Søgeresultater: 162

En familievirksomhed i en lille provinsby i 1970'erne skranter og må omlægges. Men ikke kun virksomheden står over for forandringer og valg – familiens søn dyrker en politisk flirt med den yderste venstrefløj, og datteren gifter sig med en tyrkisk gæstearbejder. Da datteren og svigersønnen fængsles og anklages for grov vold mod deres nyfødte søn, tager forældrene for alvor deres forhold op til revision.

"Rævens hule" er historien om en families kærlighed, tro og tvivl om sit grundlag – og kampen mod et ufølsomt retssystem.

Jens Peder Larsen (f. 1952) er børne- og ungdomsbogsforfatter. Han debuterede med "Den er dupra!" (1984) og er siden blevet kendt for sine realistiske historier fra provinsen, som fx "Paradistræet", "En loppe kan også gø" og "Brønden".

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Provinsen er i os alle. På godt og ondt. Men hvordan er der egentlig i provinsen? Hvordan kan man bådeflygte fra den og søge tilflugt i den? Finde sin roder, hvor rundkørsler erstatter lyskryds? Det har en række forfattere i denne antologi givet deres bud på. Novellerne har alle fat i provinsen og giver den en væsentlig hovedrolle. Her bliver der malet et billede af, hvad de fleste af os kommer fra, for Danmark er et lille land, og storbyerne er i fåtal. Denne antologi sætter fokus på, hvordan provinsen er. Et sted, hvor tingene for det meste står i bestemt ental – Brugsen, boldbanen og landsbytossen. Den bliver tit udskammet, gjort til grin, gjort til skamplet, men er provinsen bare bonderøve og gyllevogne? Eller er der mere, vi bør fortælle? Svaret er ja. Selvfølgelig.cVelkommen til provinsen.

Verden er gået under, og samfundet, som vi kender det, findes ligesom ikke længere. Så godt som hele menneskeheden er udryddet i en global epidemi, og nu står der kun enkelte individer og spredte grupper af mennesker tilbage i ruinerne. Midt i det hele, i en forladt lejlighed i Nordvest i København, sidder en lille familie og forsøger at holde sammen på stumperne af det liv, der var engang. For selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

En god blanding er en fortælling om det grønlandsk/danske par, Erna og Ludvig, deres to sønner og familiens liv i henholdsvis Danmark og Grønland. I 50’ernes brydningstid får den unge pige, Erna, mulighed for at komme på skole i Grønlands største by, Neriunnermiut. Sidenhen går hun på gymnasiet i Danmark, og på en ferierejse hjem møder hun den unge mand, Ludvig, der skal på forretningsrejse i Grønland. Erna og Ludvig bliver gift, og de etablerer sig i første omgang i den vestjyske fiskeriby, Lange-Strand, hvor Ludvig har arbejde som vodbinder. Da sønnerne er tolv og fjorten år gamle flytter familien til Ernas hjemby i Nordgrønland, Iluliarsuit, hvor de hver især forsøger at takle deres nye, usikre tilværelse. En god blanding er en roman, der indeholder en god blanding af sorg og glæde. Det er en beretning om to kulturer, der under overfladen ligner hinanden, men også en fortælling om, hvordan fremmedfjendtlige stemninger og strømninger er ødelæggende. Det gælder både fordomme fra danskere mod grønlændere og fra grønlændere mod danskere. Nikolaj Andersen Olsvig, født 1967 i Sisimiut, Grønland, som yngste søn i en grønlandsk-dansk familie. Han er opvokset i Grønland og Danmark og er uddannet folkeskolelærer, coach og misbrugsbehandler.

Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.

Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.

Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

På Klipø i Østersøen beslutter tolderens grå og anonyme søn, Arne Ossian, i 2. g at forlade gymnasiet for at leve et simpelt liv uden krav på en ø i Stillehavet. Han har længe skrevet i smug i timerne fordi han keder sig. Skrevet helt ærligt om sine oplevelser og tanker. Ved et tilfælde opdager redaktøren for skolens døende skoleblad en af Arnes tekster og bringer den i bladet. Det vækker opsigt og medfører revolutionære tilstande på skolen. Drengen der skrev viser hvad stilskrivning kan føre til på et gymnasium, hvis skrivningen ikke til stadighed holdes under stram disciplin. Og hvis elevers flugt til en ø i Stillehavet forhindres.

Iskold novemberregn siler ned, og aftenmørket har for længst sænket sig over Aarhus’ gader, da en lille handicappet dreng findes efterladt på en øde grusvej i en af byens efterårstomme kolonihaveforeninger. Alene, forfrossen og ude af stand til at kommunikere. Drengen var i sin mormors varetægt, men ingen har set noget til den pensionerede Mimi Egelund, siden hun hentede barnet i børnehaven flere timer tidligere. Eftersøgningen sætter i gang, og hvad der ved første øjekast ligner et drab på et tilfældigt offer, viser sig hurtigt at dække over en sadistisk morders hang til symbolik. Efterhånden som Lucy og kollegerne skræller lagene af den vellidte Mimi Egelunds historie, dukker fortidens grimme ansigt frem i lyset. En desperat jagt på sandheden sætter ind, for ondskaben, der engang var hvermandseje, var alligevel ikke gratis. Lucy Kiehl er tilbage i Smilets By, men med lejligheden fyldt op af kollegerne Joan og Nick, har hun selv svært ved at finde smilet frem, og i baggrunden lurer mysteriet om hendes biologiske far. MASKEN VI BAR er femte bind i Marianne Monteaus krimiserie med politiassistent Lucy Kiehl i hovedrollen. En fortælling om barndommen, fortidens synder og den tilgivelse, de fleste af os håber på at få. MARIANNE MONTEAU (f. 1965) bor i Kgs. Lyngby og har i mange år arbejdet som læge. I 2018 besluttede hun sig for at bruge al sin tid på at skrive bøger, og begyndelsen på hendes forfatterskab er den populære krimiserie om den stædige arbejdshest, politiassistent Lucy Kiehl fra Aarhus.

64-årige Lisbeth Møldrup har boet på Samsø i halvandet år. Hun har været i krise, og der har været bump på vejen, men livet på øen og den særlige ro, der er på Samsø, breder sig atter i hende. Den genfundne idyl spoleres dog brat, da Lisbeth igen ufrivilligt involveres i mord. At hendes søster er flyttet til Samsø gør ikke sagen bedre. Søsteren har nemlig fået en ny veninde, som Lisbeth for alt i verden ikke ønsker i sit liv. Mord i Ballen Brugs er en selvstændig fortsættelse af Mord i Pillemark og handler om en ældre kvinde, der tumler med at finde sig selv, mens politiet tumler med at finde en morder eller to. Om forfatteren Lena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Nu udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø. Hun er forfatter til flere børnebøger.

Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden.

Sam og Ea har nu levet sytten år blandt havfolket. Tænk at tiden er gået så hurtigt siden det store opgør mellem mennesker og havfolk. Forholdet mellem de to folk er stadig belastet, og Sam, som nu er minister for havfolket, tvivler på, at det nogensinde bliver rigtig godt. En nat forsvinder Skildpadden – det langsomme godstog, der kører mellem Københavns Hovedbanegård og Havets Perle. Politiets eftersøgning går i gang, og samtidig opdager Sam en gammel historie om skibsvrag, fyrtårnet på Anholt og Christian IV som barn. Her er måske noget, der kan hjælpe med at binde havfolk og mennesker sammen. Sam og Eas søn, Robin, er første generation af den blandede race, og han drømmer bare om at få en stor hale ligesom de andre unge. Han kommer i slåskamp med nogle klassekammerater og svømmer langt væk. Men så får han øje på, at der er noget galt ude ved togbanen og den gamle sovende bund. Det gælder liv og død. Alting afhænger nu af Robin.