Søgeresultater: 21

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Hvordan ser det ud indefra, når et menneskes psyke smuldrer?

Dette svære spørgsmål forsøger romanen Ingen at besvare. Jegfortælleren Elisabeth er en helt almindelig, velfungerende kvinde, som arbejder som fotograf og har udstillinger rundt om i verden. Men hun har været indlagt på en psykiatrisk afdeling tre gange i løbet af ni år. Det stempler hende som psykisk syg, synes hun. Hun lever ellers et fint liv og har et udmærket forhold til sin store datter, sin eksmand og sin kæreste, som er journalist. En dag er kæresten forsvundet. Det er sket før, og Elisabeth er ikke nervøs. Men det er politiet. Uroen smitter Elisabeth, og hendes virkelighedsopfattelse begynder at smuldre. Har naboen virkelig begravet deres hund i hendes have, fordi de tror, hun har dræbt den? Er der virkelig sket en ulykke med hendes datter, fordi hun drømmer det? Elisabeth beslutter at tage væk og være alene i sommerhuset, som hun altid har drømt om. Hun tror, at ensomheden kan kurere hendes tanker.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Eileen Tumulty er fra 1941, irsk immigrant, og er vokset op Queens, i et hjem, hvor humøret svinger mellem dyb smerte og stor glæde, afhængigt af meget alkohol, der er blevet indtaget.

Da Eileen møder Ed Leary, som adskiller sig meget fra de mænd, hun normalt omgås, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner, en mand, der kan føre hende ind i den verden, hun længes efter at tilhøre. De gifter sig, og Eileen opdager hurtigt, at Ed ikke har de samme ambitioner om at tage del i den store amerikanske drøm, som hun selv har.

Hun tilskynder Ed til at ville noget mere med livet: at få et bedre arbejde, flere og bedre venner, et større hus, men som årene går, bliver det tydeligt, at Eds tiltagende modvilje er udtryk for en dybere og mere alvorlig psykologisk dysfunktion. Et uundgåeligt mørke sniger sig ind i deres liv, og Eileen og Ed og deres søn Connell prøver desperat at opretholde et skær af den virkelighed, de er vant til, og at holde fast i tanken om og ambitionerne for en lykkelig fremtid.

Med beretningen om familien Leary fortæller Matthew Thomas historien om den store amerikanske drøm, med et skarpt fokus på ideen om den lykkelige familie og den økonomiske velstand, der gennesyrede tiden efter Anden Verdenskrig. Resultatet er en fascinerende og bevægende roman; en historie, der minder os om, at livet er mere end en endeløs række af sejre og nederlag, og at vi lever for at elske og blive elsket, og at vi skal huske at fortælle hinanden det, inden det er for sent.

Mona har i en sen alder fået en universitetsuddannelse og er nu taget til Spanien for at bruge tre måneders orlov til at skrive en afhandling. Under opholdet genoplever hun i tilbageblik den hårde tid med små børn, arbejdet på hendes og mandens skrantende gartneri og årene derefter, hvor hun trods manglende opbakning fra hjemmefronten stædigt arbejder sig gennem sit studium.

En stærk og flimrende fortælling om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Det er tiden omkring første verdenskrig. Familien Ramsay holder sommerferie på øen Skye i Hebriderne, og blandt gæsterne er den ugifte kunstner Lily Briscoe. Hendes modbillede er husmoderen mrs. Ramsay, hjemmets engel. I spændingsfeltet mellem disse to kvinder lader Virginia Woolf romanens kalejdoskopiske univers udfolde sig. Gennem indre monologer og et fortættet billedsprog fortæller Viginia Woolf en stærk historie om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Til fyret er en del af Rosinantes klassikerserie og indledes her med et personligt forord af den danske forfatter Merete Pryds Helle.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer. Georg er lige død, og hans kone nummer to, Ellinor, står tilbage med hans to tvillingesønner af første ægteskab. Hvad gør man så? Historien er henvendt til drengenes døde mor, Anna. ”Tit er jeg glad” er en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.

"Skjulte tårer" er baseret på Cynthia Glarborg Christensens eget liv og handler om Leas opvækst med en psykisk syg og alkoholiseret mor. Trods det at både mormoren og de sociale myndigheder er forstående, hober vaskelighederne sig op. Men imod alle odds lykkedes det Lea at skabe sin egen trygge familie.

ROMAN om hustruvold, godhed, næstekærlighed, hævn – og drab!

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Året er 1970 og danske Sidsel er flyttet med sin mand Michael og parrets fælles barn til Brasilien. Her arbejder hun som reklametegner, og trives godt i det ny land, indtil hun møder Diego. De indleder en affære, selv om hun er gift, og han er involveret med den jaloux Diana. Diego bliver ved med at se begge kvinder, og efterhånden udvikler det sig til et bizart trekantsdrama, hvor Diegos afvisning og tydelige utroskab nærmest virker seksuelt ophidsende på Sidsel, samtidig med at det gør hende dybt ulykkelig. Derimod stiger Dianas vrede til den en dag når dødbringende højder...

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.