Søgeresultater: 5

En fattig kunstmaler får sit livs opgave, da menighedsrådet i landsbyen, hvor han bor, beder ham restaurere nogle gamle kalkmalerier. Han stiller imidlertid en betingelse: Ingen må komme i kirken, så længe arbejdet står på. Det vækker opsigt, men pludselig forsvinder tre børn på vej fra skole under mystiske omstændigheder, og maleren bliver glemt for en tid. Ingen spørger ham, hvad han har til hensigt at foretage sig i kirken. Heller ingen spørger, om han mon ved, hvor børnene er blevet af. Kender han i det hele taget svaret?

Bo Reinholdt (f. 1948) har udgivet en række romaner og novellesamlinger, heriblandt novellesamlingen Klipperen og fotografen og romanerne Tavlen og Øjets purpur.

Om Tavlen skrev pressen:

"Ingen læser lades i tvivl om originaliteten hos Bo Reinholdt. Hver gang han udgiver en ny roman, tilføjer han nemlig litteraturen noget kvalitativt nyt, noget ingen har set."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

"Det er mildest talt imponerende, at Bo Reinholdt kan orkestrere dette komplekse, til enhver side højtflammende rod - thriller, lillebyskildring, skæbnefortælling, myte, kunstteori, etc., etc., - med en sådan let og selvfølgelig hånd."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Bo Reinholdt viser også i denne bog, at han er en mesterlig fortæller, som ufortjent stadig mangler en større anerkendelse og udbredelse."
- Gert Fabrin, lektørudtalelse

"Bo Reinholdt skriver originalt og godt om den sære Christensen og hans dæmoniske anfægtelser og skaber smukke, lysrige billeder af steder og landskaber."
- Thomas Harder, Politiken

Bedrag, selvmord, galskab og forbudt kærlighed har gennem generationer huseret på det sydsjællandske gods Liljenholm. Engang var det hjemsted for en verdenskendt forfatter af skrækromantiske romaner. Nu er der kun de døde tilbage.
Men en råkold novemberdag i 1941 aflægger godsets fortabte datter, Nella, besøg. Hun er ikke alene. En fremmed er taget med hende hele vejen fra København. Sammen opdager de, at alle familier har hemmeligheder, men liljenholmerne har flere end de fleste. Godset gemmer på en grum historie, der berører dem begge.
Silhuet af en synder er en gotisk roman, en slægtsfortælling og et æskesystem af historier, der til slut danner et overraskende hele

Forfatteren Sean Reeve og hans hustru Caitlyn har købt et dejligt, gammelt hus i Berkshire i det sydlige England. Det ligger i et naturskønt skovområde tæt på en smuk sø, og ægtefællerne er lykkelige, da de flytter ind. Ganske vist siger rygterne, at huset er hjemsøgt af den tidligere ejers lille datter, som druknede i søen, men det slår Sean hen, for han tror ikke på spøgelser.
Det skulle han måske have gjort, for snart begynder stedets mørke historie at påvirke ham, og han fyldes med angst og onde varsler. En lille pige begynder at optræde i hans tilbagevendende mareridt, og en dag ser han hende lyslevende - hun kommer imod ham og kalder ham far!

En blæsende vinternat flyver store, sorte fugle pludselig ind ad et åbent vindue i en lille engelsk by i det ellers så idylliske Cornwall og går med baskende vinger, skarpe kløer og hæse skrig til angreb på husets beboere. Og dét er kun begyndelsen i Daphne du Mauriers nervepirrende thriller-novelle ”Fuglene”, som blev filmatiseret af Alfred Hitchcock i 1963. I ”Skyggen i Venedig”, som blev filmatiseret af Nicolas Roeg i 1973 under titlen ”Rødt chok”, tager ægteparret Baxter til Venedig for at komme sig over deres datters død. Her møder de sørgende forældre et par ældre søstre, hvoraf den ene hævder at være synsk og have fået kontakt med det døde barn. Da parrets søn bliver syg, kaldes moderen hjem til England, og herefter ser faderen igen og igen en lille pige i Venedigs labyrintiske gader. Det barn, som måske, måske ikke er hans afdøde datter, er iklædt en rød frakke … Virkelighedens rammer skrider, og samtidig er der en morder løs.

En historie fra Prag fortæller, at Golem blev skabt af rabbi Löw som beskyttelse mod kristne forbrydere, der ville hænge jøderne i ghettoen op på et mord på et kristent barn. Figuren blev formet af ler, fik en seddel med en besværgelse anbragt under tungen, og blev manet til live af Löw og andre rabbinere. En Golem ses oftest som en menneskelignende statue, der er givet liv og bevægelighed. Den menes at få sin livskraft fra de hellige ord, der ridses i dens pande eller placeres på pergament i dens mund. Golem er altid stum. Myten om Golem danner baggrundstema for Gustav Meyrinks fantastisk-mystiske roman.