Søgeresultater: 29

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Dead man walking tager afsæt i Hans Otto Jørgensens bror og svigerindes konkurs med deres gård i 2016. Romanen er optaget af broren og hans families tragedie privat, hvordan den lægger pres på deres forståelse af hvem de er og hvilken ret de mener at have til jorden i kraft af at gården har været i slægtens eje i 150 år.

Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer. Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. Som podcaster og dokumentarist lever Nanna af at fortælle historier, og i forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes Rødstrømpebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en helt anden udgave af moren, der, efter et brud med både kvindekampen og Nannas far, forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter. En skjult historie om kvinderne i familien træder frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth, der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sit nye liv, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til?

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

Carl så over på Nils, som stod og så ked ud af det. De havde trods alt haft Carl i fem år, så han var efterhånden blevet en del af familien, men hvad nyttede det, når de ikke havde råd til føden. Carl løb over til Nils og prøvede at fange hans hånd. ”Nej farbror,” skreg han. ”Jeg vil ikke med ham hjem, hjælp mig farbror. Jeg skal nok være sød, og jeg skal nok være stille.” Den kendte folketingspolitiker, Liselott Blixt, er født i Lund i Sverige. Med bogen Gåsedrengen fra Skåne fortæller hun for første gang historien om oldefaren, Carl Andersson Blixt, der blev solgt ti gange, mens han var barn. Det er fortællingen om ubarmhjertigheden i den daværende svenske socialforsorg og kampen om at finde et ståsted i tilværelsen på trods af en næsten umulig start på livet. Bogen er baseret på slægtens historie, fortællinger og interviews, som hendes oldefar medvirkede til. Om forfatteren Liselott Blixt (f. 1965) er medlem af Folketinget, medlem af byrådet i Greve Kommune og oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun debuterer som forfatter med denne dokumentariske roman om sin oldefar.

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

Gennem to højst forskellige familiers skæbner skildrer "To familier" 1970'ernes sociale, politiske og kulturelle brydninger. Et litterært tidsbillede af en vigtig periode i Danmarks historie.

Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.

Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling. "Sfinx" er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund. Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen. Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop. Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden. Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt. Om forfatteren: Daniel Dalgaard (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.

"Den inderste kerne" er en skæbnefortælling om lidenskab og videnskab, om sammenbrud og svære valg og om at turde gå sine egne veje - baseret på livet af den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann (1888-1993)