Søgeresultater: 8

En skøn bog om alle de valg, man skal træffe som ung.

Novellesamlingen GENNEMTRÆKs ramme er en helt almindelig opgang i en etageejendom. Her bor en lidt sær ældre kvinde, der ejer huset; en meget sær ældre mand, der har lejet kvisten og her dyrker sin passion for luftfart og for sin underbo, en ung kvinde, der i en telefonsamtale afslører, at hun er gravid med en forsvunden mand. Desuden kommer læseren til fødselsdagsmiddag hos en midaldrende mand, der får en chokerende familienyhed - at hans far ikke kunne få børn - serveret af sin noget dominerende onkel. I opgangen bor også en ung kvinde, der får besøg af en venindes mor, der skal aflevere nogle ordbøger. Alt virker normalt, men i samtalens løb kommer det frem, at de begge er sørgende efterladte efter et selvmord. Hanne Richardt Beck fortæller realistisk og med overrumplende pointer. De vidt forskellige universer i samlingens noveller tegner tilsammen et spraglet portræt af, hvad en helt almindelig opgang kan rumme af skæbner og gode historier.

Lone Aburas' roman Den svære toer følger en gruppe mennesker der spænder lige fra nyuddannede akademikere, til frisører, centervagter og efterlønnere. Personerne skildres i deres respektive liv og af til krydses deres veje. Bl.a møder akademikeren Kristoffer, frisøren Lilly i hundegården, da han ufrivilligt bliver hundeejer til retrieveren Rigmor. Men der er også Lasse, der har lånt sin svogers jagthund, og som er forelsket i Lilly, men ikke kan få hende, ægteparret Klaus og Britt i deres livs krise, emsige forældre og chefer, eksilchilenere med konspirationsteorier, skilsmisser og køb af håndvåben.

Birthes datter Karin fortsætter den sociale arv og er på bistandshjælp, mens hendes fire børn er i familiepleje. Gravid med det femte tager hun til Irland og skaber et nyt liv.

"På samme tid sentimental og usentimental, melodramatisk og ironisk, patetisk og humoristisk, Gustav Wied, Tove Ditlevsen og St. St. Blicher cirka. Alt for meget og lige i plet. Et kvalificeret monstrum. Og det er meget godt gået."
- Weekendavisen

"Bedst er de passager, hvor det fortrængte glimtvis stikker sit ansigt frem, og følelsernes kompleksitet fremstår."
- Berlingske Tidende

"Som æstetisk værk er romanen mærkværdig og vel også mislykket. Som politisk provokation er den begavet."
- Information

"Jeg skal op på barrikaderne, gider du give mig en hånd?"

John er 75 år. Han har levet et langt og stilfærdigt liv, men verden er i forandring, og ifølge John er det ikke til det bedre. De fleste af dem, han holder af, er døde, og de unge har overtaget verden. Alt det, John sætter pris på, har mistet sin værdi, og det er tid til at tage sagen i egen hånd: John indleder et alderdomsoprør i håb om at kunne vinde det tabte tilbage.
Men det er ikke uden omkostninger at være rebel i den tredje alder. For verden af i dag er insisterende, og de nye generationer foretrækker fremtiden. Tilbage er kun John, hans gamle ven Ole i sin kørestol og en løftet stok som våben mod alt, der er nyt.

Med "Johns saga" har den anmelderroste forfatter Torben Munksgaard fundet sin indre pensionist frem og skriver rørende og humoristisk om den følelse mennesker i alle aldre kan have af at verden udvikler sig for hurtigt, og at alt var bedre i "gamle dage". Torben Munksgaard (f. 1975) debuterede i 2007 med "Retrograd", der blev oversat til svensk, norsk og finsk. Siden har han udgivet "Den perfekte mand, en selvbiografi" (2009), "Sort hund" (2012) og "I virkeligheden" (2014). I 2013 modtog Torben Munksgaard Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. 

Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.

Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv.

Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. 

"Med hjertet i hånden" er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud.  

Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman "Med hjertet i hånden".

Emma og Richard Nielsen er et ægtepar midt i 70'erne, der bor i hus i Vanløse. Han er pensioneret lærer fra Ingrid Jespersens Skole, hun fra biblioteket. De har to midaldrende børn, Rie, der arbejder på et reklamebureau, er fraskilt og mor til den 18-årige Anders, der er elev på Forfatterskolen, og Carsten, der til familiens store overraskelse og misbilligelse er sekondløjtnant i militæret og for tiden udsendt til Irak og en barsk hverdag i Camp Tordenskjold. 
Hvad handler Dagstelegrafen om? - den er bl.a. et øjebliksbillede af en familie og dermed af nogle personer, der er følelsesmæssigt tæt forbundne, men som alligevel er forskellige og skilt ud fra hinanden i den ensomhed, som er tilværelsens vilkår. Der er fortidsknuder og fortielser, bl.a. afsløres det pludseligt, at Richard i ægteskabets første år har haft en affære med en digterinde, som han ikke var forelsket i, men som tiltrak ham seksuelt, og som måske/måske ikke repræsenterede den sult efter lidenskab og drift, som han ellers ikke vidste, hvad han skulle stille op med, og som, da den afsløres nu så mange år efter, får Emmas hele tilværelse til for et øjeblik at styrte sammen i følelsen af et stort illusionsnummer. Der er Richards pludselige død, der måske/måske ikke forrykker nogle ting i familien, der er Ries altid ukuelige humør, der dækker over en aldrig tilfredsstillet længsel, og der er Anders, der kæmper for at komme ind i kunsten som sig selv (og her leveres et satirisk portræt af Forfatterskolen!) og derfor har planer om at tage navn efter sin barndoms sommersted: Nyord. Der er Carsten, der har valgt en macho-vej, måske/måske ikke i trods mod den kulturradikale og humanistiske baggrund, som forældrene og en borgerlig Vanløse-baggrund giver, men er det lykken? - næppe ...
 
Dagstelegrafen er en roman om livet med dets strid og længsler og kampe og om den stædige energi, den enkelte lægger i det for at få det hele til at glide. Dagstelgrafen er den registrerende bevidsthed og det konstante aftryk, livet sætter i mennesket. Det er alt det, der tikker ind og lagres og former et menneske og dets reaktioner, og det er gennemlyst og beskrevet med stor seismografisk følsomhed. 
 

"Helt perfekt" er et samtids- og generationsportræt med to mennesker i centrum. Rikke og Lars er midt i livet, midt i alle forventningerne og forestillingerne om dem selv og voksenlivet, da alting skrider. En utvetydig sexet sms afslører Rikkes affære med arkitekten Anders, og ægteskabet og familielivet opløses mellem hænderne på dem.
 
Og dér står de, to smukke mennesker med drømme og uforløste kreative talenter, men underligt sejlende i tilværelsen. Med to børn de skal tage vare på, med deres egen barndoms vraggods og med forældre, der er ved at forsvinde - hvis de da nogensinde rigtigt har været der.

Baileys univers er på en gang såre genkendeligt – med netdating, familieture til hus i Sverige, Zoologisk have og Tivoli, indkøb og cafébesøg. Og så er der dette skarpe og samtidig solidariske blik for alt det, der ligger under overfladen. Alle smertepunkter, al skam og skyld, alle ordløse svigt og tab, alle de tilsyneladende helt hverdagslige situationer, hvor jorden skrider under personerne, hvor de tavse katastrofer – og den momentvise lykke – indtræffer. Under den helt almindelige, helt perfekte overflade af liv.

”Helt perfekt” er måske også en roman om, hvordan drømme og forestillinger kan blive så store og så mange, at det bliver svært at komme til bidet. Når man hele tiden kan forestille sig, den helt perfekte historie om ens liv fortalt på en helt anden måde …