Søgeresultater: 29

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

En uforglemmelig fortælling om venskab og sammenhold baseret på den virkelige historie om de heltemodige bibliotekarer på Det amerikanske bibliotek i Paris, som under anden verdenskrig satte sig op mod fjenden og beviste, at litteraturen har en enestående evne til at bringe os sammen i nødens stund. PARIS, 1939. Odile Souchet har netop fået sit drømmejob på Det amerikanske bibliotek i Paris, og hun har tilmed fået en sød kæreste. Men da nazisterne invaderer Paris, er hun i fare for at miste det hele. Sammen med nogle kollegaer slutter hun sig til modstandsbevægelsen og væbner sig med det stærkeste våben, hun har, nemlig bøger. I al hemmelighed smugler kollegaerne biblioteksbøger ud til byens jøder, som er nægtet adgang til biblioteket. Da krigen omsider er ovre, er det dog ikke friheden, der venter hende på den anden side, men et ubeskriveligt svigt. MONTANA, 1983. Teenageren Lily har mistet sin mor i en tidlig alder og er ensom og frustreret. Hendes udlængsel fra lillebyen, hun bor i, bliver vakt af den ældre franske kvinde i nabohuset, og efterhånden som Lily får indblik i mere og mere af naboens mystiske fortid, forstår hun, at de to har mere til fælles, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. ”Som skræddersyet til alle, der elsker bøger og biblioteker.” – Kirkus Reviews ”De to fortællespor giver et vidunderligt indblik i relationer og venskaber på tværs af tid og sted.” – BookPage

Kirsten er vred. På sin datter, som ikke vil tage en uddannelse, der svarer til hendes evner, på sin søn, som ikke vil slippe hende, på sin mand, som er et skvat, men allermest på sin mor, Agnes, hvis anerkendelse hun lige siden barndommen har længtes efter.  Parallelt med at den viljestærke Agnes nærmer sig livets afslutning på et plejehjem, får Kirsten chancen for at ændre sit liv og for at se sig selv på en anden måde, men vil og tør hun det, når det kommer til stykket? SORTEHUSENE er en roman om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer.

En gang imellem sker det, at et ungt menneske, uden forudsætninger eller litterær bagage, får en til at stoppe og lytte efter. Det er stemmen, evnen til at formidle eget og andre unges univers. Den stemme er LEA. Som 14-årig skrev hun disse digte, som hun nu debuterer med. Lea Pedersen, f. 2004

En dramatisk begivenhed i 1950 trækker spor til nutiden.

Enhver forælder kender til et øjebliks panik … men denne gang er det alvor. En forsvunden datter, en familie med hemmeligheder, en desperat jagt efter sandheden … På en rasteplads i nærheden af Las Vegas forsvinder fjortenårige Riley Jarrett fra familiens autocamper, og det, der skulle have været en ny begyndelse, forvandles til et mareridt. Politiet kommer på en stor opgave. Den enorme, trafikerede rasteplads midt i ørkenen er det perfekte sted at forsvinde … eller blive kidnappet. Kriminalassistenterne forfølger ethvert spor, og den sammenbragte familie med en tragisk fortid kommer hurtigt i søgelyset. Timerne går, og sandsynligheden for, at Riley er i live, bliver mindre og mindre. Alle er under mistanke. Alle lige fra Rileys mor til hendes stedfar og stedbror har noget at skjule. Og deres hemmeligheder kan blive dødbringende … „Rick Mofinas bøger er ekstremt spændende. Man læser side efter side og bliver ikke skuffet.“ - Louise Penny „Denne bog bør blive Rick Mofinas gennembrud. Hæsblæsende som en tornado.“ – James Patterson „Rick Mofinas nye thriller er nervepirrende og umulig at lægge fra sig, og han skriver blændende om sandhed, retfærdighed og hævn.“ – Library Journal „En spændende og urovækkende oplevelse.“ – The Big Thrill on Last Seen „En fantastisk krimi. Mofina står på skuldrene af Ludlum og Forsythe og leverer en storslået thriller med internationalt format, som allerede i åbningsscenen griber læseren uden at give slip igen.“ – Jeffery Deaver „En nedadgående spiral mod dommedag. Der er fart over feltet og et stramt fokus som i Michael Chrictons tidlige bøger.“ – Dean Koontz „Rick Mofinas overlegne fortællerevner gør hans bøger til en adrenalinspækket rutsjebanetur.“ – Tess Gerritsen „Mofinas minimalistiske stil rammer læseren som skudsalver.“ – Publishers Weekly „En thriller uden fartbegrænsning! En fantastisk bog!“ – Michael Connelly Rick Mofinas bøger er udgivet i næsten tredive lande. Han er uddannet journalist og har vundet adskillige priser for sine krimier. Han har interviewet fanger på dødsgangen, patruljeret med Los Angeles politi og det beredne canadiske politi og skrevet artikler om true crime i The New York Times.

Sofie vokser op med kærlige, men kaotiske forældre, og med tiden vokser følelsen af hjemløshed. Det bliver ikke lettere for Sofie at finde et fast holdepunkt, efter familiens historie bliver forsidestof.

Bogen handler om Eve. Den følger hende fjorten dage igennem livet, fra hun er en lille glad og bekymringsfri pige på syv år indtil hendes halvfjerdsårs fødselsdag. De fjorten dages sorger og glæder er væsentlige i forhold til at forme Eves liv. Det er fjorten dage, der fortæller om en stor sorg i Eves liv og om hendes udvikling over en ulykkelig og forvirret ungdom, indtil drømmen kommer ind i hendes liv. En drøm, der kommer til at gøre hende til et fremtidens ikon og til et håb for Jordens mangfoldighed. Uddrag af bogen Elefanten har en lænke om det ene ben. Den står bare og tripper på stedet. Det føles helt anderledes, end når bjørnemanden står og går på det samme sted. Han er jo bare en skulptur. Men elefanten er levende. Det kramper i min mave at se ham stå sådan. Imellem elefanten og os er der en dyb grav ligesom udenfor. Elefanten stirrer ud over graven med et tomt blik. Snablen hænger slapt ned. Så får elefanten øje på mig. Dens øjne kigger lige ind i mine. ”Hjælp mig!” Råber den uden at andre, end jeg kan høre det. Jeg ved ikke, hvem der har mest brug for hjælp. Den eller mig. Jeg begynder at græde. ”Jeg vil hjem,” hulker jeg. Om forfatteren Gitte Paracha Thorhauge har tidligere udgivet romanerne Anna Rubina – Slægt, Anna Rubina og Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Derudover har hun udgivet to digtsamlinger og kattebogen Kattens til kærlighed.

Atten korte sammenflettede noveller, de fleste om familierelationer, om forholdet mellem børn og voksne, forhold, hvor voksne ikke vil være voksne, og børn ikke får lov til at være børn. Om ægteskab og skilsmisse; om svigt og nye passioner; om, hvordan familien i mange år kan opfylde behovet for fællesskab, men pludselig være noget, man må bryde med.

Lea er begyndt i gymnasiet i en ny by. Hun er flyttet i egen lejlighed og har ingen venner. Hjemme på gården ligger hendes mor i sengen. Uanset hvad Lea gør eller siger, står hendes mor ikke op. For at få venner laver Lea sig om til Vilde. Kloge, sjove, seje Vilde. Vildes mor er ikke syg. Vilde bliver kærester med Halvor. Vilde kan klare alt i hele verden. Men så sker der noget, som får Vilde til at forsvinde, og som gør, at Lea ikke kan være andre end sig selv. “Højspænding livsfare” er en tankevækkende bog om ensomhed, venskab og at turde være sig selv. Bogen henvender sig særligt til mellemtrinnet og er skrevet af Helene Guåker samt oversat til dansk af Mai Odgaard Petersen.

''Ly'' er en roman om den stærke trang til at forstå sig selv og hinanden. Hvor det at blive set, som den man er, både kan være omsorgsfuldt og brutalt.