Søgeresultater: 74

Frank og Per er mor og datter, venner og legekammerater. De er begge født i Danmark, men den første tid, de har sammen, foregår i Bangladesh sammen med Franks forældre og søskende. Denne expat-tilværelse er præget af absurd ulighed, men også idyl. Da familien flytter hjem igen, bliver Per kidnappet af Døden, der vil have hende til kone. Frank er ulykkelig og rejser alene til Hanoi, hvor hun passer en hund hos et fransk ægtepar og får opført en pagode til sin ære. Da hun vender hjem, er moren blevet gift for anden gang, og Frank har fået tre nye stedsøskende. Som voksen flytter Frank til Bruxelles med sin kæreste Birk, hvor hun føler sig som en dronning, og Per og hendes græshoppebørn fra Dødsriget flytter med. Men ingenting varer ved, for Frank vil ikke gå glip af noget og helst undgå alt.

Frank og Pers fortælling har fællestræk med den græske myte om årstidsgudinden Demeter og hendes datter Persefone, hvori Demeter må undvære Persefone, hver gang det bliver vinter. Men da Frank ikke er gudinde for årstiderne, men i stedet har en bipolar diagnose, udformer hendes savn efter Per og glæde over at få hende tilbage sig som henholdsvis depression og hypomani. Og alt dét vil Per ikke tage ansvar for.

Tre søskende mødes i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Eva, Christian og fortælleren Anna må konfrontere alt dette, hinanden og sig selv og måske gå videre i tilværelsen lidt klogere eller i det mindste forandrede.

Pressen skriver:

»Helt ekstremt bevægende…«
****** - Femina

»Vellykket ... giver sin livsmodne læser noget at tænke over og spejle sig i.«
- Weekendavisen (11.01.19)

»I Lotte Kirkebys roman er alt, formuleret med dens egne ord, »forbi næsten før det er begyndt«. Men i ridsen mellem optakt og ophør udsættes læseren for en langsom, sensitiv og livsklog, psykologisk dybdeborende undersøgelse af livet, som vi oplever det, her, ved siden af døden.«
- Information (11.01.19)

»Dramaet ligger mellem linjerne i Lotte Kirkebys stilsikre prosa… En smukt skrevet og godt tænkt roman om sorgen over det forgangne, om at leve sammen og leve videre.«
***** - Politiken

»Lotte Kirkeby skriver sig som det naturligste af alt ind i den nye sorgtendens med sin første roman " De nærmeste".«
- Kristeligt Dagblad

››Lotte Kirkebys første roman er en følsom og stilsikker fortalt historie om sorg og ensomhed... Lotte Kirkeby skriver koncentreret og smukt og med tydelig inspiration fra antydningens mestre Ernest Hemingway og Per Petterson. Der står mere mellem linjerne end på dem, og læseren skal selv forbinde de flagrende, løse ender. Alligevel bliver man ramt af Kirkebys prosa.‹‹
*****  ?  Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet (03.02.19)

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.
Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.
Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

Svigt er en hjertegribende roman om dybe familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed på trods, og om en ung kvinde med et stort skrivetalent, der møder en kynisk forlagsverden.

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?

Pressen skriver: 

»En rolig, smuk, smertende og fremfor alt håbefuld fortælling om, at det aldrig er for sent at vise omsorg og kærlighed i en tid, hvor vi har brug for netop det.«
***** – Femina

»En feel-good-historie om tre generationer, som skal gøre op med skyld og skam … Til dig, der har stået med en mor-datter-udfordring – eller måske snart kommer til det.«
**** – Magasinet Liv

»“Mellem himmel og hav” er en svensk familiesaga når det er bedst.«
**** – Bogrummet  

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og filmisk roman om fire forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tæt sammen, da livet føles overvældende.

Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart kommer tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring.

Pi selv har svært ved at mærke noget som helst, men et møde med den udviklingshæmmede pige, Vicky, som bor oppe ovenpå, åbner op for nye måder at anskue livet på.

Pressen skriver: 

»Meget smuk og anbefalelsesværdig roman, som man ikke har lyst til at lægge fra sig. Det er en læseoplevelse, som bliver hos læseren længe efter at bogen er slut.«
- Sanne Mendel, Lektør

»Vedsø er kendt for sin stramme stil, sproglige finurligheder, glæde ved matematik og kærlige blik for sine medmennesker […] Romanen er let læst, og et rigtigt fint bud på en frilæsningsbog til dem, som sætter pris på en lavmælt realistisk ungdomsroman.«
- Christina Wung-Sung, Bausagerbooks

»Pi er jeg-fortælleren, og hendes egen undren og tvivl fremstilles fint. Ligeså er det godt beskrevet, hvordan præstationspresset umærkeligt opbygges uden at nogen har andet end gode hensigter; og hvor syret det egentligt er, at en ung pige går rundt og har angst, fordi der nærmest er et strukturelt pres, når hun i stedet kan gøre store ting for sine medmennesker i utallige andre sammenhænge.«
- Birte Strandby, Bogvægten

»Jeg bliver sgu glad af at læse Vedsøs bøger. De er så fulde af håb og tro på mennesket. De viser os vej i en verden hvor unge rammes af stress, angst og depression som aldrig før men de tynger os ikke. Nej, bøger som Når hjertet er en elpisker løfter os op […] læs den nu også for fortællingen, for følelsen og oplevelsen.«
- Katrine Pachniuk, Bibliotekat

»Først og fremmest viser Mette Vedsø endnu engang, at hun har fuldstændig styr på sit sprog. Man kan læne sig roligt tilbage og lade læseoplevelsen udfolde sig foran én. […] Sproget er som altid utrolig skarpt, fint og sårbart. Der gemmer sig en masse mellem linjerne, og flere af passagerne er en fornøjelse at læse gentagne gange. […] Når hjertet er en elpisker er en bog om presset fra omgivelserne, samfundets forventninger og at være i dyb krise. Uanset alder vil man kunne relatere til denne bog, og når det er Mette Vedsøs sprog, bliver det en enorm smuk læseoplevelse.«
8/10 - Bookeater

»Læseoplevelsen bliver løftet af alt det, der foregår mellem linjerne, og som på troværdig vis er med til at skabe et nuanceret billede af især hovedpersonen Pis indre liv og interaktion med de øvrige karakterer i romanen […] Når hjertet er en elpisker er en roman, der henvender sig til et bredt publikum. Den rørte mig fra start til slut og er en fortælling, der vil følge mig i en rum tid.«
***** - Mette Borch Nielsen, PædagogenDK

»Jeg har læst den her fuldstændig fantastiske lille historie - og nu anbefaler jeg den til dig! […] Selvom fortællingen tager udgangspunkt i et angstanfald, er den fyldt med varme, venskaber og forståelse på trods af forskellighed.«
- Børn Af Bøger

»Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og meget fin roman om helt særlige venskaber. En roman om at blive set og hørt af folk, man måske ikke regner med at blive set eller hørt af og til gengæld ikke at blive set af de nærmeste, der burde se og høre en.«
- Jane Andersen, Bogblogger

»Mette Vedsø har skrevet en ungdomsperle af de sjældne.«
- Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden

For den der har lidt tålmodighed til, midt i det politiske og populistiske debatklima, at lytte på en livsfortælling fra flere forskellige kulturer med åbent sind, er der både lyse og muntre billeder i dansk-syrisk-kurdiske Fahmy Almajids første roman, "Et varmt forår", en stort anlagt realistisk roman med mange verdensbilleder. Bogen klipper mellem Danmark og Syrien, både før og nu, med udgangspunkt i fortælleren Sherkos liv og hans families tragiske historie i det atter i vore dage krigs- og ulykkesplagede hjemland. I første del starter vi helt tilbage i 1940’erne hvor Syrien var under ‘fransk mandat’. Sherkos far bliver en del af oprøret, familien må flygte og den lille dreng bliver født i en fattig hytte. I anden del er han blevet stor og søger til Danmark for at få en god uddannelse der kan give ham en vigtig stilling i hjemlandet. Men han bliver hængende, kravler langsomt op i det sociale hierarki og så møder han Marianne … Senere bliver livet lidt mere gråt, lidt mere længselsfuldt og kompliceret, for der er langt fra Kamishly til København.

Lise og Kasem har begge lidt mange svigt og skuffelser, men finder hinanden i deres længsel efter kærlighed. Fortidens spøgelser lader sig dog ikke uden videre mane i jorden, og voldsomme konflikter bliver efterhånden dagligdag i forholdet. Da det omsider går op for Lise, at hun er nødt til at give slip på Kasem – også for at beskytte deres datter, som viser tegn på mistrivsel – reagerer Kasem voldsomt. Han kan ikke bære at blive forladt og beslutter sig for at tage drastiske midler i brug for at vise Lise, at hun og han hører sammen – uanset konsekvenserne.

DATAHELTEN er en højaktuel spændingsroman, der lader sine karakterer løbe linen ud som forsøgskaniner i et verdensomspændende psykologisk eksperiment. Nøglen ligger i IT-gudernes algoritmer – vor tids bedst bevogtede hemmelighed.

Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der. Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden? Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke. Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.

Tjenestepigen Cicerone bliver tvangsanbragt på kvindehjemmet på Sprogø, efter at hendes arbejdsgiver voldtager hende og gør hende gravid. Her føder hun sin datter, Marie Louise, som straks efter fødslen bliver anbragt på et børnehjem. Romanen følger Marie Louises svære opvækst, hendes higen efter kærlighed og håb om at gense sin mor. Vi får også indblik i, hvordan Cicerones liv udformer sig, da hun får lov at forlade hjemmet på Sprogø, og hun bliver gift med en mand, der selv har to børn.



Arven fra Sprogø er dog svær at slippe af med for både mor og datter, som begge har taget skade af de mange lidelser og den store uretfærdighed, de blev udsat for.



"Cicerones datter. Arven fra Sprogø" er anden del af fortællingen om Cicerone, der begyndte i bogen "Cicerone. En pige på Sprogø". Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Andreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.