Søgeresultater: 70

I denne bog har Erik Valeur samlet syv små grumme og forunderlige historier om en af danskernes mest elskede juletraditioner.

Den østjyske dyrlægefamilie følges i tiåret 1966-1975, hvor ungdomsoprør og kollektivbevægelse sender dønninger ind over det stilfærdige dyrlægehjem.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.

En uhyggelig fortælling om en mand, der bliver uskyldigt anklaget for incest. Det er samtidig en historie om, hvordan samfundet forsøger at handle i den bedste mening, men ender med at knuse et uskyldigt individ i processen.

Marie er født med hofteskred, men arbejder alligevel hårdt på hjemgården. Hun ofrer sig for familien og nægter at lade sig ligge under for andres medfølelse og medynk over hendes handicap. I stedet føler hun sig så meget desto stærkere, fordi hun vælger at hjælpe andre på sin vej.

Novellesamlingen Legehuset indeholder 27 historier, der spænder vidt i længde, miljø, karakterer og tema. Fælles for novellerne er, at de omhandler de almindelige danskeres liv. Personerne vil nogle gange gerne undslippe deres halvfesne virkelighed. Eller også bliver karaktererne overrumplet af noget, som bryder frem efter at have ligget og luret under overfladen. Den pludselige forstyrrelse er umiddelbart ubehagelig og svær at forholde sig til. Men det hænder, at personerne lærer af deres erfaringer og kommer videre. Det sker for eksempel, når der er kærlighed på spil. Vejen til at opnå kærligheden er selvsagt brolagt med forhindringer. Men igen, lærer vi ikke også noget af de erfaringer, vi går og høster? Det sker uden tvivl for flere af bogens karakterer. Sproget er enkelt og ligetil, uden de store armbevægelser. Mellem linjerne er der små afgrunde af alt det, der ikke bliver fortalt. Det holder læseren beskæftiget med fortolkningen.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Midt i det idylliske, sjællandske landskab ligger den gamle klædefabrik Gyldholm, hvis ejer, Carl True, en tilsyneladende halvgal opfinder, forsøger at redde fabrikken fra at gå fallit, godt hjulpet af sin datter, Elise. Elise, der ikke kan se nogen anden udvej, har skrevet til fabrikant Falle Marker, og bedt ham om at hjælpe dem. En så inderlig en bøn kan Marker ikke stå for, og han opgiver en lovende karriere for at overtage ledelsen af fabrikken. Men hans arbejde viser sig hurtigt at være fyldt med helt andre vanskeligheder, end han havde forestillet sig. Mystiske kræfter, der hverken viger tilbage for brand eller mordforsøg, forhindrer ham i at gøre sit arbejde og han begynder at frygte, at han er ved at blive vanvittig. Men nu må Elise og Marker stå sammen. For opklarer de ikke mysteriet omkring Gyldholm, vil de miste alt – selv hinanden.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer. Georg er lige død, og hans kone nummer to, Ellinor, står tilbage med hans to tvillingesønner af første ægteskab. Hvad gør man så? Historien er henvendt til drengenes døde mor, Anna. ”Tit er jeg glad” er en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.

Bogen handler på en gang om nogle af de problemer, der altid er i familien, mellem søskende og mellem børn og forældre, men også om en af de perioder i danmarkshistorien, hvor familierne ændrede sig dramatisk. Alle liv er unikke, men også en del af en større historie, og det er blandt andet den, Katrine Marie Guldager fortæller. Bind 6 handler især om Leonora og om hendes forhold til moren Lilly og broren Henry. Kan hun tilgive dem fortidens fortrædeligheder, og hvis hun ikke kan, kan hun så overhovedet slippe for dem? Katrine Marie Guldager skriver om familien i det felt, hvor den er alt det gode, og alt det, man ikke kan flygte fra.