Søgeresultater: 30

Den svensk-iranske forfatter Golnaz Hashemzadeh Bonde skildrer uden filter de afgrunde, vi somme tider må stirre ned i. Det var os er en roman om en kvindes rasende kamp mod uret, men først og fremmest om hendes kamp mod sig selv.
Nahid møder Masood, den aften hendes familie fejrer, at hun er kommet ind på medicistudiet. Det er midt under den iranske revolution, og de unge elskende kaster sig ind i frihedskampen. De føler sig udødelige, men de må betale dyrt for deres oprør, og snart er de på flugt fra alt, hvad de kender
I et venteværelse på et svensk hospital tredive år senere sidder Nahid alene. Hun er vred på sin sygdom, på hospitalspersonalet, på sin datter - på livet. Men hun ved ikke, at der er spirende nyt liv på vej, og måske var alle hendes kampe alligevel ikke forgæves.
Det var os er et knytnæveslag af en roman om en oprørsgeneration, om mødre og døtre, om tab og afsavn, men også om stolthed og stort livsmod.
”En af de romaner, der bliver en slags lærebog for livet. Læs den, før det er for sent.” DAGENS NYHETER
”Ubesværet og flydende fortalt, så hver eneste sætning får vægt og betydning.” AFTONBLADET
”I eksplosive sætninger beskrives en kvinde, der ikke længere har råd til at fortælle andet end sandheden.” GÖTEBORG-POSTEN

En varm og charmerende feel good-fortælling om, at man aldrig må give op, uanset hvor hård tilværelsen end måtte være. Marika forsøger ihærdigt at skabe lidt julestemning i det sommerhus, hun har lejet. Den nyindkøbte adventsstage spreder et stemningsfuldt skær, men brunkagerne brænder på i ovnen, og hovedet er fuldt af tanker. Var det nu også rigtigt gjort at rejse væk fra datteren og at lade kærligheden bag sig? Og hvordan trives hun egentlig med det nye liv dybt inde i de smålandske skove? En dag bliver hun inviteret til middag, hvilket uventet leder hende tilbage i tiden til 1800-tallet og til en pige, som kæmper for at redde sin familie fra fattiggården. Falske perler og brændte hjerter er tredje selvstændige bind i den populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Mathilde bliver fyret fra sit job som lærer på en videregående uddannelse i Oslo, da det bliver kendt, at hun har et forhold til en af sine elever, Jakob. Samtidig lukker hovedstaden ned, og verden snævres ind. Mathilde længes væk, ud af byen, og beslutter sig for at leje et hus i Telemark. I Telemark driver Johs et moderne landbrug på slægtsgården omgivet af traditioner og relationer, som er svære at bryde. Han underviser også i egnens traditionelle violinspil og begynder at oplære Mathilde. Men den, der vil kunne de gamle folkemelodier, skal også kende de fortællinger, der knytter sig til dem, og som ofte handler om kvinders oprør eller ulydighed – og efterfølgende ulykkelige skæbne.

Sommeren 1973 er ved at gå på hæld, da Kate Mularkey og Tully Hart møder hinanden. På overfladen er de hinandens modsætninger, men et stærkt venskab vokser frem, og snart er de to uadskillelige.

De næste tre årtier er de hinandens faste holdepunkt i tilværelsen. Sammen kan de klare alt. Men bedst som de tror, at de har været det hele igennem, river én fatal beslutning dem fra hinanden og sætter både deres mod og venskab på en umulig prøve.

Firefly Lane er en rørende hyldest til venskabets ubrydelige bånd. En fortælling om løfter og troskab, om hemmeligheder og forræderi og om den ene person, der altid kender ens dybeste hemmeligheder og inderste ønsker.

Firefly Lane er blevet filmatiseret af Netflix, hvor den kan ses som tv-serie.

Helen er ved at finde fodfæste efter at have mistet sin mand, og mod alle odds får hun fejret sin 50-års fødselsdag. Samme nat vender hendes drømme tilbage – og så er den gal igen. Hendes krop begynder at leve sit eget liv – nu på en ny måde – og Helen bliver konfronteret med fryden og frygten forbundet med at give sig hen til et andet menneske. Helen drømmer er en selvstændig fortsættelse af romanen Helen lyver. Det er en fortælling om sorg, tilgivelse og kærlighedens ustyrlige og uudgrundelige væsen.

"Vener" er Fie Frydendal Sigersteds romandebut om fire generationer af kvinder, der lever i Nordsjælland fra slutningen af 1800-tallet og frem til vores tid, og som på hver sin måde længes efter forløsning og frigørelse. Alle kvinder har et særligt forhold til naturen og er splittet mellem at leve op til omverdenens krav til dem om at være gode husmødre og deres egen drift efter at realisere sig selv uden for hjemmets fire vægge. 

"Vener" er en vidtfavnende og stærk kvindefortælling i mange tonearter om de gamle værdier og normers opløsning i en moderne verden. Og en poetisk og livsbekræftende historie om vigtigheden af at længes. 

Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem – uden at se sig tilbage. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter, Joelle, kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Michala er på vej til Esbjerg. Hendes mormor ligger død på hospitalet, 101 år gammel. Michala husker tilbage så langt hun kan, ja længere end det. Hun har i mange år stået på små vestberlinske scener og fortalt fra sin familiekrønike. Ikke alt har hun selv oplevet. Noget har hun spurgt sig frem til, noget har hun sat sammen, noget har hun lagt til.

Hendes kæreste sagde hun var spøjs, men det var mere end det. Visse ting var vigtige. Dem var man nødt til at kæmpe for. Helen var bare ikke så stærk som folk troede. Hun prøvede at være det, men det lykkedes ikke altid for hende. Det gør det ikke for nogen. Ingen kan være stærk hele tiden. Tillid, kærlighed, forhold; forældre, børn, elskere; død, velstand og hjem. Alle de ting her i livet som er så almindelige – og helt enestående når man tænker over det. Og det gjorde Helen, i alle døgnets vågne timer, lige til det sælsomme øjeblik da hun på vejen hjem fra arbejde ser den her radmagre, forhutlede fyr gå over gaden lige foran hende. Brian? Hendes for længst forsvundne bror? Hvordan kunne det gå til? Men det var samme skikkelse, nøjagtig samme udstråling. Kunne det virkelig passe? Sådan begynder 24 timer i en ung kvindes liv, en kvinde der er lige så almindelig, og lige så unik, som alle os andre. Mo sagde hun var spøjs – men Helen rummer mere end det, meget mere.

"Skjulte tårer" er baseret på Cynthia Glarborg Christensens eget liv og handler om Leas opvækst med en psykisk syg og alkoholiseret mor. Trods det at både mormoren og de sociale myndigheder er forstående, hober vaskelighederne sig op. Men imod alle odds lykkedes det Lea at skabe sin egen trygge familie.

Leonora Christina Skov blev i 2018 tildelt boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, blandt andet for sin roman Den, der lever stille. I 2022 blev Den, der lever stille kåret som BEDSTE BOG I 20 ÅR af læserne og Litteratursiden. Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over. Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.