Søgeresultater: 5

Hvis sandheden skal frem er en selvstændig fortsættelse af Hvad man ikke ved – Anne Lise Marstrand-Jørgensens storslåede familiekrønike om dannelse og frigørelse.

Børnene i familien Horn bliver voksne i efterdønningerne fra ungdomsoprøret. I mulighedernes og konsekvensernes tid tager Marie-Louise, Flora og Martin livtag med deres idealer, seksualitet og forestillinger om kærlighed.

Hvis sandheden skal frem er en roman om løgn og sandhed, om familiens sammenhold og smerte, om forholdet mellem mænd og kvinder, børn og forældre gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til.
 

Peters død er fjerde selvstændige bind af Køge-krøniken og foregår i1972. Vi følger søskendeparret Henry og Leonora ind i den turbulente tid, hvor hippier og venstreorienterede sætter dagsorden. Henry er blevet far og flytter i kollektiv, mens Leonora er ulykkelig over sin barnløshed, og Lilly bliver forladt af Ib Berthelsen. Da Leonora finder faren Peter død, mærkes det som et jordskælv, hvis rystelser forplanter sig ud i familien og i resten af fortællingen.

Med bind fem i Køge-krøniken er Katrine Marie Guldager nået til 1976. Henry bliver løsladt fra statsfængslet, og Leonora prøver at finde sig til rette i rollen som mor. Familien er stadig samlet, men man kæmper hver især for at overvinde livets modsætninger. Forholdet mellem Henry og Leonora som altid har været præget af rivalisering og misundelse bliver markant dårligere, da det viser sig at Henry har snydt Leonora. Til gengæld ser det ud som om, at Henry omsider møder en kvinde, der kan rumme ham og give han en chance for at blive lukket ind i livet igen. Lilly kommer omsider overens med sin indre ulv, men den har endnu langt fra forladt den anmelderroste Køge-krønike.

Eivind, Bruno, Vigga og Kim er helt almindelige mennesker, der drømmer om mere, end der lå i kortene. Vi følger dem fra 60’ernes oprør, autoritetsfald og velfærdsboom, over 70’ernes krise i samfund og samværsformer til 80’erne, hvor både uskylden og det moralske kompas ryger. Romanen tager os med ind i det nybyggede parcelhus og det udsyrede kollektiv, ud på byggepladsen og fabrikken, til Afghanistan med kufferten fuld af hash og om bord i shippingbranchens eventyrlige Wild West.
Eivind er en ung, dygtig og driftig elektriker, der knokler løs i 1960’ernes opsving. Han er gift med Vigga, der er ufaglært syerske, og de har børnene Kim og Hanne. Efter fyraften laver Eivind og hans svoger Bruno penge på sort arbejde, og de drømmer begge om en mere strålende fremtid for sig selv og deres familie. Eivind drømmer om at få eget hus og eget firma, Bruno fantaserer om den helt store fidus, og Vigga længes mest bare efter noget andet og bedre. Og så er der drengen Kim, der vokser op med kærlighed, knæk og kriser og som ung mand øjner en mulighed for at gøre sig fri af det hele.
Strøm er en barsk og bevægende roman, der med sort humor fortæller om en dansk families drømme, håb og almindelige mislykkethed.
Michael Holbek har skrevet over 15 bøger, især biografier om andre, men hans debutroman er inspireret af hans egen families brogede historie igennem tyve heftige år fra 1966 til 1987.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.