Søgeresultater: 9

Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars rablende historier.

Liggende i sitdrivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed.

Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved.

En sand Romeo og Julie-historie og en fantastisk rekonstruktion af en utrolig rejse gennem middelalderens Europa til Egypten. I den provencalske landsby Monieux, hvor forfatteren Stefan Hertmans har sin sommerbolig, har folk gennem århundreder talt om en jødepogrom og en gemt skat. En usædvanlig samling af jødiske dokumenter, fundet i en synagoge i Cairo, fører Hertmans på sporet af den fascinerende historie om den unge, kristne adelskvinde, Vigdis Adelaïs – senere Hamoutal, der af kærlighed til en rabbis søn forlod alt. Med udgangspunkt i de historiske kilder følger Hertmans de elskendes fodspor gennem Frankrig, på flugt fra korsridderne og farens hævntørst, og fortæller om den unge Hamoutals liv, der er fuld af kærlighed og modgang, menneskelighed og had.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

24. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie - Sandemoserien I den nordiske middelalder vokser lille Svanehvidt op som sin faders øjesten, og han opdrager hende som den søn, han aldrig fik. Da hendes fem smukke ældre søstre skal giftes, befinder Svanehvidt sig pludselig i begivenhedernes centrum. Hun sendes til Trylleskovene langt fra sit barndomshjem, og den magtfulde fyrst Radagais’ uhyggelige slot bliver hendes nye hjem. Her lurer skumle, skræmmende oplevelser, men hun finder også kærligheden, da begivenhederne tager en uventet drejning … Og hvor kom den mystiske, stumme, unge mand i St. Christopher-klostret ind i billedet?

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg. I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.

Havet er vejen, som fører ud i verden, og som undertiden leder søfareren hjem. Det er selve forudsætningen for at bo på en ø. Man skal hele tiden være opmærksom på havets bevægelser. I Hjem afløser den ene kvindes fortællingen om livet på den svenske ø Åland den næste. Altid må nogen begive sig ud på havet, mens andre må blive tilbage og forholde sig til fraværet: til længslen, uroen, lettelsen, begæret, tvivlen- og selvstændigheden. Karin Erlandsson beskriver i ti livskapitler, der strækker sig fra 800-tallet og op til nutiden, Ålands historie fortalt fra nye perspektiver, nemlig kvindernes og børnenes. Livet på Åland er hårdt, men ikke meningsløst. Der blæser en stærk vind af trods og tillid gennem Hjem med en næsten bibelske klang. Som når den gamle kirkebygger Birger vandrer ud på det frosne hav. “Kan den bære?” spørger han, og får datteren Ragnhilds beroligende svar: “Ja, hvis isen kan bære mig, så kan den også bære dig.” Karin Erlandsson (f. 1978) er en finsk forfatter, som skriver på svensk. Hun bor i Mariehamn på Åland. Hendes værker har både modtaget og været nomineret til flere priser, herunder Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for kalenderhistorien Natekspressen, som udkom på dansk ved Straarup & Co i 2021.

Ibrahim Banu Said er ramt af en stor personlig sorg, men forsøger at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i den berømte fæstning Al-Qalat i Andalusien. Og en god mand for sine tre meget forskellige hustruer, som han alle elsker, hver på sin måde.

 I begyndelsen af 1300-tallet er den muslimske verden førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi. I Al-Qalat trives handel med både muslimer, kristne og jøder, og stedet er søgt af dygtige videnskabsmænd. Men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, er spørgsmålet, om Ibrahim Banu Said kan redde sit folk, og om borgen er så uindtagelig som sit ry.

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Kristin Lavransdatter bliver født på slægtsgården Jørundsgård i en norsk bygd omkring år 1300. Hun vokser op omgivet af stor kærlighed og bliver en selvstændig kvinde med sine meningers mod. Hendes forældre har valgt nabosønnen Simon Andressøn som hendes ægtemand, men inden giftermålet forelsker Kristin sig i den smukke adelsmand Erlend Nikulaussøn. Erlend er noget ældre end Kristin og har levet sammen med en gift kvinde, og det ser man ikke på med milde øjne i det omgivende samfund. Kristin trodser sine forældre og gifter sig med Erlend. Gennem hele sit liv kæmper hun med en stor skyldfølelse over for både slægten og Gud, men på trods af et stormfuldt ægteskab mister hun aldrig helt sin kærlighed til Erlend.

"Kristin Lavransdatter" er en fortælling om stormende forelskelse, men også om synd og svig og brutale mord. Den udspiller sig i den storslåede norske natur og skildrer en selvstændig kvindes kamp for at vinde en ustabil mands kærlighed og skabe sig det liv, hun ønsker sig.

Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.