Søgeresultater: 12

"Egen lykkes smed" er en historisk roman, der handler om mennesker, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1900. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Svare enhver sit". Bogens personer lever i en tid, hvor alt synes under forandring og i opbrud. Gamle skikke og normer kasseres, nye muligheder opstår. Driftige bønder, skolelærere og arbejdere opbygger i fællesskaber nye samfundsstrukturer. Bedre skolegang, højskoleophold og åndelige vækkelser danner baggrund for demokrati, andelsbevægelse, sociale forbedringer og tekniske fremskridt. Men vi hører også om skæve eksistenser, som mest af alt tænker på at skaffe mad, brændsel – og mere brændevin. Mange må erkende, at man netop ikke altid kan være "Egen lykkes smed". Børn bliver tvangsfjernet, en landbrugsejendom sælges på tvangsauktion, en ung pige dør som følge af vådeskud – og ganske uventet, tilsyneladende tilfældigt, udbryder 1. verdenskrig. "Egen lykkes smed" foregår i Vestjylland. Men personer og begivenheder er ikke egnsspecifikke. Tilsvarende historier og begivenheder kan man finde på Fyn, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. Bogen kan læses som historisk roman, men kan også læses som Danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg. I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.

Året er 1792, stedet er en sukkerplantage på Sankt Jan på De Dansk Vestindiske Øer. Her udfoldes historien om to søstre fra vidt forskellige verdener: Imens slaven Damma Becca strejfer rundt i bjergene om natten og søger efter sin afdøde mors ånd, ankommer Susanna med skib fra Danmark. Susanna fra Thy har mange drømme om sine muligheder under nye, eksotiske himmelstrøg, men de viser sig svære at realisere i et brutalt slavesamfund fuld af fortielser og hemmeligheder. Damma Becca ønsker at nærme sig sin halvsøster, men det er en farlig drøm, for ingen må vide, at de er søstre. På sukkerplantagen lever slave og blank adskilt og under konstant social kontrol. Søstre er en fortælling om to unge kvinder, der begge stræber efter forandring og et anderledes liv, men intet varer ved i det hede, forvrængede paradis, og gang på gang må de finde nye veje for at overleve. Nina Belling, født 1957, er uddannet folkeskolelærer og i dansk som andetsprog. Hun er forfatter til en lang række romaner.

”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”

Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?

EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. 

I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.

Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.

Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? 

"Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Efter afslutningen på Karl Gustav-krigene 1660 har Danmark måttet afstå Skåne, Halland og Blekinge til den svenske overmagt, og i den skånske befolkning er forvirringen stor. På en gård i det østlige Skåne lever Boel med sin husbond, Malte. Efterhånden som krigen breder sig, er der knap til dagen og vejen, og oven i sulten må de opleve den ulykke at se alle deres sønner drage i krig »Bogen er en gave til alle historisk interesserede ... en krigs- og kærlighedsroman fra krigen om Skåne, Halland og Blekinge i sidste halvdel af 1600-tallet, der rammer læseren lige i hjertekulen.« - Kristeligt Dagblad

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.

En gribende slægtsroman om en families skæbnesvangre bånd på tværs af generationer i første halvdel af det 20. århundrede.

Tredje selvstændige bind i sagaen om Estrid Ulvfare I 958 udspiller sig en blodig kamp mellem kristendommen og de gamle guder. Vi ved hvordan det endte, men hvordan har det været at løfte sværdet eller bøje nakken i de tider? Estrid Ulvfare følger sin eventyrlyst og drager med Harald Blåtand i krig mod kong Otto, der vil kristne danerne om så det kræver hans liv. Men danerne kæmper for mere end deres tro; de kæmper for retten til at nyde livet og følge sin skæbne. De kæmper for deres livsstil og frihed. Og i kampens hede dukker den mand op, der vil udfordre Estrids magt og kærlighed og teste tilliden fra hendes folk. Hvilken pris må hun betale for at forfølge sin eventyrtrang? Estrid Ulvfare sagaen er historiefortælling når den er bedst; fængslende og lærerig.

Bogen om Helvig Pedersdatter.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?