Søgeresultater: 15

En samlet udgave af riddertrilogien om den stærke, frygtløse og samvittighedsfulde ridder Hialmar •Velfortalt, spændende historie om Danmark i 1400-tallet •Til læsere i alle aldre og begge køn Vi følger den meget unge og idealistiske, men også meget modige, handlekraftige og pligtopfyldende ridder, Herr Hialmar Gunwardsøn til Tyrholt i 1415, hvor han gør sig fortjent til De gyldne sporer og i hans første svære tid som ridder kulminerende med kampe i drabelige ridderturneringer i Lübeck. Hialmar bliver sendt til England af sin nye herre, kong Erik af Pommern. Her ruster kong Henry den femte sig til krig imod arvefjenden Frankrig. Hialmar slutter sig til hæren i følgeskab af sin trolovede, Arina, samt væbneren Erland, kammerpigen Hedvig og pagen Guster, og han får brug for al sin styrke og udholdenhed for at leve op til ridderstandens krav om vilje, evne og mod. Hialmar oplever på nærmeste hold de blodige slag og viser sig som en fortræffelig ridder og kriger, og udmærker sig i den grad i slaget ved Azincourt. Vores helt vendt tilbage til Danmark, hvor han møder kong Erik, der godt kan bruge en krigshærdet ridder i sit spil og kamp med hansestæderne. Hialmar bliver hurtigt hvirvlet ind i et magtspil, hvor han intet kan stille op; middelalderens krige og magtspil er en farlig blanding for en ung idealistisk ridder.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Carit Etlars populære roman Gøngehøvdingen fra 1853 om Gøngehærens tapre bedrifter under svenskekrigene i 1600-tallet anført af Svend Gønge og hans tapre ven Ib.

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. 

I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.

Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.

Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? 

"Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Året er 1658. Den svenske konge Carl Gustav fortryder bittert, at han ikke gjorde krav på hele Danmark ved Roskildefreden samme år. Men kongen vender ærgelsen til handling, og snart indledes et angreb mod Danmark, der skal tvinge Frederik 3. i knæ.

De svenske tropper vælter ind over grænsen fra Nordøst og belejrer Helsingør og Kronborg. Efterhånden er København omringet af de svenske styrker. Kongens drøm om et Storsverige har aldrig været tættere på at blive en realitet. Men Carl Gustav undervurderer danskerne, og deres modstand mod fremmede besættelsesmagter. Og da tropperne begynder at melde om sabotage og svenske soldater, der har fået skåret næserne af, går det pludselig op for de svenske ledere, at de har at gøre med en særdeles rå og vild modstandsbevægelse. Snaphanerne er spændt for og klar til kamp!

De to sønderjyske venner Karl og Andreas får begge vendt op og ned på livet efter nederlaget i 1864. Karl vender hjem som krøbling, mens Andreas er fast besluttet på at komme frem i verden. Romanen følger de to venner og deres familiers indbyrdes forbundne skæbne frem til i dag. Mens mændene kæmper ved fronten i verdenskrigene, slås kvinderne på hjemmefronten med at klare hverdagen og samtidig realisere sig selv i et dramatisk århundrede præget af store omvæltninger. Historien slutter i nutiden, hvor Karls tipoldebarn Ditte deltager i krigen i Afghanistan. Hårdt såret bringes hun tilbage til Danmark, hvor hun under sin tilbagevenden til livet bliver klar over, hvordan krigen gennem generationer har sat sit aftryk, hvordan den store og den lille historie er vævet uhjælpeligt sammen.

"Forræderen" foregår i den turbulente periode 1648-63 under Frederik III og Karl Gustav-krigenes tid, hvor Danmark taber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.

Den unge Regina Dane er familiens sorte får og mistrives på Daneborg. Da Frederik III i 1648 indtager tronen efter Christian IV’s død afholdes et bal i København, hvor Regina møder kongens halvsøster Leonora Christina og rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Regina bliver straks fascineret af ægteparrets frisindede og fandenivoldske natur, og da de efterfølgende inviterer hende på et sommerophold i København, er rammerne sat for et årelangt trekantsdrama. Regina indleder en kærlighedsaffære med Ulfeldt, og da Ulfeldt afsættes som rigshofmester efter mistanke om statsforræderi, rejser de sammen til Sverige og allierer sig med kong Karl X Gustav i fælles strategi om at vælte kong Frederik III. Bestræbelserne har dog en høj pris, som de alle tre siden hen må bøde for …

Niels er en fiskerdreng fra Sydfyn midt i en af de mest grusomme krige, der nogen sinde har været kæmpet i Danmark: Svenskekrigene – krige fulde af krudt, kanoner og ikke mindst heste. Mellem fire og fem tusinde heste måtte således svømme over Lillebælt, fordi krigsskibene ikke kom. Havde hestene ikke kunnet klare strømmen, ville hele Danmark i dag have været svensk. Tiden er 1659. Uddrag af bogen Netop som han begyndte at slappe af og hengive sig til den jublende glæde over at være med til at sejle de store, tunge, prustende dyr tværs over Lillebælt, dukkede der svenske soldater op på stranden foran dem. Det var heldigvis et godt stykke fra det sted, hvor de ville lægge til. Svenskerne var til fods og løb med lange musketter i hænderne, parate til at skyde, så det var et spørgsmål om tid, hvem der ville være først fremme.

Vinteren 1863-64. Preussen og Østrig sender tropper ind i Slesvig-Holstein. Den danske hær samler sine styrker bag Dannevirkes volde. Sneen fyger om kap med de ansvarliges nationalfloskler. Få dage inde i krigens mareridt står det skærende klart for manden i geleddet, at dette kun kan gå ganske forfærdeligt galt.



Fortællingen "Fodfolk" er en selvstændig efterfølger til Claes Johansens gennembrudsroman fra 1989, "Smuk er døden, som I fik". Det er beretningen om en gruppe almindelige unge danske mænd og deres voldsomme skæbne, baseret på autentiske begivenheder, som de findes forelagt i dagbøger, erindringsbøger, retsprotokoller m.v.

Et barskt tidsbillede med fint tegnede portrætter og stor psykologisk indsigt. Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med "Frygtelige Vera og andre noveller". Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

På en lille fladbundet skude - en ombygget fiskerbåd - kæmpede den unge Christian Rødegård fra Kerteminde sammen med sin far og hans mænd mod store engelske krigsskibe, der lå ude i Storebælt og lurede. I årene 1801-1814 var Danmark nærmest tvunget ind i et forbund med den franske hersker Napoleon. En fælles fransk og spansk hjælpehær rykkede op i Danmark. Den skulle via Fyn og Sjælland føres til Skåne for at angribe Sverige. På Fyn blev især byerne Odense, Kerteminde og Nyborg skueplads for voldsomme og dramatiske episoder i året 1808. For Christian Rødegård fik krigen en afgørende betydning for hele hans fremtidige tilværelse. 109 sider, stift omslag.

Under Svenskekrigene i 1600-tallet kæmper friskyttekaptajnen Svend Gjønge og hans brave mænd en hård kamp mod svenskerne. Da Storebælt en hård vinter fryser til, vandrer den svenske konge med sin hær mod Sjælland, og den danske kong Frederik III beder den snedige og erfarne krigshelt Svend Gjønge om hjælp til at forsvare landet. Det bliver en hård og spændende kamp, men heldigvis bakkes Gjøngehøvdingen op af de mest trofaste mænd, man kan forestille sig.

Carit Etlars klassiker "Gjøngehøvdingen" er en spændende og dramatiske fortælling fra Svenskekrigene, og bogen er flere gange blevet filmatiseret blandt andet i 1992, hvor tv-serien bygget over romanen havde Søren Pilmark i hovedrollen som Svend Gjønge.

slx Carit Etlar er pseudonym for den danske forfatter Carl Brosbøll (1816-1900). Carit Etlar debuterede i 1839 med romanen "Smuglerens søn" og har sidenhen skrevet en lang række historiske romaner. Hans mest kendte roman, "Gjøngehøvdingen", blev lavet til en tv-serie i 1992.

En fokuseret historisk roman om svenskernes dramatiske storm på København i 1659. I tidsrummet fra tre dage før stormen til selve stormnatten, hvor de københavnske forsvarere frygtede at blive løbet over ende og blive nådesløst plyndret. En skæbnestund for Danmark, hvor Kong Frederik 3. stod over for krigerkongen Karl Gustav, der havde belejret København og agtede at udslette Danmark. I de højspændte dage og nætter optræder den menige Isak, der indvikles i svig og løgn omkring en skjult skat, og generalkommandanten Hans Schack, der agerer i forhold til både spin og forsvarets porøse tilstand. Og flere til, bl.a. kongeparret, Svend Gønge, Claus Ahlefeldt og Frederik Thuresen, Heinrich, Jens, Kirsten og Madam Bagers. Alle bæver og har fra hver deres position en dagsorden. I et nu, hvor krigens væsen og nærvær er åbenbar, og hvor også kærligheden og fremtiden er på spil. Uddrag af bogen Isak sigtede på et kolonneafsnit ud for sig. Hørte Trankebar råbe: ”Skyd og fortsæt”. Trak pegefingeren mod aftrækkeren. Så gnisten. Ventede på skuddet. Mærkede rekylen. Stillede musketten ned foran sig. Hørte sine sidemænd skyde. Pustede ned i røret for at slukke gløder. Hældte krudt ned i løbet. Stoppede blykuglen ned med kuglestarteren. Stampede med ladestokken. Tog den op og hældte krudt i panden. Spændte hanen. Tog igen sigte og skød. Om han ramte, vidste han ikke. Men mange faldt i vågerne. En kravlede halvt op, men sank sammen og gled tilbage. Synet rørte ham ikke. De var der, og han var her. Isak glemte kulden. Han var helt klar i hjernen. Ladede igen. Spændte hanen og tog aftræk. Om forfatteren KRISTIAN MASSEY MØLLER. Født 1960 i Ribe. Er historiker, forfatter og skribent, i dag Oddens sognepræst. I mange år højskolelærer samt valgmenighedspræst på Stevns. Har i flere omgange været udstationeret som feltpræst. Anmelderrost for dokumentarberetningen Stille bøn i Helmand fra krigen i Afghanistan og for romanerne Den syriske garage og Den fortabte søn.