Søgeresultater: 11

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Elisabeth af Habsburg, Karl den Femtes søster, er kun fjorten år, da hun bliver gift med den danske kong Kristiern den Anden. I Bruxelles blev hun blevet viet til kongens stedfortræder, Mogens Gøje. Hun kender ikke meget til kongen, hun ved intet om det barske land i Nord, og hun taler ikke dansk. Kong Kristiern fortsætter sit forhold til Dyveke, selv om han havde lovet Elisabeths familie, at det skulle ophøre. Men trods disse problemer og trods de brutale henrettelser og trods den voksende modstand mod kongen blandt jyske adelsmænd knyttes hendes skæbne stadig stærkere til hans.

Palle Laurings spændende og farverige middelalderroman tegner et smukt billede af en ung kvinde, som modnes og vinder stadig større styrke gennem den modgang, hun møder.

Biografisk roman om Birgitta af Vadstena og det barske liv i middelalderen. Med udgangspunkt i de historiske fakta og Birgittas visioner.

Var Margrete Sambiria, også kaldet Margrete Sprænghest, Danmarks første Dronning Margrete? Ja, det vil nogen mene, for hun levede og regerede længe før Valdemar Atterdags datter, der blev kendt som Margrete I.

Margrete Sprænghest levede fra 1228 til 1282 og var datter af fyrst Sambor af Pommern. Som ganske ung blev hun gift med den danske konge Christoffer I. I flere år stod hun ved nationens ror, efter at kongen var blevet myrdet af de altid stridende parter i opgøret om tronen, men hun led i 1261 et blodigt nederlag på Lohede mod holstenerne og blev herefter holdt i fangenskab i et kloster, før hun fandt sin frihed og genvandt en del af sin tidligere magt.

Margrete fik sit tilnavn Sprænghest, fordi hun ikke stod tilbage for at sætte sporerne i sin hest og ride afsted i vanvittig fart mod sine mål. Ikke kun i kamp, side om side med sine styrker, men også i sit forsøg på at holde magten i egne hænder og navigere i den intrigante og forræderiske adelsverden.

Denne historiske roman skildrer tiden i klosteret, hvor hun ligger fanget og er alvorligt syg efter slaget på heden. I sygesengen genoplever hun tiden fra barndommen, lykken med Christoffer og det frygtelige nederlag i krigen mod Erik Abelssøn. Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

Hans Lyngby Jepsens "Men fuglene flyver" er en historisk roman om Frederik den 2. (1194-1250), hersker over Italien og Tyskland, kronet som romersk kejser, konge af Jerusalem og af Sicilien.

Frederik var en kriger, der hadede kamp, og en både blid og brutal statsmand af forbavsende fremsynethed. Han var en af 1200-tallets mest lærde, en livsnyder og en varm fortaler for kunst og videnskab. Romanen om hans liv er en dramatisk og farverig fortælling om krig og korstog, om oprør og mordforsøg og om kærlighed, blandt andet fire ægteskaber og en tid med et harem (som dog bliver røvet af fjender).

"Men fuglene flyver" viser en mand, der i sit sociale syn var forud for sin tid, som blev stærkt påvirket af mødet med arabisk og orientalsk filosofi og som hele tiden måtte stille sig selv spørgsmålet: Er det lykken at herske over meget?

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen, for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. Hans Lyngby Jepsen har bestridt indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Efter 1988 har han boet i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

BRODER JACOB er Henrik Stangerups biografiske roman om franciskanermunken Broder Jacob, hans færd gennem 1500-tallets turbulente Europa og hans oplevelser i den nye verden.

Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark. En smuk og underholdende roman om magt og kærlighed.

Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre - den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag - og barneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium - dog uden at afgive magten.

Romanen stiller skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position.

"Et hellebergsk mesterværk" - Søndag

"Historisk underholdningsroman i højt tempo" - Politiken

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.