Søgeresultater: 9

Den Røde Hane er en mørk velfærds-thriller, der udspiller sig på fjerntliggende gårde, i parcelhuse, varme stuer og velduftende køkkener, på et harmonikamuseum og på landevejene i det vindblæste Thy.

Til deres dages ende er den tredje og sidste bog om Helvig Pedersdatter fra Refs i Thy. Læseren følger hende, fra hun bliver gift i 1852 til hun dør i 1898. Som i de to foregående bøger Helvig (2003) og Ud og hjem (2008) får læseren et formidabelt indgående indblik i livet blandt bønder, husmænd og landarbejdere men også den landlige overklasses døre lukker forfatteren op i et hovedværk, der beskriver omtrent hele det 19. århundrede.

"Miremare er gift med Anders. De har været gift i mange år, og i grusomme øjeblikke kan hun ikke huske, hvad det egentlig var, hun blev forelsket i, og i endnu værre øjeblikke tvivler hun på, om hun nogensinde har været forelsket. Hun kan ikke huske følelsen af forelskelse, men nærmere en følelse af, ja, hun ved faktisk ikke altid af hvad."

Det er først, da Miremare mister de ting, hun altid har set som sikre og nødvendige, at det går op for hende, at hun har klamret sig til de forkerte holdepunkter. Hun ved ikke længere, hvad hun skal drømme om, hvem hun selv er helt inderst inde, eller hvad hun skal navigere efter på livets vej. Miremares sorg over alt det, hun har mistet, fører hende til Thy, hvor hun pludselig aner noget af det, hun har længtes efter uden at vide det. Bodil Odde er en dansk forfatter, underviser og coach. Hun har over 30 års erfaring med at hjælpe mennesker til at opdage deres eget potentiale, turde drømme deres egne drømme og gå efter det, de vil have. Det er nogle af de temaer, der går igen i hendes roman "Lyden af stille ro".

Slægtsromanen om Helvig Pedersdatter fra Thy - foregår i årene 1816 til 1838. Helvig har fået en skæv start i livet som uægte barn af en ung gårdmandssøn og en tjenestepige, og læseren følger hende gennem mange prøvelser i hendes unge år.

Bogen om Helvig Pedersdatter.

En gang i slutningen af 1100-tallet sidder Tue af Vestervig og skriver til Saxo, der på det tidspunkt netop er i færd med at udfærdige sin krønike om Danmarks historie. Tue gør i sit brev ydmygt opmærksom på, at der er et liv udenfor de mægtige kulturcentre: hvad enten det drejer sig omLund eller Lejre, Rom eller Roskilde. Der er, fortæller Tue, hæderkronede thyboer, som har fået deres navne ristet i runesten. Det gælder ikke mindst Tor Amdissøn, som havde tjent i kongens hird og lod opføre en borg og to kirker. For at påkalde sig Saxos opmærksomhed lader Tue sine breve udforme som skriftruller. Et årtusindskifte senere bliver Arnfred Borg bedt om at forsikre skriftrullerne, der er dukket op på et lokalt værksted. Det bliver en underlig police, der vikler ham ind i en række tilfældige og dramatiske begivenheder. Livet slår kolbøtter med den stillestående assurandør. Kort efter at skriftrullerne er dukket op, møder Arnfred Ilse og hendes søn Søren, og han bliver opmærksom på omstændigheder omkring hans kones selvmord, da skolekammeraten John vender hjem fra USA for at deltage i et skolejubilæum. Med sig bringer den hjemvendte amerikaner en fortælling og en fortid, som Arnfred er vævet ind i, og som han umuligt kan ignorere. De gamle skriftrullers eksistens fører til en række kriminelle handlinger, som kulminerer på ganske dramatisk vis. Arnfred Borgs regelmæssige liv er forbi. Svend Sørensen, f. 1949, lærerddannet cewd Skive seminarium, 1973. Siden 1976 ansat som museumspædagog ved Thisted Museum. Svend Sørensen har skrevet en række lokalhistoriske artikler og bøger, bl.a. et bind af Thisted Købstads Historie (1994). Redaktør af guiden Oplev Viborg Amt (1997). Er desuden forfatter til Politikens bog om Nordjylland. Sammen med Niels Nielsen har han udgivet biografierne I hælene på Christen Kold (1990) og At bære livet som det er – Om J. P. Jacobsens liv og digtning (1997).

Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.