Søgeresultater: 5

Anna taler ikke med sine forældre og er lige flyttet fra sin eks. Hun orker ikke, at hendes mor nu river op i fortiden. Isabella har lovet sin engelske mand, at de skal have et barn. Men så inviteres hun til mindefest for sin gymnasieveninde hjemme i Danmark og møder samtidig David. Ems liv i Moskva med mand og børn ville være perfekt, hvis ikke hun lige var blevet mindet om det forfærdelige og helt utilgivelige, hun har gjort. Da de tre kvinder modtager en invitation til mindefest, bliver de konfronteret med fortiden og de hemmeligheder, de hver især bærer på. For hvad skete der egentlig den aften i juli for 15 år siden? BAG OS LIGGER SANDHEDEN er en historie om de dybe følelsesmæssige spor efter en tragisk hændelse. Det er en fortælling om at miste sig selv og fare vild i livet, men også om familie, venskab og muligheden for at starte forfra.

Hettie danser for penge – sixpence for en vals – på det fine Hammersmith Palais for at hjælpe sin mor med at forsørge broren. Han slap levende fra krigen, men er nu kun en skygge af sig selv. Og han skriger sig gennem nætterne.

I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark.
Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille.
Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.
Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Dog tager forfatteren sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

En flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede.

Arthur og Miriam Pepper var lykkeligt gift i 40 år. De havde delt et roligt liv i Yorkshire, fået to børn og ikke haft nogen hemmeligheder for hinanden. Eller rettere, det troede Arthur.