Søgeresultater: 3

Da Stefan Hertmans’ bedstefar døde i 1981, efterlod han to tætskrevne notesbøger til sit barnebarn. De næsten 600 sider indeholdt optegnelser om bedstefarens liv og i særdeleshed om hans tid som soldat under første verdenskrig – en tid, der gjorde dybt indtryk på ham og prægede ham resten af hans dage. Med udgangspunkt i notesbøgerne, sine egne minder og familiens historier har Stefan Hertmans skabt en gribende familieroman, som både giver et stærkt portræt af bedstefaren og et enestående indblik i tilværelsen i Europa under og efter første verdenskrig. Et moderne, belgisk sidestykke til Erich Maria Remarques klassiker "Intet nyt fra vestfronten".

”Skrevet med præcision, ømhed og en fornemmelse af trøstesløshed” – Julian Barnes Først kunne hun ikke længere kunne huske ordet for ”bog”. Så begyndte hendes sind, hendes sprog og hendes identitet lige så stille at forsvinde. ”Stammet sangbog” er Erwin Mortiers bevægende fortælling om morens fremadskridende demens. Den engang så flamboyante og livsglade kvinde bliver midt i tresserne langsomt reduceret til en spøgelsesagtig skikkelse, der slæber sig formålsløst gennem huset. Mortier husker morens liv og sin egen barndom og stiller spørgsmålet: Hvad bliver vi til, når vi mister vores vaner og ord – alt det, som gør os til dem, vi er? Hvor godt kender vi egentlig vores egen familie? Og hvordan siger man farvel til nogen, der stadig er der, men alligevel ikke helt? En rørende og poetisk bog om en søns kærlighed, en ekstraordinær hyldest til sproget og en undersøgelse af tid og dødelighed og hvordan vi alle, på et eller andet tidspunkt, bliver reduceret til minder. Erwin Mortier (f. 1966) er en af Belgiens mest anerkendte forfattere. Han har modtaget en lang række priser for sine litterære værker og er udgivet på flere sprog. ”Stammet sangbog” er hans første bog på dansk.

Vinder af Den Internationale Bookerpris 2020. Enestående debutroman om en families sorg og skæbne set fra barnets på en gang skæve og klare perspektiv. Tiårige Jas bor på en gård med sin strengt kristne familie. Hun har sin helt egen måde at sanse verden på: følelsen af kopattesalve på huden som beskyttelse mod de hårde vintre; de grønne tudsers kaperslignende vorter; lyden af »rødmeord« der ikke står i Bibelen. Men da hendes bror under et skøjteløb går gennem isen, står Jas og hendes gudfrygtige familie alene tilbage med sorgen og tabet, som ingen må tale om, og ingen vil kendes ved. Jas ser til – og vender aldrig blikket væk.