Søgeresultater: 7

Ove er praktiserende læge i Oslo. Han er gift. Han har børn. Han vil være en god læge for sine patienter, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster. Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er utro mod sin første kone med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. Når han risikerer at miste alt, overfaldes han af angst, men han er ude af stand til at ændre kurs. Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodyssé. En nådesløs og påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser, om bedrag og selvbedrag – og et studie i kvindejægerens psykologi.

Karins søster Julie skal giftes med den smukke Aleksander, og de store og lidt mærkelige familier møder hinanden. Anna, Karin og Julies mor, der er selvoptaget og i stand til at forføre en hvilken som helst mand, den fraværende og distræte fader, der har det bedst i biografens mørke og tanten, der kalder sin søn for onkel. Det meste af handlingen foregår i 90'ernes Oslo, mens et stort afsnit handler om Blom-familiemedlemmerne, der drog til New York som norske indvandrere i 30'erne.

En roman om det moderne ægteskab med barn, karriere, utroskab, smerte og angst.

Advokaten Finn rejser med toget tilbage til byen hvor han voksede op for at begrave sin mor. På stationen står hans indesluttede bror og venter. I barndomshjemmet sidder faren med sin unge kinesiske kone og laver ingenting. Og i sygehuskapellet står barndomsvennen Freddy iført jakkesæt og gummihandsker og gør hans afdøde mor klar til fremvisning. Finn føler at det var ham der kendte moren bedst. Men ved Finn hvordan og hvorfor hun døde? Og hvordan hendes liv har været? Joachim Førsunds roman er et bevægende portræt af forholdet mellem en søn og hans mor og samtidig en burlesk komedie om liv og død, der kan minde om Anne B. Ragdes bøger.

Sara, datter af jordemoderen i Ålesund, gifter sig i 1863 med Jacob, som kommer fra en velstillet familie, og sammen drager de til Trondhjem, hvor Jacob skal åbne købmandsforretning. Vi følger parret gennem de næste halvtreds år gennem gode og dårlige tider. Sara er en meget selvstændig kvinde, men hun står, hvor kvinden på den tid stod – bag sin mand.

Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970‘erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris. Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge.

En stærkt underholdende roman om elektrikeren Krister Larsen, hans forhold til sin kone og deres elleveårige søn. Om faglig stolthed ved fysisk arbejde, prolapser i ryggen og hans nye arbejde som stillesiddende lærervikar.

Det er en roman om at vide bedre, men aldrig få ret. Om at gennemskue systemet, men aldrig få overtaget. Om kærlighed, aggressionsstyring og sort arbejde.

Det er både morsomt og dystert at lytte til Kristers enetale med grove satiriske udfald mod dumheden i bureaukratiet i sundhedsvæsenet og andre offentlige tjenester. Hans kolleger på kursuscenteret, sønnens skole og sagsbehandleren får så hatten passer. Og som læser aner man, at der er et gran af sandhed i Kristers sorthumoristiske gennemhejling.

Det er en roman om en mand, måske oven i købet om mænd, der befinder sig i en livsposition, hvor den kendte verden truer med at kollapse og blive uforudsigelig.

Men Krister Larsen er ikke bare elektriker, han er også en læser. Antikkens historie, for eksempel, interesserer ham. Han følger med i verden. Folk omkring ham lever i tråd med vor tids uendelige lethed og er ligeglade med det meste. Krister har derimod - ifølge ham selv - evnen til at se bag facaden, og han er i stand til sylespidst og humoristisk at begrunde og formulere sin udlægning af begivenhederne.

Krister er en aggressiv mand af folket, som elsker sin kone Marianne og sønnen Andreas. Han beundrer Marianne, er dybt afhængig af hende og bevidst om, at hun er det bedste, der er sket ham. Men hans handlinger fører ham hele tiden længere og længere væk fra hende, for han er mildest talt ikke god til at håndtere konflikter eller styre sit temperament, og det bringer ham – fuld af gode undskyldninger – ud i den ene katastrofale situation efter den anden, indtil det punkt er nået, hvorfra der ingen vej er tilbage. Og som læser kan man ikke andet end at følge med Krister Larsen til den bitre ende.

At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever som en stor sorg . Sådan formulerer Bergljot, den ældste datter i familien, sig i en mail til sine søskende, efter en voldsom diskussion om forskuddet på deres arv. Omdrejningspunktet i arveopgøret er fordelingen af to hytter, der ligger ved siden af hinanden på Hvaler i Østfold i det sydøstlige Norge. Et barndomssted, som alle har et forhold til. To af døtrene har taget sig af stedet og forældrene i mange år. De skal arve hytterne. Men så er der de to andre børn, som delvist har brudt med familien. Hvorfor melder de sig ind i fordelingen af arven? Under diskussionen om arv kommer en anden fortælling frem - en fortælling, som sætter voldsomme kræfter i gang. Bergljot opdager, at der skal mod til for at fortælle sin version af familiehistorien. Men ved at tage sine egne oplevelser alvorligt og prøve at sætte ord på dem, er det muligt at komme videre.

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.