Søgeresultater: 14

Jon Dreyers liv er ved at revne. Hans store litterære projekt skulle egentlig fuldføres for flere år siden. Han kæmper med skriveblokering og er sin kone utro. Alt begyndte, tænker han, da familiens barnepige, den nitten år gamle Mille, forsvandt uden et spor for så at blive fundet død to år senere.

Jons kone, Siri Dreyer-Brodal, er en populær kok og restaurantejer, som har sit at kæmpe med. Ikke bare er hun gift med en troløs mand. Hun slås også med, hvordan skal hun forholde sig til sin på en gang stærke og utrøstelige mor, Jenny Brodal, som er begyndt at drikke igen efter 20 års ædruelighed.

Og hverken Jon eller Siri aner, hvordan de skal håndtere deres uforudsigelige og uregerlige datter, Alma. Milles forsvinden, og uvisheden om hvad der skete, præger hele familien. Isnende langsomt afdækkes en historie om kærlighed og grådighed, hemmelige liv og smertefulde forbindelser.

"Det dyrebare" er en besættende, kulsort og humoristisk roman om sorg og overlevelse, om en familie som bliver offer for sine egne hemmeligheder og om en brutal forbrydelse.

Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.

De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

.

Julie har mistet sin bror Tarjei i krigen i Afghanistan. Der døde også vennerne Kristian og Trygve. Alle var de fra den samme bygd. "Alle vil hjem, ingen vil tilbage" handler om de efterladte. Julie, nabodrengen Sigurd som var forelsket i Trygve, og Mats, Julies kasserede kæreste, er i færd med at bygge et liv op i skyggen af sorgen. De ved at de må komme videre efter katastrofen som har ramt dem, og de møder udfordringer i sig selv og i forholdet til de andre, og alle mærker hvor møjsommelig og krævende det er at komme hjem – til sig selv og alt som må rives ned og bygges op på nyt.

”Norske Sandra Lillebø romandebuterer med en bog, som balancerer mellem respekten for hendes psykisk syge mor og sit eget behov for at formulere og dele sin smertefulde erfaring.”– Information. Tingenes tilstand er et opgør med en psykisk syg mor. Den er et åbenlyst sorgarbejde og en ubitter erkendelsesproces, der fører frem til, at forfatteren skriver sin bog og afskriver sin mor. Moren lever en forhutlet og umulig tilværelse i Glasgow og prøver med jævne mellemrum at få kontakt med Sandra Lillebø, der bor i Bergen med mand, børn, kat og orden på sagerne. Den kontakt afviser Lillebø, der selv bryder sammen, lider af angst i en grad, der får hende til at hallucinere. Men det er ifølge psykologen alligevel usandsynligt, at hun vil udvikle skizofreni som sin mor og mormor. Gennem romanens overvejelser og erindringer bliver Sandra Lillebø mere og mere afklaret med sin nødvendige udlevering af og brud med sin mor. Og i takt med at hun bliver mere afklaret med det, bløder hun op og omtaler hende med mere varme, ømhed og sorg: ”Stakkels mor”. Sandra Lillebø blev født i 1978 i Ålesund. Hun har skrevet to digtsamlinger. Tingenes tilstand er hendes romandebut. Velanmeldt norsk virkelighedslitteratur. Ny, litterær stemme.

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de nogle ældre drenge... Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★ "… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★ "Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

En musikalsk roman om identitet, samhørighed og sorg.

Det er december 2012. Fem år er gået siden Tarjei, Trygve og Kristian blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Ragnhild, som er bygdens læge, ved en del om hvad der fik de unge mænd til at tage af sted, og om hvad dødsfaldene har gjort ved dem som blev tilbage. Om hvordan livet bagefter tager sig ud for forældreparret Karin og Hallvard, eller for Bjørn, som vendte tilbage med livet i behold – men uden heltestatus. Gennem Ragnhilds øjne ser man hvor forskelligt mennesker forholder sig til tab, erkendelse og overlevelse. Hendes fortælling viser også hvordan den der hjælper selv kan blive afhængig af dem som skal hjælpes. Der findes ingen helhed er en roman om forsoning, om livet efter en stor katastrofe og en stor sorg.

Med Datteren sætter Ragde et fornemt punktum for sin store slægtsfortælling om Neshov-familien.

Torunn har fundet sig til rette i det lille bysamfund og har valgt at føre begravelsesforretningen videre efter Margidos død. Også for at være der sin farfar, Tormod, der bor på plejehjemmet. Med arven efter Margido renoverer hun gården og nyder forbedringerne - ikke mindst luksusbadeværelset og indretningen af gæsteværelserne til den danske storfamilie, når den er på besøg. Kai Roger, Torunns gamle kæreste, forærer hende et par smågrise, som både hun og hendes hund, Ann,a hurtigt bliver glade for og ikke vil af med. Men hun føler sig også alene og vover springet, da en charmerende præst lægger op til mere end den rent faglige relation. Han står imidlertid ikke distancen, og Torunn må ty til Kaj Roger, da en krise opstår. En usædvanlig gæst fra Østrig dukker op med en hilsen til Tormod - og via en Skype-forbindelse genforenes han i sit livs efterår med sin store og forbudte kærlighed, den tyske soldat Dieter. 

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.

Julie er en forkælet overklasseunge, der bruger andre mennesker, som det passer hende for at nå sine mål. Da Julie mister sin far, mor og storebror i en flyulykke begynder hun at skrive dagbog – selv om hendes far sagde, at sådan nogle som dem ikke skriver. Julie har mistet lysten til at leve, men efter et totalt mislykket selvmordsforsøg begynder hun at flyverundt i verden på kryds og tværs – og opsøger farer for at finde sig selv.

"Espedals vilde liv er virkelig vildt, der drikkes, kneppes, slås. Den tredje bog begynder med ’Brevet om mine ulykker’ og to siders verdenslitteratur om at være fjorten år og smadre en kammerat, bokse med sin far, knalde ham en lige højre, selv blive slået i gulvet: »Jeg har aldrig set ham så smuk«. Smukkere bliver litteratur ikke." Politiken 6 hjerter