Søgeresultater: 6

Med plads til hundrede køer er en selvstændig fortsættelse af Hans Otto Jørgensens slægtskrønike fra Jylland fra århundredeskiftet til i dag, der begyndte med Helt og heltinde (2001).

Det er en stærk roman om at lykkes – som landmand, kunstner og menneske.

"Egen lykkes smed" er en historisk roman, der handler om mennesker, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1900. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Svare enhver sit". Bogens personer lever i en tid, hvor alt synes under forandring og i opbrud. Gamle skikke og normer kasseres, nye muligheder opstår. Driftige bønder, skolelærere og arbejdere opbygger i fællesskaber nye samfundsstrukturer. Bedre skolegang, højskoleophold og åndelige vækkelser danner baggrund for demokrati, andelsbevægelse, sociale forbedringer og tekniske fremskridt. Men vi hører også om skæve eksistenser, som mest af alt tænker på at skaffe mad, brændsel – og mere brændevin. Mange må erkende, at man netop ikke altid kan være "Egen lykkes smed". Børn bliver tvangsfjernet, en landbrugsejendom sælges på tvangsauktion, en ung pige dør som følge af vådeskud – og ganske uventet, tilsyneladende tilfældigt, udbryder 1. verdenskrig. "Egen lykkes smed" foregår i Vestjylland. Men personer og begivenheder er ikke egnsspecifikke. Tilsvarende historier og begivenheder kan man finde på Fyn, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. Bogen kan læses som historisk roman, men kan også læses som Danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.

De to brødre Kaj og Eskild vokser op på den samme gård i Nordvestjylland, men deres skæbne bliver vidt forskellig. Kaj bryder ud af det hårde og arbejdssomme bondeliv og bliver ingeniør i København og gifter sig med den smukke Silke. Eskild er mere kompliceret og er ved at gå til i ensomheden med arbejdet, efter at han overtog gården. Da Kaj kommer og viser Silke frem forelsker Eskild sig i hende, men også hun fatter om ikke andet sympati for den kejtede mand, men det bliver ikke til noget mellem dem. Derefter handler romanen om Eskilds deroute og hans fornemmelse af at være ekskluderet fra livet.
Exodus er en beretning om mænd på landet, der går op i limningen og ikke kan samle deres liv op.

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.

Fabulerende og springende i tid og mellem generationer, men med forankring i det jyske bondeland, skildres et menneskes udviklingshistorie, skiftevis i flyvende fantasi og tynget af hverdagen.