Alaa al-Aswany er tilbage med en farverig, sprudlende og uimodståelig fortælling, som vi kender ham fra Yacoubians hus. Han er en eminent fortæller, og han formår med elegance at belyse en verden, hvor vi får indblik i de dominerende klassers ekstravagance så vel som i den ekstreme fattigdom, som er vilkårerne for dem, der er født i det nederste sociale lag. Aswany har en vidunderlig evne til at gøre sine personer menneskelige; man mærker deres længsler og behov, så det gør helt ondt.