Søgeresultater: 6

Solvej har mistet sin søn og sine forældre, og hun har til en vis grad også mistet sig selv og lysten til at leve videre. Det ændrer sig, da hun uforvarende kommer til at skubbe sin matematiklærer fra folkeskolen i døden. Folk i byen tror, at det var en ulykke, og der er snak om, at verden er et bedre sted uden ham i den. Det sætter nogle tanker i gang hos Solvej. Der er flere mennesker, som verden kan undvære, og der er også et par stykker på hendes personlige liste. Solvej planlægger omhyggeligt sit næste træk, men hun ved ikke, at en ung, utilpasset mand med sit eget ønske om hævn puster hende i nakken.

Rejsefører til ensomheden er en moderne dannelsesroman viklet ind i metabemærkninger. Stine mister sin mand midt i livet og får dermed ensomhed og datinglivet at føle.

"Tænksom og fin roman om en kvinde, der som 50-årig, ser tilbage på en svær barndom og ungdom med store svigt og stiller spørgsmålet: Kan jeg tilgive? (-) Jeg blev meget grebet af bogen, som jeg læste i ét stræk." Litteratursiden

Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform.

Frygten for at arve deres skygger er en digtsamling om en familie ramt af misbrug om skyggerne det kaster ind i voksenlivet om at flygte fra sig selv ind i noget der oprindelig er en løsning men som bliver en forbandelse om at hele igennem kærlighed og tilgivelse

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.