Søgeresultater: 5

DET GØR KUN ONDT EN GANG er baseret på et virkeligt liv. Historien er Dianas og dokumenterer et livs nedtur, der kulminerer med en periode som escortpige og en indlæggelse på den lukkede, og den efterfølgende kamp for en normal tilværelse. DET GØR KUN ONDT EN GANG er fortællingen om konsekvenserne af et altomfattende forældresvigt og et system, der ikke arbejder med individer eller har ressourcerne til at handle. Bogen skildrer, hvad der sker med en person, der aldrig får at vide, at hun er god nok, at hun kan noget, eller at hun er elsket. Og så er det ikke mindst historien om Dianas kamp for efterfølgende at skabe sig en normal tilværelse og lære sig selv at være et helt menneske. Gennem interviews, dagbogsnotater og breve har hun overleveret sin historie til Peter Krogholm, der med indlevelse frit genfortæller den i en række dramatiserede flashbacks. Alle situationer har fundet sted, men navne og steder er ændret af hensyn til de berørte, og fordi denne historie kunne udspille sig hvor som helst. Og gør det hver dag.

Sigrid er højgravid. Hun bilder sin kæreste ind, at hun skal besøge sin veninde. I virkeligheden er hun taget hen i sin afdøde mors lejlighed, fire måneder efter begravelsen. For at rydde op. For at sige farvel. Og for at stille sin mor de spørgsmål, hun ikke har kunnet stille hende, mens hun endnu var i live. Sigrids mor Mona var en skønhed, der levede højt på sin charme, lige indtil hende drikkeri tog magten fra hende. Sigrid går i 3. g og ser magtesløst til, mens hendes mor ødelægger familiefesten og juleferien i Rom. Da Mona kommer på afvænning tyder alt en overgang på, at Sigrid både kan fejre, at hun er blevet student og har fået sin mor tilbage.

Himmelflugt er en socialrealistisk novellesamling om de socialt udsatte beboere i Uglehuset skrevet af Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen. En opgang i boligblokken bliver kaldt Uglehuset. Ingen ved hvorfor. Der er heller ikke nogen, der ved, hvorfor beboerne i netop Uglehuset, bliver kaldt taberne. Skyldes det bare løse rygter, eller er det virkelig huset, der påvirker dem, der har fået en lejlighed i den opgang? Fakta er, at en dreng sprang ud fra taget af huset. Selvmord? Eller troede drengen virkelig, han kunne flyve? Og hvorfor overfaldt Malou en klassekammerat? Hvorfor ønskede hun bare at smadre veninden? Mandag er ugens sværeste dag for Victor. Det er den dag, han skal høre på, hvad alle de andre i klassen har oplevet i weekenden. Selv oplever han ikke en skid, for ligesom i Eas familie har Victors familie ikke råd til noget. Så er der Tosse-Lars. Tosse-Lars er fysisk voksen, men så er det også sagt. Det er alt for let at mistænke Tosse-Lars for alt det, der går galt, men er han også efter små piger? Max skal på hjemmebesøg hos sin far. Max håber, at det vil blive en fed weekend, men han frygter, at den vil blive som alle de andre. Børn, unge og også voksne lever på kanten i Uglehuset.

På den filippinske ø Panglao ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.

Bjarne fra Vamdrup kan tæve rockere og tømme fadølsankre. Han lærer den unge René at score kvinder, og han lærer ham, at man må være kold for at klare sig gennem tilværelsen. Måske er det derfor, han efter skilsmissen fra Renés mor aldrig er til stede; altid på farten, altid lige flyttet ud af en lejlighed, pludselig bosat på Thule-basen og  så, da han bliver træt af skandinavisk middelmådighed, hotelejer på Filippinerne.

Da René i 2010 rejser til Filippinerne for at fejre Don Bjarnos 60-års fødselsdag, har de begge flere forliste ægteskaber bag sig. Don Bjarno har giftet sig igen, filippinsk, og det viser sig med årene, at der er også mulighed for giftermål for René. Men er livet med et hotel og filippinsk storfamilie så ukompliceret, som Don Bjarno beretter?

Romanen Sjuft af René Fredensborg er en fortælling om en lang rejse fra Sønderjyllands grå tåge til den bagende sol på Filippinerne. Om at blive den far, man havde svoret ikke at være. Det er arbejderklassens våde, men uglamourøse globalisering, en kuldslået roman om at begå sig i verden som en sjuft

Romanen skildrer to kvindeskæbner i hhv. 1890´erne og 2011. Romanen har således to parallelle spor, der dog skal vise sig at løbe sammen. I 1890-delen hører man om den 13-årige køkkenpige Sørine fra Aalborg, der udvandrer til Vestaustralien og om hendes hårde liv i et guldgravermiljø. Langsomt lykkes det hende dog at arbejde sig op, og hun ender efter et omtumlet liv som en mærket, men holden kvinde. I 2011-delen kæmper Jeanette for at undslippe et liv i narko- og prostitutionsmiljøet. Hun kommer på sporet af Sørine, der viser sig at være hendes tipoldemor, og da hun pludselig befinder sig i knibe i forbindelse med nogle rockerpenge, vælger hun at flygte til Vestaustralien. Her følger hun tipoldemoderens spor og ender med at finde både sin egne sande identitet og forudsætningerne for at bygge sit liv op på egne præmisser.