Søgeresultater: 14

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Det er blevet sensommer i Kivik, og æbletræerne bugner af modne frugter.

Vanja holder et malekursus, der vækker minder til live, og hun beslutter sig for at rejse til Stockholm for at opsøge den mand, hun aldrig helt har glemt.

Sally har travlt med at drive Pensionat Pomona sammen med sin store kærlighed, Peter – men skjuler han noget for hende?

Josefin har åbnet en butik med vintagetøj, men kunderne udebliver. De lokale kigger skævt til hende og Harald, og Josefin er villig til at gå langt for at passe ind. Måske endda for langt?

VEJEN TIL ÆBLERIGET er tredje og afsluttende bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

Stor dansk samtidsroman om tre generationer af kvinder.

Sigrid er højgravid. Hun bilder sin kæreste ind, at hun skal besøge sin veninde. I virkeligheden er hun taget hen i sin afdøde mors lejlighed, fire måneder efter begravelsen. For at rydde op. For at sige farvel. Og for at stille sin mor de spørgsmål, hun ikke har kunnet stille hende, mens hun endnu var i live. Sigrids mor Mona var en skønhed, der levede højt på sin charme, lige indtil hende drikkeri tog magten fra hende. Sigrid går i 3. g og ser magtesløst til, mens hendes mor ødelægger familiefesten og juleferien i Rom. Da Mona kommer på afvænning tyder alt en overgang på, at Sigrid både kan fejre, at hun er blevet student og har fået sin mor tilbage.

”Tænk ikke på mig” er en autofiktiv roman om at være teenager, samtidig med, at ens mor konstant er ved at dø, men bliver ved med at være i live. En sand og livsbekræftende fortælling om kærlighed, latter, ensomhed og sorg. Og om følelsen af hverken at turde give eller bede om hjælp.

”Medrivende, velskrevet og vedkommende fortælling, som jeg kun nødtvungent lagde fra mig.” – Bogmarkedet ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Masser af stærkt stof.” – Politiken JEG UDÅNDER SPØGELSER er en kvindes historie om at befinde sig imellem fødsel og død; at få et barn og miste sin mor i løbet af den samme vinter. I den uge, hvor hun føder sit tredje barn, en lille søn, får hendes egen mor en terminal kræftdiagnose. Midt i hverdagslivets balancegang mellem at være kæreste i et nyt forhold, få en sammenbragt familie til at fungere, amme et lille barn og passe en syg mor begynder de store spørgsmål at trænge sig på. Hvorfor var relationen til den psykisk uligevægtige mor så svær? Hvad var det, der stod imellem dem? Og kan hun selv undgå at gentage de evige mønstre i sit eget moderskab? Er det muligt fra datter til mor at tilgive og bryde arvesynden? Susanne Cordes, f. 1971, er cand.mag. i Litteraturvidenskab og har arbejdet som journalist, ghostwriter og forfatter af indhold til podcasts og lydbøger. Hun bor i Philadelphia, USA. JEG UDÅNDER SPØGELSER er hendes første roman.

Er det værd at finde sig selv, hvis man samtidig mister den, man elsker?

Det er blevet sommer i det lille skånske fiskerleje Kivik, og Sally er endelig blevet klar til at åbne sit pensionat for sommergæsterne. Hun må dog hurtigt sande, at det er sværere at drive et pensionat, end hun havde forestillet sig. 

Datteren Josefin kæmper for at blive selvforsynende på gården, men drømmen om et mere enkelt liv er svær at realisere, når pengene ikke rækker. Til sidste må hun og kæresten træffe en svær og skelsættende beslutning. 

I København sidder Vanja alene tilbage og savner sit barnebarn,  Josefin. Skal hun vove springet og vende tilbage til Kivik for at blive forsonet? Og kan Sally tilgive barndommens svigt?

ET MERE ENKELT LIV er andet bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

Emma og Richard Nielsen er et ægtepar midt i 70'erne, der bor i hus i Vanløse. Han er pensioneret lærer fra Ingrid Jespersens Skole, hun fra biblioteket. De har to midaldrende børn, Rie, der arbejder på et reklamebureau, er fraskilt og mor til den 18-årige Anders, der er elev på Forfatterskolen, og Carsten, der til familiens store overraskelse og misbilligelse er sekondløjtnant i militæret og for tiden udsendt til Irak og en barsk hverdag i Camp Tordenskjold. 
Hvad handler Dagstelegrafen om? - den er bl.a. et øjebliksbillede af en familie og dermed af nogle personer, der er følelsesmæssigt tæt forbundne, men som alligevel er forskellige og skilt ud fra hinanden i den ensomhed, som er tilværelsens vilkår. Der er fortidsknuder og fortielser, bl.a. afsløres det pludseligt, at Richard i ægteskabets første år har haft en affære med en digterinde, som han ikke var forelsket i, men som tiltrak ham seksuelt, og som måske/måske ikke repræsenterede den sult efter lidenskab og drift, som han ellers ikke vidste, hvad han skulle stille op med, og som, da den afsløres nu så mange år efter, får Emmas hele tilværelse til for et øjeblik at styrte sammen i følelsen af et stort illusionsnummer. Der er Richards pludselige død, der måske/måske ikke forrykker nogle ting i familien, der er Ries altid ukuelige humør, der dækker over en aldrig tilfredsstillet længsel, og der er Anders, der kæmper for at komme ind i kunsten som sig selv (og her leveres et satirisk portræt af Forfatterskolen!) og derfor har planer om at tage navn efter sin barndoms sommersted: Nyord. Der er Carsten, der har valgt en macho-vej, måske/måske ikke i trods mod den kulturradikale og humanistiske baggrund, som forældrene og en borgerlig Vanløse-baggrund giver, men er det lykken? - næppe ...
 
Dagstelegrafen er en roman om livet med dets strid og længsler og kampe og om den stædige energi, den enkelte lægger i det for at få det hele til at glide. Dagstelgrafen er den registrerende bevidsthed og det konstante aftryk, livet sætter i mennesket. Det er alt det, der tikker ind og lagres og former et menneske og dets reaktioner, og det er gennemlyst og beskrevet med stor seismografisk følsomhed. 
 

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.

I kærlighedens navn er historien om tre generationer af dansk-marokkanske kvinder og deres kamp for at finde sig selv og hinanden på ny, da den 13-årige Miriam bliver anbragt fra den ene dag til den anden.

Miriam er bindeleddet mellem moren, Nadia, og mormoren, Mimount. Anbringelsen tvinger Nadia til at forholde sig til en fortid, som hun har kæmpet for at fortrænge, og som hendes kæreste, Gabriel, ikke ved noget om. Uden Miriam som mægler bryder Nadia og Mimounts anspændte forhold ud i lys lue, og gamle reaktionsmønstre truer med at ødelægge dem alle tre.

I kærlighedens navn er en roman om kærligheden, fællesskabet og frigørelsens pris og om de valg, mange kvinder må tage i et liv mellem to kulturer.