Søgeresultater: 10

I begyndelsen af 1950’erne bor to forskellige familier dør om dør i et af de pæne villakvarterer nord for København. Den velhavende og fremadstræbende familien Bentzon med jyske rødder og den kreative akademikerfamilie Lund. De to familier deler et fælles åg: En dominerende far, der kaster lange skygger over børnene. Specielt over sønnerne. Den neurotiske reklamemand Jørgen Lund udsætter sine tre børn og konen Esther for store prøvelser. Esther plages af skyld over sine egne svigt og hemmeligheder, men forsøger at beskytte børnene, især sønnen Peter, og datteren Barbara, der tidligt har appetit på livet og kærligheden. Lars, den yngste søn i familien Bentzon, lever sit eget rebelske liv. Hans frækhed og humor kender ingen grænser. Han drømmer om at rejse, om frihed og muligheder stik imod, hvad familien og hans afdøde far havde forventet af ham. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og hinandens fortrolige i en turbulent tid i 50’erne, hvor familien er i opbrud og rollemønstre for både mænd og kvinder ændrer sig afgørende. Naboens søn er er en fortælling om at turde. Om fædre, der forventer det umulige af deres sønner, om mødre med evig skyldfølelse, om den store kærlighed man kæmper for, og den kærlighed man får.

Anna Rubina har familie i både øst og vest. Familierne taler vidt forskellige sprog, og de forstår ikke hinanden. De har også forskellig tro. En ting har de to familier dog til fælles: De har begge psykiske men og dybe hemmeligheder i bagagen. Så dybe, at Christense flygter hjemmefra, og Mohammad Rahim frygter for sin families videreførelse. De mødes i London og forelsker sig, og en dag begynder det at rumle inde i Christenses mave. Højt og vedvarende. Det lyder, som om der er nogen, der snakker derinde. Mohammad Rahim lægger øret til. ”Den taler urdu,” siger han.

Lars Saabye Christensens store vidunderlige roman, Halvbroderen, vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002, og er siden blevet en nyklassiker i nordisk litteratur.

Olivia Grayson er en succesfuld forretningskvinde, som har kæmpet hårdt for at få sit møbel- og indretningsimperium op at køre. Hun har ofret meget for firmaets skyld og har ikke været en stor del af sine børns hverdag, da de var små.

For at kompensere for sit meget fravær i familien planlægger Olivia hvert år en ferie for alle, og denne sommer har hun arrangeret en drømmetur til Middelhavet om bord på en luksusyacht. Hendes yngste datter Cassie, som er musikproducer bosiddende i London, takker nej som alle de øvrige år. Den ældste datter Liz er aldrig trådt ud af sin mors skygge og forsøger at indfri sin drøm om at blive forfatter. Begge Olivias sønner, John og Philip, arbejder i firmaet, selv om begges hustruer ville ønske, de ikke gjorde. Med den franske riviera som smuk baggrund burde det blive årtiets bedste ferie, når Olivia samler børn, svigerbørn og børnebørn, men snart er luften fuld af bebrejdelser og misforståelser, inden alle kan rejse hjem derfra klogere på dem selv og deres nærmeste.

En rolig sommerhustur for en familie udvikler sig til lidt af et mareridt, da undertrykte aggressioner, gode viljer, mistænksomhed og svaghed bryder ud i lys lue. På turen er en far, der netop er blevet fyret, hans 14 årige datter og hans halvbror, som netop er kommet ud af fængslet.



"Den midterste dag" stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bekymre os for hinanden, og hvor meget eller lidt vi skal gøre. Martha Christensen (1926-95) er en dansk forfatter og har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.

Næsten levende er en spændingsroman der foregår i et krigshærget Italien, men som trækker lange spor tilbage i fortiden og rækker langt ind i de generationer, der kommer efter krigen.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.
 

Anna Rubina kan hele sin store families historie udenad. Både den i øst og den i vest, og hun kan se ind i fremtiden. Det er det, hun gør opmærksom på lige fra fødslen. Hun fortæller sin historie både på urdu og dansk, men ingen lytter. Ingen forstår. Hun beslutter, at hun må gøre noget for at få dem til at forstå. En dag lærer Mohammad Rahim hende at sige billi. ”Det betyder kat,” siger han. Hun ved, at ordet også har en anden mening. At det er navnet på hendes elskede faster Billi. Hende der forsvandt. Hun sætter sig for at finde faster Billi. Da Mohammad Rahim beslutter, at de skal rejse til Pakistan, får hun endelig chancen for at lede efter sin faster, og pludselig er Anna Rubina som forsvundet fra jordens overflade.

Livet går sin støtte gang i Mellinsponshuset - St. Enedoc-familiens ejendom - hvor søskendeparret Ed og Billa har slået sig ned, efter at deres respektive ægtefæller er døde. De nyder at være tæt på deres halvbror Dom, hvis barnebarn, Harry, er en jævnlig og værdsat gæst. Så modtager de pludselig postkort fra en stedbror, Tristan, som de ikke har været i kontakt i årevis. De bryder sig på ingen måde bryder sig om ham. Deres rolige tilværelse bliver med et slået i stykker, da Tristan dukker op med en helt usædvanlig, men troværdig beretning om sit liv og en forklaring på, hvorfor hans far forlod Ed og Billas mor. De tre søskende tvinges til at lade tvivlen komme Tristan til gode - også når det gælder den arv, han fastholder er hans. Hvad Dom, Ed og Billa ikke ved, er, at Tristan er en mand, der tager chancer og satser på en langt større gevinst.

Pressen skriver:

»Willets roman Postkort fra fortiden er en enkel og fin roman om tillid, kærlighed og familie.«
– Femina

Romanen skildrer to kvindeskæbner i hhv. 1890´erne og 2011. Romanen har således to parallelle spor, der dog skal vise sig at løbe sammen. I 1890-delen hører man om den 13-årige køkkenpige Sørine fra Aalborg, der udvandrer til Vestaustralien og om hendes hårde liv i et guldgravermiljø. Langsomt lykkes det hende dog at arbejde sig op, og hun ender efter et omtumlet liv som en mærket, men holden kvinde. I 2011-delen kæmper Jeanette for at undslippe et liv i narko- og prostitutionsmiljøet. Hun kommer på sporet af Sørine, der viser sig at være hendes tipoldemor, og da hun pludselig befinder sig i knibe i forbindelse med nogle rockerpenge, vælger hun at flygte til Vestaustralien. Her følger hun tipoldemoderens spor og ender med at finde både sin egne sande identitet og forudsætningerne for at bygge sit liv op på egne præmisser.