Søgeresultater: 5

Roman om Lars, Edvard Hoems tip-tip oldefar, der deltog i Slaget på Reden. Violinmageren er en historisk-dramatisk og stærk, eksistentiel fortælling om Lars, som var på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.

Eilert Knudtson er kommet tilbage til Norge for at træffe sine søskende.
Og for at komme sig over sorgen og tabet, efter at Martha døde i barselsseng og efterlod ham, alene med deres otte børn. Året er 1927.
Seksten år gamle Lars vil med Eilert tilbage til Canada. Han siger, han må væk, fordi en sten skygger for solen, hvor han er nu. Og onklen vil gerne have ham med. For Eilert mangler selskab – og arbejdskraft, og Lars er stærk.
Lars Hoems liv i Canada bliver en mørk tråd i romanen, der fører frem mod de nådesløse depressionsår i 30’erne.
Og Eilert kommer ind i en hård kamp – med myndighederne. Da han ikke kan betale afdrag på den jord, han har købt for at klare sig, tvinger myndighederne ham til at leje hans ejendom. Den ældre farmer kæmper med tørke, haglstorme og græshopper – foruden faldende priser – for at vinde tilbage, hvad han har tabt.
"Liv andre har levet" er en stor familiesaga med uforglemmelige hovedpersoner. Romanen stiller med stor skarphed det fundamentale spørgsmål: I hvor høj grad kan et menneske styre sit liv ved egen indsats, og hvor meget bliver afgjort af kræfter, som vi ikke råder over?

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter." – Klassekampen Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år. ”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge. Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Christiania (Oslo) og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890‘erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.

– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde.

Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.

Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.

Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?



Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.

Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen.

"Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen". Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien" Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.
I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting.
"Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider.

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen

"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet

"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – Aftenposten Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.