Søgeresultater: 468

En familievirksomhed i en lille provinsby i 1970'erne skranter og må omlægges. Men ikke kun virksomheden står over for forandringer og valg – familiens søn dyrker en politisk flirt med den yderste venstrefløj, og datteren gifter sig med en tyrkisk gæstearbejder. Da datteren og svigersønnen fængsles og anklages for grov vold mod deres nyfødte søn, tager forældrene for alvor deres forhold op til revision.

"Rævens hule" er historien om en families kærlighed, tro og tvivl om sit grundlag – og kampen mod et ufølsomt retssystem.

Jens Peder Larsen (f. 1952) er børne- og ungdomsbogsforfatter. Han debuterede med "Den er dupra!" (1984) og er siden blevet kendt for sine realistiske historier fra provinsen, som fx "Paradistræet", "En loppe kan også gø" og "Brønden".

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

James Joyces novellesamling "Dublinere" står for mange som den bedste nogensinde på engelsk. I Karsten Sand Iversens nyoversættelse bringes mesterværket igen til live på dansk.

Provinsen er i os alle. På godt og ondt. Men hvordan er der egentlig i provinsen? Hvordan kan man bådeflygte fra den og søge tilflugt i den? Finde sin roder, hvor rundkørsler erstatter lyskryds? Det har en række forfattere i denne antologi givet deres bud på. Novellerne har alle fat i provinsen og giver den en væsentlig hovedrolle. Her bliver der malet et billede af, hvad de fleste af os kommer fra, for Danmark er et lille land, og storbyerne er i fåtal. Denne antologi sætter fokus på, hvordan provinsen er. Et sted, hvor tingene for det meste står i bestemt ental – Brugsen, boldbanen og landsbytossen. Den bliver tit udskammet, gjort til grin, gjort til skamplet, men er provinsen bare bonderøve og gyllevogne? Eller er der mere, vi bør fortælle? Svaret er ja. Selvfølgelig.cVelkommen til provinsen.

Verden er gået under, og samfundet, som vi kender det, findes ligesom ikke længere. Så godt som hele menneskeheden er udryddet i en global epidemi, og nu står der kun enkelte individer og spredte grupper af mennesker tilbage i ruinerne. Midt i det hele, i en forladt lejlighed i Nordvest i København, sidder en lille familie og forsøger at holde sammen på stumperne af det liv, der var engang. For selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Tretten måneder efter begivenhederne i seriens første bog lever Randall Morgan og hans familie stadig et liv i usikkerhed. Et liv, hvor de – ligesom de andre spredte grupper af overlevende – konstant må være på vagt. En dag gør de dog et makabert fund, som leder dem til at tro, at deres forfølgere ikke vil udgøre en trussel meget længere. Men kan de stole på, at det ikke blot er endnu en udspekuleret fælde, som deres usynlige fjende har sat op? Og kan de stole på hinanden?

Märit står af toget Lund uden egentlig at vide hvorfor. Det er mere end tres år siden, hun var her sidst, og hun længtes ikke tilbage en eneste gang. Hun var studerende dengang i 60’erne, en tid hvor alting syntes at blomstre.

”I saw something nasty in the woodshed!” Gården Den Rene Ynk er en satire over Jane Austens, Brontë-søstrenes og Thomas Hardys landlige melodramaer – og den er virkelig også både morsom og meget genkendelig som genre (og ligger nr. 57 på the Guardian’s liste over de 100 vigtigste engelsksprogede bøger nogensinde). Den handler om storbypigen Flora Poste, der ikke ser sig i stand til at forsørge sig selv og derfor beslutter sig for at flytte ind hos nogle slægtninge på gården Den Rene Ynk nede i det mørke Sussex. Flora er en meget bestemt ung dame, der elsker ro og orden og hader alt, hvad der er ukultiveret – og med Starkadderne bliver hun mere end almindeligt udfordret. Det er også i Sussex, hun møder Londonlitteraten mr. Mybug, der arbejder på en biografi om Brontë-søstrenes bror, Branwell. Mr. Mybug mener at kunne bevise, at det var Branwell, der skrev Stormfulde højder og alle de andre værker, der ellers tilskrives søstrene, og at de fordrukne søstre stjal manuskripterne fra deres stakkels underkendte bror.

Glitrende sol, gåture i det smukke franske landskab, den første tår kølig vin – sommeren er Kats yndlingsårstid. Og i år burde ikke være nogen undtagelse ... Så snart Kat Jenson satte sine ben i den idylliske franske landsby Kirchhoffen, vidste hun, at hun havde fundet sit hjem. Nu har hun en dejlig kæreste, en trofast hund og det perfekte job med at lede en travl bogcafé i den pulserende Parc Lemmel. Men da hun finder ud af, at hendes kæreste ikke er, hvad han ser ud til at være, er det starten på en svær sommer for Kat. En hævngerrig hustru, problemer med chefen og udfordringer i familien er blot nogle af de skyer, der pludselig trækker sammen på Kats ellers så klare blå himmel.

En god blanding er en fortælling om det grønlandsk/danske par, Erna og Ludvig, deres to sønner og familiens liv i henholdsvis Danmark og Grønland. I 50’ernes brydningstid får den unge pige, Erna, mulighed for at komme på skole i Grønlands største by, Neriunnermiut. Sidenhen går hun på gymnasiet i Danmark, og på en ferierejse hjem møder hun den unge mand, Ludvig, der skal på forretningsrejse i Grønland. Erna og Ludvig bliver gift, og de etablerer sig i første omgang i den vestjyske fiskeriby, Lange-Strand, hvor Ludvig har arbejde som vodbinder. Da sønnerne er tolv og fjorten år gamle flytter familien til Ernas hjemby i Nordgrønland, Iluliarsuit, hvor de hver især forsøger at takle deres nye, usikre tilværelse. En god blanding er en roman, der indeholder en god blanding af sorg og glæde. Det er en beretning om to kulturer, der under overfladen ligner hinanden, men også en fortælling om, hvordan fremmedfjendtlige stemninger og strømninger er ødelæggende. Det gælder både fordomme fra danskere mod grønlændere og fra grønlændere mod danskere. Nikolaj Andersen Olsvig, født 1967 i Sisimiut, Grønland, som yngste søn i en grønlandsk-dansk familie. Han er opvokset i Grønland og Danmark og er uddannet folkeskolelærer, coach og misbrugsbehandler.

Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.

Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.

Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.