Søgeresultater: 4

"Egen lykkes smed" er en historisk roman, der handler om mennesker, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1900. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Svare enhver sit". Bogens personer lever i en tid, hvor alt synes under forandring og i opbrud. Gamle skikke og normer kasseres, nye muligheder opstår. Driftige bønder, skolelærere og arbejdere opbygger i fællesskaber nye samfundsstrukturer. Bedre skolegang, højskoleophold og åndelige vækkelser danner baggrund for demokrati, andelsbevægelse, sociale forbedringer og tekniske fremskridt. Men vi hører også om skæve eksistenser, som mest af alt tænker på at skaffe mad, brændsel – og mere brændevin. Mange må erkende, at man netop ikke altid kan være "Egen lykkes smed". Børn bliver tvangsfjernet, en landbrugsejendom sælges på tvangsauktion, en ung pige dør som følge af vådeskud – og ganske uventet, tilsyneladende tilfældigt, udbryder 1. verdenskrig. "Egen lykkes smed" foregår i Vestjylland. Men personer og begivenheder er ikke egnsspecifikke. Tilsvarende historier og begivenheder kan man finde på Fyn, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. Bogen kan læses som historisk roman, men kan også læses som Danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg. I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.
I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting.
"Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider.

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen

"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet

"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – Aftenposten Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.