Søgeresultater: 17

"Helt perfekt" er et samtids- og generationsportræt med to mennesker i centrum. Rikke og Lars er midt i livet, midt i alle forventningerne og forestillingerne om dem selv og voksenlivet, da alting skrider. En utvetydig sexet sms afslører Rikkes affære med arkitekten Anders, og ægteskabet og familielivet opløses mellem hænderne på dem.
 
Og dér står de, to smukke mennesker med drømme og uforløste kreative talenter, men underligt sejlende i tilværelsen. Med to børn de skal tage vare på, med deres egen barndoms vraggods og med forældre, der er ved at forsvinde - hvis de da nogensinde rigtigt har været der.

Baileys univers er på en gang såre genkendeligt – med netdating, familieture til hus i Sverige, Zoologisk have og Tivoli, indkøb og cafébesøg. Og så er der dette skarpe og samtidig solidariske blik for alt det, der ligger under overfladen. Alle smertepunkter, al skam og skyld, alle ordløse svigt og tab, alle de tilsyneladende helt hverdagslige situationer, hvor jorden skrider under personerne, hvor de tavse katastrofer – og den momentvise lykke – indtræffer. Under den helt almindelige, helt perfekte overflade af liv.

”Helt perfekt” er måske også en roman om, hvordan drømme og forestillinger kan blive så store og så mange, at det bliver svært at komme til bidet. Når man hele tiden kan forestille sig, den helt perfekte historie om ens liv fortalt på en helt anden måde … 
 

I fire år har Maria og Peter drømt om den perfekte kernefamilie. De bor i et gammelt hus på landet med sønnen Matthias og Peters aldrende far, som langsomt er ved at miste grebet om virkeligheden. Da Maria ikke kan blive gravid, forvandler drømmen om flere børn sig efterhånden til et mareridt, i takt med at elskov erstattes med fertilitetsbehandlinger. Og langsomt begynder idyllen at slå revner. Maria ønsker inderst inde at stoppe behandlingerne, men hun tør ikke dele sine tanker med Peter. På en forretningsrejse til Esbjerg træffer hun en beslutning, der endegyldigt forandrer den lille familie og hendes eget liv.

Christopher Isherwoods klassiker fra 1964 om den homoseksuelle George, der underviser på et college i det sydlige Californien og kæmper med sorgen og en eksistentiel krise i kølvandet på kæresten Jims død i en bilulykke.

DRØMMEN OM SVANHOLM Gennem hovedpersonen Sander, hans familie og venner, præsenteres læseren for hverdagen i storkollektivet Svanholm. Bogen inviterer desuden læseren til at dykke ned i fortiden og følge den dramatiske historie om selvejerbonden Helge og hans families kamp for overlevelse i de urolige år omkring bondeoprøret i 1534, hvor Svanholm Gods spillede en afgørende rolle historisk set. En kortvarig, men skæbnesvanger besættelse af Svanholm resulterede i tyveriet af de originale papirer fra godsets dragkister. Denne begivenhed har inspireret forfatteren til at skrive en dramatisk historie om, hvad der drev bønderne til så radikale handlinger som at nedbrænde en del af Svanholm Gods og stjæle alt af værdi. Fortællingen om bøndernes opstand og dagligliv blev en integreret del af denne roman.

Syv sind handler om tvivl, opgør og forbudte tanker. Om syv menneskers stræben efter at lykkes på deres egne og på andres præmisser.

Cille lever en priviligeret tilværelse med mand og børn, men efter et skænderi med Ask gør hun noget radikalt, for visse ord kan ikke tages tilbage. Kåre nyder livet på sin bakketop i Klampenborg, men en nabostrid forpester den gode stemning, og hvordan får han en mand ud af sønnen Lukas? Line og Peter er flyttet til Dubai, men kroppen, tankerne, hele eksistensen smelter i ørkenvarmen, noget er ikke helt, som det skal være. 

Syv sind er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 og fortsatte med 100 dage. Tilsammen udgør de et satirisk og stærkt underholdende portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. 

Pressen skriver:

»Lotte Kaa Andersens letflydende pen klæder hende, når hun som her er sjov, spids og satirisk, og den får kant af den alvor, der også er på spil på siderne.«
–***** Berlingske

»Underholdende satire over nutidens overfladeliv og statusjagt. Lotte Kaa Andersen skriver en underholdende, journalistisk prosa.«
– Information

»Med sin slagfærdige prosa udstiller hun vores drømme om det perfekte liv. Lotte Kaa Andersen har et udpræget talent for træfsikre formuleringer. Hun både spidder sine personer og forstår dem.«
– **** Politiken

»Veloplagt uden at være overgearet, udleverende uden at blive dømmende, satirisk uden at mangle empati. Sådan er Lotte Kaa Andersens trilogi om den grønne grens skrøbelige bæreevne under og efter 00ernes finanskrise.«

– Weekendavisen

» Bidende satire, når det er bedst, og en blændende afslutning på trilogien, der startede med ”Hambros Allé 7-9-13” og ”100 dage”. «

–****** Familie Journalen (03.12.2018)

»Der er masser af klichéer i Kaas bog, masser af sandheder og virkelig meget underholdning. Læs den for at forstå, at ulidelig lethed findes, mænd kan være for groomede, og kvinder kan være for forkælede, og penge bliver man ikke mere eller mindre lykkelig af.«

– ***** Femina (29.11.2018)

»Lotte Kaa Andersen forstår at skrue en opbyggelig roman sammen, så læseren ender trygt og godt, når de sidste sider vendes.«

–**** Kristeligt Dagblad (08.12.2018)

»Lotte Kaa Andersen vil både kritisere og underholde og kører kækt og ironisk derudad i en jargon, som er en mellemting mellem damebladets smarte og klummens friske tone. På den måde lykkes det hende både at cementere de værste klicheer om den glatte overklasse og hænge de markante samfundstendenser ud undervejs, såsom de ulidelige selfies af den lykkelige, pletfri familie på ferie f. eks.«
– Jyllandsposten

Vi tror, vi ved, hvor vi har hinanden. Men det gør vi ikke altid. Midt i hverdagen kan et lyn slå ned og afsløre, at tingene slet ikke er, som vi forestillede os, og at dem, vi kender bedst, er dem vi kender mindst. Det er i vidt omfang en sådan erkendelse, der ligger bag historierne i Enebørn, og man vil uden tvivl være forvisset om sandheden deri, når det sidste blad er vendt. Der er ikke så få overraskelser i vente både for læseren og for novellernes personer – og en hel del stof til eftertanke. Enebørn handler nemlig ikke mindst om vores misforståelser i forhold til hinanden og om de følger, de kan få, følger som kan være både morsomme, absurde og tragiske. Tilsammen tegner novellerne et portræt af moderne mennesker – moderne individer – og deres indbyrdes relationer. Man vil finde både charmerende og mindre flatterende træk. Pressen om Enebørn: “Otterstrøm skriver både stramt og gavmildt. Novellerne er korte og fyndige, men som læser føler man sig aldrig ladt i stikken af prætentiøse forsøg på at gøre teksten til mere end den er. Hos Otterstrøm er virkeligheden finurlig og bitter – og vanvittigt underholdende.” – Jyllands-Posten “Det fineste og mest lovende ved Anja Otterstrøm er hendes absolutte gehør for replikker, som breder sig til et smukt gehør for situationer.”
 – Politiken “Otterstrøm viser sig både som en glimrende stilist og betydelig menneskeskildrer … en debut, som man har lov til at vente sig mere af fremover.”
 – Nordjyske

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men han har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe? Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys. Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden? Giselle Green er opvokset på Gibraltar og bor i dag i London med sin mand og seks drenge. KÆRE FAR blev shortlistet til RNA Romantic Novel of the Year I 2017.

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

Med "Nye balancer" griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber. 

For en fisk er undersiden af vandoverfladen et spejl, der spejler bunden. Undtagen et rundt areal over dens hoved: her brydes lyset på en måde, så fisken kan se ud af vandet. Dette fænomen kaldes fiskens vindue. Personerne i Fiskens vindue ser og ser, men for det meste overser de det væsentlige eller bliver selv overset.