Søgeresultater: 10

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Juli 1942: Sarah, en 10-årig jødisk pige, gemmer sin yngre bror i garderobeskabet, lige inden familien brutalt bliver hentet af det franske politi i den berygtede massearrestation af jødiske familier, Vel d´Hiv. Hun låser skabet og kommer nøglen i lommen, overbevist om, at hun vil komme tilbage om nogle timer og låse ham ud. Men der venter en anden skæbne for dem begge…

Første samlede udgave af Ib Michaels trilogi Vanillepigen, Den tolvte rytter og Brev til månen. 

VANILLEPIGEN: En duft af et helt århundrede – fra spisekammerets vanilleposer til Viggo Rasmussens sydhavsø. En rejse ind i fortiden. Den, som gemmer sig i skuffer, i glemte breve, men først og fremmest i hjernekisten. Her finder man den polioramte søster og de strålende forældre, hvis liv er magisk og fuld af trusler. Her finder manden den dreng, han engang var. I erindringen springer han lyslevende frem med sit håb og sin energi. Hjemstavn og udlængsel, den danske provins som orkanens øje, hvor eventyr fødes, og rejsen begynder.

DEN TOLVTE RYTTER: I anden del af Ib Michaels slægtskrønike føres læseren fra sydsjællandske godser over københavnske saloner til et borgerkrigshærget Mexico.

BREV TIL MÅNEN: Sidste del af trilogien, der begyndte med Vanillepigen og Den tolvte rytter. Det er fortællingen om den helt unge mands triumftur til Sverige – alt synes at lykkes for ham, verden ligger for hans fødder – indtil den veritable katastrofe indtræffer. Det bliver fortællingen om faderens forventninger, der tørner sammen med den unge mands egne – om tressernes flippede rejser og eksperimenter med kærlighed og stoffer. Og om en ung mand, hvis liv i stigende grad bliver spændt op mellem euforien og dæmonien og mellem det ønskelige og det realisable.

"De tre bøger tilsammen er blevet et Danmarks- og verdensbillede uden sidestykke, en moderne mytologi, et dybt vandspejl som ethvert menneske i vort sejlende og flydende ørige vil kunne se sig selv i." – Politiken

"Noget nær suverænt styrende formår Ib Michael at skrive en roman – og i bredere forstand en trilogi – der bevarer uskyldens sødme i hele sin tone og forslugne oplevelsestæthed og samtidig afdækker lag på lag af illusioner, indtil den kunstneriske kerne ligger blot." – Berlingske Tidende

Havet er vejen, som fører ud i verden, og som undertiden leder søfareren hjem. Det er selve forudsætningen for at bo på en ø. Man skal hele tiden være opmærksom på havets bevægelser. I Hjem afløser den ene kvindes fortællingen om livet på den svenske ø Åland den næste. Altid må nogen begive sig ud på havet, mens andre må blive tilbage og forholde sig til fraværet: til længslen, uroen, lettelsen, begæret, tvivlen- og selvstændigheden. Karin Erlandsson beskriver i ti livskapitler, der strækker sig fra 800-tallet og op til nutiden, Ålands historie fortalt fra nye perspektiver, nemlig kvindernes og børnenes. Livet på Åland er hårdt, men ikke meningsløst. Der blæser en stærk vind af trods og tillid gennem Hjem med en næsten bibelske klang. Som når den gamle kirkebygger Birger vandrer ud på det frosne hav. “Kan den bære?” spørger han, og får datteren Ragnhilds beroligende svar: “Ja, hvis isen kan bære mig, så kan den også bære dig.” Karin Erlandsson (f. 1978) er en finsk forfatter, som skriver på svensk. Hun bor i Mariehamn på Åland. Hendes værker har både modtaget og været nomineret til flere priser, herunder Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for kalenderhistorien Natekspressen, som udkom på dansk ved Straarup & Co i 2021.

En iskold februar-morgen 1942 ændres livet for 11-årige jødiske David i Polen. Landsbyens jøder tvangsforflyttes, men det lykkes David at flygte fra gennemgangslejren.

Alene ender han i Warszawas ghetto. Men kan han som barn klare det barske liv for overlevende, som venter?

"Davids bog" tager fat i Europas dystreste kapitel i historien og skildrer Holocaust fra barnets perspektiv.

Stig Dalager (f.1952) er forfatter til over 50 litterære værkerog fik sit internationale gennembrud med Sarajevo-monologen "Jeg tæller timerne" (1993), der er oversat til tolv sprog.

"Stig Dalager har skrevet en gribende aktuel historisk roman med internationalt format og appel. Et prunkløst, uafviseligt monument over vores egen skændsel, dengang og nu."

– Søren Vinterberg/ Politiken

11 danmarksfortællinger fra hver deres århundrede – fra 900-tallet til og med 1900-tallet. Alle beskriver de danmarkshistorien på en anderledes måde med vægt på den indflydelse, kirken og dens mænd på godt og ondt har haft på historiens gang

Fem fortællinger - en kreds af fortællinger om børns og unges opvækst og indre og ydre rejser som inkarnerer deres forsøg på at finde et sted i dem selv at være i verden ud fra. Disse fem fortællinger er udkommet over en 34-årig periode og omhandler et historisk tidsrum fra for 20.000 år siden og op til nu.

En roman om den tidligste barndom. Handlingen udspilles under anden verdenskrig i en kvistlejlighed i Nyhavn – i Københavns inderste by. I Nyhavn er der studerende og kunstnere, modstandsfolk og betjente, sømænd, bolværksmatroser og ludere – og en lyd af banjomusik og skibes evindelige tuden.

Rødovre Mark nord for Damhuskroen er en decemberdag i 1861 ramme om et makabert skue: På et lille skafot, opført til lejligheden, står en yngre kvinde og venter på, at skarpretteren skal skille hendes hoved fra kroppen, mens en hujende menneskehob råber forbandelser mod hende. Ane Andersdatter har ombragt tre af sine fire børn kort efter deres fødsel, og efter en lang og indviklet rettergang, hvor en henstilling om benådning er blevet forkastet, er hun blevet dømt til døden – til trods for at man ikke længere henretter kvinder i Danmark.

I Peter Høilunds roman følger vi Ane fra Karrebæk til København, hvor hun tjener hos forskellige gode borgere og passer deres børn, samtidig med at hun drømmer om mand og børn og sit eget hjem. Forliste kærlighedsforhold bringer hende i alt fire gange i ulykke. Tre gange tager hun sagen i egen hånd og afliver den nyfødte. Et fjerde barn kommer i pleje hos sin farmor og opdager først som voksen, at han er søn af en morderske.

Peter Høilund har begået en dramatisk og medfølende beretning om livet i Underdanmark og et retssystem, som for ikke så mange år siden kunne reagere ekstremt brutalt og populistisk. Vores egne tipoldeforældre var måske blandt heppekoret, da Ane fik hugget hovet af med den tunge økse. Også dengang var retspolitik værdipolitik. – Hans Engell, Ekstra Bladet ★★★★

Tankevækkende tidsrejse ... – Politiken (4 hjerter)

Medrivende og velskrevet beretning om et mørkt kapitel i dansk retshistorie. – Københavneravisen

Historien om Ane er virkelig hjerteskærende. Ikke mindst af det faktum, at den er baseret på virkelige hændelser. Den fortjener at blive læst, ikke bare som en spændende beretning, men som en flov fortælling fra vores fælles fortid. – Vores mørkeste fortid – historie-online.dk

Peter Høilund (f. 1946) er professor emeritus i socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC). Han er oprindeligt uddannet jurist fra Københavns Universitet og har skrevet en række bøger og artikler om retsfilosofi, etik, anerkendelse og social retfærdighed. I den skønlitterære genre har han tidligere udgivet "Alt han ville" (2014).