Søgeresultater: 12

I 'Unge Philby' fortæller Robert Littell den ikke særlig kendte historie om spionens unge år. Gennem beretninger fra Philbys venner, kærester og hans sovjetiske og engelske føringsofficerer følger vi et dybt fascinerende menneske, som konstant fik sine overordnede på begge sider af jerntæppet til at spekulere på, hvor hans loyalitet egentlig lå. For hvert lag af dobbelthed, der afdækkes, rejser der sig nye spørgsmål: Hvad var det, der drev denne berygtede dobbeltagent? Hvem var, når det kom til stykket, den egentlige Kim Philby?

Kongers død er anden del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

I dette bind møder vi den unge Julius i det turbulente og krigshærgede Middelhavsområde. Her gør han tjeneste i flåden, og da han redder en officer i kamp, cementeres hans ry som dristig kampleder yderligere. Julius hædres for sin indsats, men når næppe at nyde sin mindeværdige sejr før han overfaldes og kidnappes af pirater. Først efter mange måneders indespærring frigives han, og nu vil han have hævn ... Han rekrutterer sin egen hær, besejrer kidnapperne, og nedkæmper samtidig et gryende oprør i Grækenland. I mellemtiden i Rom er Sulla blevet myrdet, og Julius anser det for sikkert at vende hjem. Den skønne Cornelia har født ham en datter, Julia, og vor unge krigshelt kan genforenes med sin barndomsven Brutus. I Rom modtages og hyldes Julius som en stor krigsherre - og dermed også som en potentiel fare for sine politiske fjender. Men en ny krise af langt større dimensioner truer: En slavehær af gladiatorer nærmer sig den romerske by, og oprørslederen er ingen andre end den frygtløse gladiator Spartakus. Forude venter ét af de mest blodige slag, de to barndomsvenner hidtil har deltaget i ...

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Jørgens krig er fortællingen om den unge Jørgen Røjel, der under besættelsen ikke kunne lade være, men måtte blande sig. Beslutningen om at gå til modstand traf han, mens han gjorde tjeneste som underlæge på en minestryger. I roklubben lærte han Kronprins Frederik at kende, og på Amalienborg drøftede han en sen aften over en øl Danmarks situation med Kronprinsen: Samarbejde og pragmatisme eller modstand og idealisme? For Jørgen var der ikke noget valg. Og måske derfor blev han snart en af modstandsbevægelsen store skikkelser.

Krigens guder er fjerde del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Borgerkrigen, der blev udløst da Cæsar går over grænsefloden Rubicon, er vundet, og Cæsar kan nu endegyldigt sætte sig i stolen som Roms ubestridte hersker og diktator. Efter moderens og svigersønnen Pompejus' død, indleder Cæsar et forhold til den egyptiske dronning Kleopatra, og for første gang i sit voksne liv, lægger han alt ansvar fra sig, og tager på en rejse op langs Nilen med sin dronning, forelsket og fortabt i drømmen om at være hersker over et imperium med to hovedstæder, Rom og Alexandria. Kleopatra føder ham en søn, Ptolemy Cæsar, den søn, der skulle have arvet hele verden. Men barndomsvennen og våbenbroren Marcus Brutus har andre planer: Den 15. marts år 44 møder Gajus Julius Cæsar sin banemand og han myrdes i Pompejus' teater på Marskmarken i Rom. Og hermed får én af Antikkens største personligheder sin plads i verdenshistorien.

På et plejehjem ved Odense Å sidder oldingen, den tidligere cirkusklovn, Albert Palopoli, og skriver om sit livs rejse gennem de to verdenskriges Europa sammen med familien og sin bedste ven elefanten Petite Trompe. Hvordan overlever et lille familiecirkus i en sådan verden? Det bliver en dramatisk fortælling om det 20. århundrede, Stalin og Hitlers, om vendekåber og bødlernes håndlangere – og om modstandskamp.

Men først og fremmest beretter hovedpersonen, den gamle klovn, om sin rolle i krigs- og fredstid, om poesi og kærlighed i stanken fra djævlegryden, om masker og mirakler, om narrens latter og gråd og om et kringlet og farligt dobbeltspil.
 
På plejehjemmet generes han imidlertid midt i sin skriveproces af en anden beboer, Thomsen, som tilsyneladende ved meget mere om Albert Palopoli, end denne bryder sig om. Det gælder især Thomsens kendskab til hans komplekse forhold til en konkurrerende klovn, John Abigael.
                            
Den skrivende ser sig nødsaget til at bryde alle regler for enhver anstændighed i sin efterforskning af Thomsens baggrund, der tvinger en dybere selverkendelse frem hos ham og til dels ændrer kursen i hans historie, den nærværende roman.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

Sværdenens mark er tredje og næstsidste del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Den nu voksne Cæsar går nu den tid i møde, hvor republikkens dage synes at være talte. Efter den blodige sejr over oprørslederen Spartacus, sendes Julius Cæsar og Marcus Brutus til Spanien for at lede de romerske kolonier dér. Den politiske uro ulmer i Rom, og sammen vender de begge hjem for at udfordre de magtfulde senatorer om pladsen som konsul. For Cæsar bliver det chancen for at gå nye veje: Han danner sit 1. triumvirat med Crassus og Pompejus, sidstnævnte er ikke blot en tidligere allieret med diktatoren Sulla, men også gift med Cæsars datter, Julia, og Cæsar udnævnes til konsul. Og dermed får Cæsar nu frie hænder til at samle sin legion af loyale mænd og begive sig mod nord - mod Gallernes rige. Men hans militære myndighed og styrke, venskaberne med andre hærførere, og ikke mindst hans politiske ærgerrighed, skiller ham fra barndomsvennen Brutus. Et venskab der yderligere sættes på en hård prøve, da Cæsar forlader sin provins med sin hær for at gå over grænsefloden Rubicon til Norditalien. En borgerkrig med den romerske republik er sat igang, terningen er kastet ...

Roms porte er første del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus' andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som ti-årige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet. Drengene deltager i de voldsomme kampe, og det lykkes at slå slavehæren tilbage, selv om Gajus Julius' far ikke overlever. Gajus Julius må nu rejse til Rom for at søge beskyttelse hos sin rige og magtfulde onkel Marius, som er general og konsul. Marius introducerer ham til livet i og omkring det romerske senat, og Gajus Julius får sin debut på den politiske scene, som er præget af personlige fejder. Marius ligger i åben strid med folkeforføreren Sulla, og striden udvikler sig til en blodig borgerkrig, hvor Sulla belejrer Rom. Gajus Julius, som kort forinden har giftet sig med den skønne Cornelia, datter af Marius' allierede Cinna, deltager på sin onkels side, og efter Sullas sejr må han drage i landflygtighed med Sullas dødsdom hængende over hovedet.

Ambrosius Stub, Danmarks første lyriske digter, blev født i maj 1705. Det var i rangordenernes, parykkernes og krinolinernes tidsalder, og det har været sin sag at overleve som digter under sådanne vilkår. Ikke mindst, når man som Ambrosius Stub kom fra et af samfundshierarkiets lavere trin.

Ambrosius Digteren er beretningen om Ambrosius Stubs omtumlede liv i rendestene og på herregårde, som smugler og som betroet sekretær. Følelserne spænder fra de nemme forelskelser til det svære ægteskab, men omfatter tillige de sælsomme forhold til digtermusen og digterrollen.

Romanen er en fortsættelse af Ambrosiuseventyret og en hyldest til Ambrosius Stub i 300-året for hans fødsel.

»Med sin roman nummer to om digteren Ambrosius Stub … har Vibeke Arndal fundet en lykkelig forening med sit stof. Så stort A for Ambrosius, Arndal og årets anden jubilar … Man falder i det hele taget til ro på en ganske særlig måde i Vibeke Arndals roman. Som var hun en gammel fortællerske ved spinderokken ... Klar. Troværdig. Nærværende.«
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

»... man må videre, videre i det fabulerende og gribende Ambrosiuseventyr ... Vibeke Arndal fuldender fint den myldrende, medrivende og farverige 1700-tals fortælling, som begyndte med Ambrosiuseventyret ...«
Signe Lindskov Hansen, Information

"Den kedsom vinter gik sin gang" er et af Danmarks fineste forårsdigte. Men Ambrosius Stub, som skrev det, kendes kun af få. Han blev født i 1705 på Fyn, og døde fattig og forhutlet i 1758.

Ambrosiuseventyret fortæller om digterens barne- og ungdomsår. Om drengen Ambrosius’ opvækst i et livfuldt skrædderhjem og hans usædvanlige sind, der gør ham til yndling på herregårdene. Om tiden som pebling på Odense Latinskole og senere som student i København. Det er en roman om en eventyrlig ung mand og hans muse, en folkelig sibylle, i et samfund domineret af normer og forskrifter.

»Når det er bedst, har prosaen vinger i Vibeke Arndals biografiske roman om digteren Ambrosius Stub ... den fortællemæssige eventyrlyst, som hele tiden åler sig under overfladen, får plads og luft og lebensraum, så det er en sand fornøjelse.«
Signe Lindeskov Hansen, Information

»Man indånder 1700-tallets stank og duft, ser de frodige danske landskaber, som Ambrosius vandrer gennem og græder bitre tårer over de uretfærdigheder, standssamfundet og livet byder på. Der dvæles ikke ved tragedierne. Men de sætter deres spor i såvel Ambrosius’ som læserens sind.«
Ide Hejleskov, B.T.

»Vibeke Arndal har brugt sin digteriske frihed og indsigt til at skrive denne pragtfulde bog om Ambrosius … Det er både Danmarkshistorie og åndshistorie, der springer os i møde i denne bog. Det er ikke så lidt af en personalhistorisk bedrift … Vi venter spændt på fortsættelsen.«
Knud Søndergaard, Jydske Vestkysten

Hvem var denne store pige, som blev dronning Caroline Mathilde af Danmark og deltager i en af de mærkværdigste trekanter, historien har set?

PRINSESSE AF BLODET er romanen bag Nikolaj Arcels storfilm EN KONGELIG AFFÆRE.