Søgeresultater: 11

Som Åge efterhånden opruller sine teorier om dyrehold, om sociale, økonomiske, seksuelle forhold, rystes læseren ikke blot over brutaliteten, men faktisk endnu mere over, at der er tale om en overbevisende ”logisk” og fuldkommen sammenhængende livs- og verdensfilosofi. Man har ikke før læst en fuldstændig præcist formuleret totaldemonstration af en sådan menneske- og samfundsopfattelse i en nyere dansk roman. Romanen har sin vældige styrke, fordi den dybest set kommer til at handle om meget mere end mishandling af svin. Den bringer os tæt på det farligt overbevisende i nogle af de værste politiske bevægelser i det 20. århundrede, rædslernes millennium, menneskehedens værste tid, hvor mord på mennesker blev industrialiseret og planlagt af bureaukrater. En bazooka af en roman og en meget stærk oplevelse.

Dead man walking tager afsæt i Hans Otto Jørgensens bror og svigerindes konkurs med deres gård i 2016. Romanen er optaget af broren og hans families tragedie privat, hvordan den lægger pres på deres forståelse af hvem de er og hvilken ret de mener at have til jorden i kraft af at gården har været i slægtens eje i 150 år.

"Egen lykkes smed" er en historisk roman, der handler om mennesker, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1900. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Svare enhver sit". Bogens personer lever i en tid, hvor alt synes under forandring og i opbrud. Gamle skikke og normer kasseres, nye muligheder opstår. Driftige bønder, skolelærere og arbejdere opbygger i fællesskaber nye samfundsstrukturer. Bedre skolegang, højskoleophold og åndelige vækkelser danner baggrund for demokrati, andelsbevægelse, sociale forbedringer og tekniske fremskridt. Men vi hører også om skæve eksistenser, som mest af alt tænker på at skaffe mad, brændsel – og mere brændevin. Mange må erkende, at man netop ikke altid kan være "Egen lykkes smed". Børn bliver tvangsfjernet, en landbrugsejendom sælges på tvangsauktion, en ung pige dør som følge af vådeskud – og ganske uventet, tilsyneladende tilfældigt, udbryder 1. verdenskrig. "Egen lykkes smed" foregår i Vestjylland. Men personer og begivenheder er ikke egnsspecifikke. Tilsvarende historier og begivenheder kan man finde på Fyn, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. Bogen kan læses som historisk roman, men kan også læses som Danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.

Thomas Korsgaards debutroman er et portræt af en familie i økonomisk krise – set med et barns øjne.

Hvis der skulle komme et menneske forbi følger en familie på en gård lidt uden for Skive i Midtjylland. Faderen er ved at gå fallit og må låne penge af sin succesfulde storebror, der tilsyneladende gladeligt låner familien penge, men kræver både taknemmelighed og kontrol til gengæld. Moderen bruger dagene på at kæderyge foran computeren, mens hun spiller internetkasino. Børneflokken er – ligesom faderens mange hunde, som løber vildt om på gårdspladsen – overladt til sig selv

Thomas Korsgaards roman er skrevet med både følsomhed og mørk humor, og beskriver den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie. Det er en bog om vold. Om fattigdom. Om at blive voksen for tidligt. Og om alt det, der sker, når håbet forsvinder.

Bogen er baseret på forfatterens egen opvækst.

Robin Meredith har lige begravet sin kone Caro, der kun blev 45 år. Hendes død og begravelse bliver begyndelsen til store forandringer i familien, der altid har betragtet hende som fremmed.

De forskellige familiemedlemmer bliver imidlertid tvunget til at finde ind til det fremmede i dem selv.

"Den nærmeste familie" er en roman om nomader og fastboende, om at leve på landet og med sig selv. Den giver et indblik i de kræfter, der skaber forandring og viser, hvordan man kan være sin egen lykkes smed – mesterligt skildret af Joanna Trollope.

Herregården Helstedgaard ved Randers er omdrejningspunktet i denne roman, der er baseret på virkelige begivenheder fra 1915 til 1945.

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg. I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.

Midt i arbejdet med en akademisk opgave må Christine tage fra København hjem til Annisse for at hjælpe med det praktiske efter mormoren, Fannys, død. Efter skilsmisser og dødsfald står Christine udelukkende tilbage med onkler og alt det, de ikke taler om. Mens jorden er frossen, og urnenedsættelsen udskydes, driver Christine omkring i det landskab, hun voksede op i. Hun gransker sin barndom og opvækst og bliver mere og mere optaget af de ting, hun er ladt tilbage med; fortællinger og fotografier, og hvad de fortæller, og skjuler, om fortiden. Brak er en roman om familie og traumer, om døden og alt hvad vi bliver ladt tilbage med.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.
I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting.
"Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider.

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen

"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet

"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – Aftenposten Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.