Søgeresultater: 42

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Nataniel har fået besøg af italieneren Corrado Bellefazzio. Han arbejder under dække for Det Sorte Pentagram. Men hvorfor er han kommet? Er der nogen, der skal ryddes af vejen?

På købmandsgården i Odensjö bliver Sara overlykkelig, da Beata kommer på besøg. Da hun senere tager af sted igen, er det med Agathas hemmelige bog, som det er lykkedes for Sara at stikke Beata i et ubemærket øjeblik.

På Odensjö torveplads går Ruben rundt forklædt som fisker. Han skal prøve at opsnappe informationer uden at blive afsløret. Men vil hans forehavende lykkes?

Nataniel er ved at miste grebet om Det Sorte Pentagram. Sammen med Corrado forsøger han at genvinde herredømmet og få kontrol over situationen. Men er det allerede for sent?

Bogen er nr. 7 i serien Blodbrødre.

Hvide Rose var navnet på en modstandsgruppe, der opstod i foråret 1942 blandt en kreds af studerende ved universitetet i München. Gruppen trykte og omdelte illegale flyveblade med opfordring til det tyske folk om at gøre oprør mod Hitlers krig og det nationalsocialistiske regime. Med ikke-voldelige midler ville de udbrede det frie ord og bekæmpe diktaturet.Det var selvsagt en farlig vej, de unge mennesker var slået ind på. At udbrede sig kritisk om Hitlers regime, var med livet som indsats. Og det vidste de. Alligevel var de parate til at sætte livet på spil. To af gruppen mest fremtrædende medlemmer var søskendeparret Hans og Sophie Scholl. Det er først og fremmest om dem, bogen handler. Romanen, der bygger på faktiske hændelser, beretter om de valg, de unge studerende traf. Fra de ubekymrede år som medlemmer af Hitlerjugend i barndomsbyen Ulm, over en spirende politisk bevidsthed til det store nej til de nazistiske ideer, og frem til den skæbnesvangre dag i februar 1943, da en Gestapo-stikker på universitetet i München satte en lavine i gang, der skulle få katastrofale konsekvenser, ikke kun for de to søskende, men for hele gruppen. Det er en tankevækkende beretning, først og fremmest om idealisme og mod. Deres gerning er tidløs og udtrykker en evigt aktuel problemstilling om forholdet mellem magten og de modstandere, den undertrykker. Erik Knoth, f. 1946. Udover at være forfatter er han også turguide og fordragsholder. Han har tidligere fået udgivet S.O.S. Wilhelm Gustloff (2006) og Eva Brauns hemmelighed (2008).

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Det er sommeren 1944, og det er ikke bare sommervejret, der er varmt. Også danskernes forhold til besættelses­magten er efterhånden meget ophedet, og da tyskerne endnu en gang reagerer med at udvide spærretiden, bringes sindene for alvor i kog. Hos opdagerne på station 7 på østerbro hober sagerne sig op. En sølle plattenslager forsøger sig i rollen som revolverrøver, en bande har specialiseret sig i at stjæle vasketøj, og midt i det hele sker der noget så usædvanligt som et tyveri af en sporvogn. Kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger har nok at rive i og må oven i det hele rykke ud til både stikkerlikvi­deringer og eftersøgning af en gangsterpige med flere dramatiske røverier på samvittigheden. Men så – den 19. september – tager tyskerne det danske politi.

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

Dr. Dampe kæmpede i 1810'erne for demokratiets indførelse og enevældens afskaffelse. Frederik VI arresterede ham og lod ham sidde i fangenskab i mere end 30 år. Da han blev løsladt, var han fuldstændig glemt af sine landsmænd. Harris' skildring af dr. Dampes liv er et engageret forsvarsskrift for en mand, der om nogen kæmpede for det, der ved et tilsyneladende fingerknips blev indført i 1849.

Skagen 1902. Ane og Jens Peter har været gift i snart fire år, men har ingen børn. Efter et havari på Vesterhavet reddes en sømand i land i live, og Ane får ham bragt til sit hus. Dagen efter er sømanden væk, og ni måneder senere føder Ane en søn, der ikke ligner Jens Peter. Hvad skete der den nat, og hvad blev der af sømanden? Det sætter Ane og Jens Peters oldebarn sig for at opklare hundrede år efter.

Adelheide er en virkelig god lærer i starten af tyverne, hun er fra Sønderjylland, og så er hun nazist. I krigens første år får hun arbejde på en skole, men skjuler sine politiske standpunkter. Imidlertid får hendes oplevelser med bl.a. jødedeportationerne hende til at indse, at Hitlers tropper ikke er en befrielses- men en besættelsesmagt, og hun beslutter sig for at engagere sig i modstandsbevægelsen.

Historisk roman fra 1300-tallets Barcelona, hvor Arnau Estanyol, der sammen med sin far har undsluppet livegenskabet, vokser op som fredløs.

En roman der bygger på den hårrrejsende historie om den enorme flydedok med 1500 krigsfanger, der drev i fire døgn fra Sassnitz i Nordtyskland til Langeland i 1945. Langt de fleste omkom.

En lille gruppe danske, deporterede politifolk var om bord. Den ene af betjentene, Niels-Erik, bliver mange år efter opsøgt af datteren til en af de andre, der ikke overlevede turen. Hun har kun et spørgsmål: Hvad skete der med min far? Hun tvinger den modvillige Niels-Erik ud på en tur tilbage til Langeland, til de frygtelige døgn på Østersøen og til den hemmelighed, han har gemt godt væk igennem et langt liv …