset med en stor sum penge til restaurering går i arv til en kvinde, der har giftet sig uden for familierne. Pengene kommer fra hendes brors hustru, der også er hans kusine, og dette indgiftede, barnløse par er fælles om en psykisk deroute og fortidsbinding som sidste generation i en slægt, der degenererer under mændenes erotiske og politiske splittelser, indtil sønnerne efter 1864 for alvor går i opløsning, mens kvinderne redder sig med sundere blod. Fortællingen om slægtens forfald gennem 100 år genkender man fra Herman Bangs Haabløse Slægter (1880), men også fra Émile Zolas romansuite Les Rougon-Macquart (1871-93) og Thomas Manns Huset Buddenbrook. En families forfald (1901, da. 1903). Lemches slægt er som Bangs mærket af det fatale driftsmotiv, der er centralt i hele forfatterskabet. Seksualiteten har sit Skylla og Charybdis, der vanskeligt finder en balance, og den introduceres i første bind af Edwardsgave i skikkelse af en sydlandsk varmblodet forførerske, født uden for ægteskab og det første i rækken af forfatterskabets familieløse børn. Den unge søns splittelse mellem den erotiske og den afdæmpede kærlighed kompliceres af far-søn-relationen, der per definition synes disharmonisk. De protestantiske dyder arbejde og afkald og fornuftsprægede ægteskaber værdsættes gennem bindene, men ikke uden indsigt i omkostningerne. De vokser til det tragiske i fortællingen om den unge Esther, der i 1864 taber sin egen kærlighedskamp, da familien hindrer hendes ægteskab med en holstener, der er uenig i helstatspolitikken. Hun gifter sig resigneret ind i familien, føder fire børn, men tager sit liv, da hun hører om sin elskedes død. Det politiske opgør influerer her på fortællingens holdning til kærligheden og dens ret. Efterhånden som slægtens og godset Edwardsgaves forfald skrider frem, vinder også det gotiske indpas i historien om de bogstavelige og sjælelige ruiner og deres magt over sindene. Over for de dæmonisk forførende kvindeskikkelser står dels de engleagtige, dels en række stærke damer, gifte eller ugifte som valkyrieskikkelsen Dorthea, der vankelmodigt afviser den legemlige kærlighed. Hvad hun vinder, er en stærk position i dynastiet, hvor hun ikke vakler i sin patriotisme. Men den indgiftede familie går under, mens den helliger sig fortiden og planlægger restaureringen af det spøgelsesagtige gods Edwardsgave. (Store Danske Encyklopædi)

Det koldeste land i verden er en både mørk, eksistentiel og humoristisk roman om at tage skridtet fra barn til voksen.

"Egen lykkes smed" er en historisk roman, der handler om mennesker, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1900. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Svare enhver sit". Bogens personer lever i en tid, hvor alt synes under forandring og i opbrud. Gamle skikke og normer kasseres, nye muligheder opstår. Driftige bønder, skolelærere og arbejdere opbygger i fællesskaber nye samfundsstrukturer. Bedre skolegang, højskoleophold og åndelige vækkelser danner baggrund for demokrati, andelsbevægelse, sociale forbedringer og tekniske fremskridt. Men vi hører også om skæve eksistenser, som mest af alt tænker på at skaffe mad, brændsel – og mere brændevin. Mange må erkende, at man netop ikke altid kan være "Egen lykkes smed". Børn bliver tvangsfjernet, en landbrugsejendom sælges på tvangsauktion, en ung pige dør som følge af vådeskud – og ganske uventet, tilsyneladende tilfældigt, udbryder 1. verdenskrig. "Egen lykkes smed" foregår i Vestjylland. Men personer og begivenheder er ikke egnsspecifikke. Tilsvarende historier og begivenheder kan man finde på Fyn, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. Bogen kan læses som historisk roman, men kan også læses som Danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.

'Min far er en tiger' er historien om en familie, som rammes af sygdom. Det er forfatterens minutiøse registrering af sorgen, vreden, fortvivlelsen og håbet i forbindelse med hendes fars kræftsygdom. Romanen er forfatterens heroiske bedrift, skrevet igennem 2 år og med næsten videnskabelig akkuratesse. Fra diagnosen stilles via stamcelletransplantation, raskmelding og videre. Romanen er på én gang overlevelsesstrategi og et portræt af en familie og en far. 'Min far er en tiger' skaber sit helt eget billedunivers, et univers af sprogligt overskud og stor skønhed, for simpelthen at give smerten bolig. For at ikke den og vi skal flakke hjemløse om.

Michail og Vladimir er venner. De arbejder begge på et stålværk. De kommer begge fra Polen. De er somme tider sammen i weekenden, så ser de fodbold i fjernsynet og drikker en øl. Michail sparer sammen, så han kan få sin kone og 5-årige søn til Danmark. De er stadig i Polen, og han savner dem. En smuk forårsdag har Michail ikke lyst til at gå hjem til sit lille værelse. Han går ned til havnen, og sidder på en bænk, hvor han kan se over på stålværket. Han får selskab af en gammel mand, der gerne vil snakke. Det bliver til mange samtaler hen over sommeren. Den gamle fortæller om sine mange år på stålværket, om arbejdsopgaverne, sikkerhedsforholdene, fagforeningen og om stort og småt fra dagligdagen. Michail fortæller om sin familie og livet i Polen, om at være i et nyt land, om arbejdet og det, der rører sig i ham. Der sker meget omkring Michail, hans kone og søn kommer til Danmark. Vladimir vil hjem til sit barnebarn i Polen, og så sker ulykken på stålværket. Den gamle mand er holdt op med at komme ned på bænken, og Michail savner ham. Så bliver det forår igen. Bogen er placeret under den fælles overskrift Arbejde og samfund; en lille temaafdeling, som er velegnet til arbejdsmarkedsrettet dansk. Ud over den gode historie giver seriens romaner ordforråd til det danske arbejdsmarked og tematiserer bl.a. integration, arbejdspladskultur, arbejdsmiljø, fagforeninger og udfordringerne ved at skabe sig et liv i et nyt land. Romanerne er både til individuel læsning som understøttende frilæsning og som en del af en fælles, arbejdsmarkedsrettet undervisning. De tilhørende kommunikative og modultestforberedende opgaver er både individuelle og klassebaserede.

Novellesamlingen GENNEMTRÆKs ramme er en helt almindelig opgang i en etageejendom. Her bor en lidt sær ældre kvinde, der ejer huset; en meget sær ældre mand, der har lejet kvisten og her dyrker sin passion for luftfart og for sin underbo, en ung kvinde, der i en telefonsamtale afslører, at hun er gravid med en forsvunden mand. Desuden kommer læseren til fødselsdagsmiddag hos en midaldrende mand, der får en chokerende familienyhed - at hans far ikke kunne få børn - serveret af sin noget dominerende onkel. I opgangen bor også en ung kvinde, der får besøg af en venindes mor, der skal aflevere nogle ordbøger. Alt virker normalt, men i samtalens løb kommer det frem, at de begge er sørgende efterladte efter et selvmord. Hanne Richardt Beck fortæller realistisk og med overrumplende pointer. De vidt forskellige universer i samlingens noveller tegner tilsammen et spraglet portræt af, hvad en helt almindelig opgang kan rumme af skæbner og gode historier.

Lille hjerte er andet bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven, og vi er nået til 1950'erne. Lille har forladt Peter og deres to børn, Henry og Leonora, og er taget til København for at dyrke sin kunst og flytte sammen med sin gamle beundrer, den velstående Ib Berthelsen. Peter må trøste sig med sekretæren, og det er tvivlsomt, om han kan holde sammen på familien. Henry har vilde fantasier om krig og forfølgelse, og Leonora stifter for første gang bekendtskab med det modsatte køn. Og hele tiden lurer ulven i kulissen.

Ulven er første bind af den anmelderroste familiekrønike. Vi møder søskendeparret Henry og Leonora, der vokser op i Køge i tiden omkring Anden Verdenskrig i en tilsyneladende almindelig familie. Men kærlighed og gode intentioner er ikke altid nok, og under overfladen lurer mørket: Henrys had til lillesøsteren får konsekvenser. En ulv, der huserer på loftet, er sammen med en engel i haven med til at befolke denne stort anlagte fortælling.