Søgeresultater: 7

Skadedyr og tulipaner er en barsk historie om børn, vold og dyr. Dansk domestic noir/horror, der går tæt på og gør ondt, men også en roman med hjerte og medfølelse. Måske netop derfor, at den bliver så smertefuld? Steen Langstrup er blevet kaldt 'Danmarks gyserkonge', 'Mørkemanden' og 'Danmarks Stephen King' - og har som tilnavnene antyder skrevet mange gode gys. Blandt dem den prisbelønnede Alt det hun ville ønske hun ikke forstod, der danner grundlag for den kommende biograffilm Finale og debutromanen Kat, der blev filmatiseret i 2001.

Frygten for at arve deres skygger er en digtsamling om en familie ramt af misbrug om skyggerne det kaster ind i voksenlivet om at flygte fra sig selv ind i noget der oprindelig er en løsning men som bliver en forbandelse om at hele igennem kærlighed og tilgivelse

"Denne dreng, ni eller ti år, skræmte mig fra vid og sans… Men det er som om, jeg aldrig har gjort andet end at stå der og stirre på ham. Det er den dybe alvor i hans blik, tror jeg, som fastholder mig. Aldrig ser han op på mig, han har hænderne fulde. Men hvis hans blik skulle komme til at strejfe mit, ville han måske se det samme i mit blik, som jeg ser i hans? Jeg står her og ser på ham. Jeg kan ikke løsrive mig. Jeg føler, jeg kender ham. Det er ham, ikke mig, som er Sauermugg." Sauermugg er en energisk roman, en gribende fortælling om et menneske i eksistentiel nød, præget af stor sproglig kraft, intense beskrivelser af magtens og kærlighedens mekanismer - og en god portion kulsort humor. Romanen foreligger nu for første gang på dansk med inspirerende og perspektiverende efterord af John Erik Riley. «Hele romanen er let og elegant, i korte og forsigtige, markeredeafsnit, springende og konsistent på samme tid, fuld af hylende sorte morsomheder, vilter med vittige og vide formuleringer, lagt i pennen og munden på en mand, som siger om sig selv, at det har aldrig faldet mig naturligt at være naturlig.» Jan Askelund, Stavanger Aftenblad

Uafrystelig og rørende roman om et barn, der er blevet gjort fortræd, men også om den stærke kærlighed mellem mor og barn.

'Elijah, min dejlige dreng. Du er elsket, som verden aldrig før har kendt kærlighed,' skriver Elijahs mor til sin syvårige søn, som hun er for syg til at tage sig af. Elijah har derfor boet hos mange fremmede familier i mange fremmede huse. Lige nu bor han hos Sue og Gary, hvor der er meget pænt og rent og lugter af kål. Men Elijah ved, at han næppe kommer til at bo der særlig længe. Han er nemlig besat af en troldmand, der får ham til at gøre onde ting, og det er kun et spørgsmål om tid, før Sue og Gary vil opgive at tage sig af ham.

Midt i arbejdet med en akademisk opgave må Christine tage fra København hjem til Annisse for at hjælpe med det praktiske efter mormoren, Fannys, død. Efter skilsmisser og dødsfald står Christine udelukkende tilbage med onkler og alt det, de ikke taler om. Mens jorden er frossen, og urnenedsættelsen udskydes, driver Christine omkring i det landskab, hun voksede op i. Hun gransker sin barndom og opvækst og bliver mere og mere optaget af de ting, hun er ladt tilbage med; fortællinger og fotografier, og hvad de fortæller, og skjuler, om fortiden. Brak er en roman om familie og traumer, om døden og alt hvad vi bliver ladt tilbage med.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

I Skejby ligger en mand i respirator. Hvem er han? Hvorfor betyder det noget, at han ikke længere er sig selv? Og hvem er jeg i forhold til ham? De spørgsmål dukkede op, da nyheden om ulykken nåede frem til Asserbo. Dagligdagens rutiner blev ligegyldige og det menneske, jeg havde brugt et liv på at undertrykke, begyndte at tale i mig. Drengen, der ikke fik en barndom, råbte efter hjælp og den eneste, der nogensinde har kunnet redde ham, har altid næret uvilje. Hvorfor vil jeg ikke hjælpe mig selv? Vi lærte tidligt, at kærlighed ikke er noget man taler om, at følelser skal pakkes væk og omsorg er noget man ser i film eller hører om i skolen. Vi voksede op i et hjem, hvor vi af nødvendighed udviklede et andet sprog end det gængse, en slags dialekt der kun forstås og tales af tusmørkebørn: De, der vokser op i samfundets skygge. I Ravnetanker sætter Lasse Løager ord på, hvad der sker, når smerte invaderer et menneske og samtidigt trækker dybe spor og tråde tilbage til en barndom og opvækst i ensomheden. Ravnetanker er en sjælerystende, gribende og smuk bog om sorg, magtesløshed og kærlighedens frisættende kraft.