Søgeresultater: 92

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Søen er kæmpestor og et lille samfunds absolutte livsgrundlag. Men noget i søen er ikke, som det skal være. Vandstanden falder, man får eksem af at nærme sig vandet. Søen er også en betagende tjekkisk roman sat i et unavngivent område i årene omkring Østblokkens sammenbrud og med de første klimaforandringer som underliggende tema, for ikke at nævne radikalisering, identitetssøgen og kærlighed. Søen vandt velfortjent den store tjekkiske litteraturpris Magnesia Litera og EUs litteraturpris, og er Bellovás internationale gennembrud med oversættelser til nu 20 sprog.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

Vær klar til den helt store litterære rutsjebanetur! Mesteren fra Mors 2. del er en fortsat tour de force gennem 30 år af Danmarks nyere historie med tantrisk sex, svinefarme og politikere, der vil gøre hvad som helst for at bevare magten. Historien følger to brødre. Journalisten Kresten, der har en viden, som kan fælde landets statsminister. Og den selvbestaltede guru Martin, der i virkeligheden bare vil være lykkelig. Vær forberedt på at grine og græde på en gang, mens spændingskurven stiger og stiger mod den overraskende slutning.

Året er 1955, og Billy Abbot er 13 år gammel og går på drengeskolen First Sister i Vermont, New England. Hans stedfar, Richard Abbott, der er lærer på skolen, står for de tilbagevendende opsætninger af Shakespeare-stykker, som bliver en stor inspiration for Billy og hans senere forfattervirke. Gennem 50 år skildres Billys liv og udvikling: skoletiden og amatørteatret, den spirende seksualitet og mødet med det andet – og det samme - køn, venskaberne og hans store fascination af litteratur.
Efter skolen rejser Billy til Europa på en dannelsesrejse og bliver så betaget af den europæiske livsstil og kultur, at han begynder at studere i Wien. Man følger Billy, hans venner og elskere, både i Europa og USA, op gennem årtierne, hvoraf 1980’erne især bliver skelsættende: den store aids-epidemi, som gjorde det af med så mange, kommer til at sætte sit præg på Billys liv.
‘I én person’ er en stærk historie om begær, hemmeligheder og seksuel identitet og ikke mindst et gribende portræt af en biseksuel mands ensomme kamp for at blive den person, han mener, han bør være.




"Fra bornerthedens tidsalder i efterkrigsårene over ungdomsoprørets moralnedbrud til aidsalderens nymoralisme. Fejende flot. - Politiken, 5 hjerter

"Irving hylder forskelligheden med en fantastisk, varm og rå roman om seksualitet og begær - og om at blive sig selv som mand."- Litteratursiden John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

Ida skal op til familiens hytte for at fejre sin mors fødselsdag sammen med sin lillesøster og hendes kæreste og bonusdatter. Ida er selv single, barnløs og føler, at det biologiske ur tikker højere og højere. Derrfor har hun undersøgt muligheden for at få frosset sine æg ned til senere brug, hvis den rigtige mand skulle dukke op. Der venter dem nogle hyggelige feriedage, hvis ikke lige det var for Marthes gode nyheder.

Voksne mennesker er en roman om tyndslidte familiebånd, jalousi og skammen over at være alene.

"En stor lille roman. Sjældent har jeg læst noget så godt om søskendejalousi, kærlighed og drømmen om en familie. Det er mesterligt!" - Thomas Korsgaard, forfatter

"Bogen giver et skarpt og ubehageligt billede af, hvorfor nære familierelationer og dårlige handlemønstre er en så eksplosiv kombination." - Aftenposten

"Voksne mennesker er et svidende tidstypisk psykologisk portræt." - Morgenbladet

"Med indsigt, klogskab og sans for timing behandler forfattteren spændingsfeltet mellem triviel feriehygge og eksistentiel krise." - Dagsavisen

I romanen ”@syl” tilbyder forfatteren (i bogen) mennesker med ondt i sjælen et midlertidigt asylophold i hans roman. Et slags litterært escape room. Blandt ansøgerne vælger forfatteren 12 personer, der alle er værdige til at opnå et midlertidigt asylophold i fiktionens verden. Her giver han dem en bedre og mere lykkelig tilværelse i håb om, at de en skønne dag er stærke nok til atter at vende tilbage til virkeligheden og hjælpe med at opbygge velfærdssamfundet. Men sådan går det ikke helt…

Da Mads Munk vælger at tage med som lærer på en studietur til Ghana, opdager han sin afrikanske arv. Hans far, Jens Christian Munk, har gennem mange år arbejdet både i og med Ghana, og det går langsomt op for Mads, hvilken betydning Ghana har for deres familie.
Samtidig følger vi Mads’ datter, Stine Munk, der er på en ungdomsdannelsesrejse med sin veninde i Ghana, og hvordan de to piger bliver introduceret overfor familiens hemmeligheder, og hvad de fører med sig.
Mads vikles ind i et spind af gamle familiehemmeligheder, og snart efterlyses han for mord og jages gennem landet af både politi og kriminelle. Jim Højberg er børnebibliotekar og har rejst meget i Afrika. Han debuterede som forfatter i 1981 med Kampen for et frit land, hvor han beskriver frihedskampen i Guinea-Bissau oplevet fra et barns synsvinkel. Siden har han udgivet over 100 børnebøger, hvor flere af dem også er inspireret af hans rejser, heriblandt Min farfar er høvding i Ghana, og Hvis livlinen brister om gadebørn i Portugal.

Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer. Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. Som podcaster og dokumentarist lever Nanna af at fortælle historier, og i forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes Rødstrømpebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en helt anden udgave af moren, der, efter et brud med både kvindekampen og Nannas far, forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter. En skjult historie om kvinderne i familien træder frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth, der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sit nye liv, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til?

I fjerde og sidste bind af "Byens spor", Lars Saabye Christensens populære romanserie om Oslo, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan.

I ruiner<\i> er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen<\i> og Guds bedste børn<\i>.