Søgeresultater: 161

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.

”Jeg har fundet sandheden. Nu skal I andre bare indse det.” Sådan kunne mange opslag på sociale medier oversættes. Vi råber ud i cyberspace for at få opbakning (likes), og selv voksne har uhyre svært ved at håndtere uenighed med andet end foragt og skændsel. I den virkelige hverdag glemmer vi også ofte at spørge os selv, om der kunne være en anden måde at anskue situationen på end vores egen, før vi dømmer? I ti hverdagsfortællinger får du tre forskellige opfattelser af samme situation. Du skal ikke gætte plottet eller regne ud, hvem der er den virkelige skurk. Du skal derimod lade dig udfordre af, at verden kan se anderledes ud, afhængig af hvis øjne der ser. Fortællingerne er korte og letlæste, men eftertanken kan være lang.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Hvert år forsvinder 300.000 børn i Europa. Efterretningsagent Jacob Moritz har fået nok af modløst eftersøgningsarbejde. Under en samtale i Stammheimfængslet afslører en terrordømt, at Jacobs mor ikke døde i en ulykke, som hans far altid har fortalt, men at hun blev udpeget som forræder. Og drabsmanden er stadig aktiv. Jacob udlånes til politiet i en lille grænseby i det sydvestlige Danmark, da den syvårige Maria forsvinder. Han har grund til at tro, at samme mand, som dræbte hans mor, er involveret og står bag et omfattende europæisk netværk, der stjæler børn fra børnehjem. Kriminalkommissær Dagmar Thomasson er flyttet fra sin mand og to døtre i København efter at have stukket en mistænkt ned i en hotelbaggård. Sammen med Jacob søger hun efter den bortførte Maria, da liget af en anden pige dukker op. På pigens krop finder de en besked: Våg over deres børn, for dagen er kommet. Få dage efter dør endnu et barn, og de to efterforskere indser, at sagerne i grænsebyen hænger sammen. Dæmon bygger på virkelige hændelser, rygter og fiktion. Dæmon udforsker de uafklarede barneskæbner, hævnlyst og vrede.
Dæmon er efterfølgeren til Flod, trilogiens første prisnominerede og anmelderroste bog.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ulrik Lauritzen, f. 1974, er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.
Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.
Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

Lise og Kasem har begge lidt mange svigt og skuffelser, men finder hinanden i deres længsel efter kærlighed. Fortidens spøgelser lader sig dog ikke uden videre mane i jorden, og voldsomme konflikter bliver efterhånden dagligdag i forholdet. Da det omsider går op for Lise, at hun er nødt til at give slip på Kasem – også for at beskytte deres datter, som viser tegn på mistrivsel – reagerer Kasem voldsomt. Han kan ikke bære at blive forladt og beslutter sig for at tage drastiske midler i brug for at vise Lise, at hun og han hører sammen – uanset konsekvenserne.

I Flamingokvinden blandes skønlitterære noveller med vidensformidling, med fokus på psykologiske og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. I novellerne fortæller fem forskellige mennesker om deres personlige oplevelser af at blive ramt af sygdom, og hvordan det påvirker deres hele livssituation; relationer, arbejde, økonomi, selvbillede. Fortællingerne giver læseren indblik i, hvordan det kan opleves at få rollen som patient og blive afhængig af hjælp, både fra pårørende og den offentlige sektor, og hvilke tanker og følelser denne situation kan give ophav til. I bogens faktuelle del får læseren letforståelig viden om de især psykiske tilstande, som bliver berørt i fortællingerne, samt om de samfundsmæssige systemer, som kan være relevante, når man har brug for hjælp. Bogen er relevant for alle med interesse for det hele menneske, helbred og samfund, ikke mindst for personer, som selv er patienter eller pårørende, samt professionelle og studerende inden for det sundheds- og socialfaglige område.

12 øjeblikke i løbet af en enkelt nat. 12 forskellige glimt af kærlighedens mange facetter. 12 stykker af en mosaik. På en helt almindelig fredag aften på Østerbro følger vi et udvalg af meget forskellige mennesker, der alle har en ting til fælles: De elsker. Unge, gamle, kvinder, mænd - alle elsker de nogen, på hver deres måde. Østerbro i København er rammen om de 12 historier, der glider ind og ud mellem hinanden, passerer hinanden i månelysets skær og rører hinandens liv på større eller mindre måder. Og oven over det hele skinner månen ned på byen...

En 13-årig skoledreng placeres i hjertet af efterforskningen, da en bombetrussel mod byen rammer det kendte Aarhus-museum, Aros. Sammen med en pensioneret efterforsker og en lokal journalist kommer den lille gruppe helt tæt på byens bandemiljø i forsøget på at opklare sagen. En sag, der ender med at få store konsekvenser for den 13-årige dreng.

EN GAMMEL DAM EN FRØ SPRINGER PLASK Der findes et mylder af regler for haikudigte. Her er nogle af de vigtigste. Formelt: tre linjer med fem stavelser i første og tredje linje – og syv stavelser i midterlinjen. (I denne samling er flere af linjerne tilmed todelte). I et af de kendteste haikudigte, af japaneren Basho – han levede i sidste halvdel af 1600-tallet – fremgår det, at hans danske gendigter, Hans-Jørgen Nielsen, ikke overholder denne regel om antallet af stavelser. Derimod fornemmes i dette haiku tre vigtige ting: et sted, en bevægelse, en lyd … Hertil kommer, at årstider ikke nævnes ved navn … Der rimes ikke – måske lydrim, men ikke enderim … Og det enkelte haiku-digt er navnløst, altså uden overskrift.

I romanen PARCELHUS genbesøger forfatteren Pablo Llambias sin opvækst i den lille by Gug ved Aalborg. Med de konservatorieuddannede forældre og den argentinske far var deres lille hjem med det store klaver en eksotisk størrelse midt i det gryende parcelhus-Danmark. Det var et kulturelt hjem og ved at gå helt tilbage til de første mennesker, der ankom til Gug i den tidlige jernalder, skriver Pablo Llambias historien om menneskets brug af redskaber og bearbejdning af omgivelserne og viser på den måde, hvordan kunst og liv ikke kan adskilles.