Søgeresultater: 42

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Isfolkets lange og farlige kamp mod den onde Tengel var forbi. Tan-ghil, jordens svøbe og skræk, var borte for altid. Men dermed var der ikke garanti for, at alt ville blive godt i fremtiden. Stadig var der mange ubesvarede spørgsmål, og Isf olkets medlemmer havde spændende år foran sig … Dette er 47. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

6. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Tarjei Lind af Isfolket havde lovet sin farfar Tengel at finde en værdig arvtager til Isfolkets trolddomsmidler og hemmelige opskrifter. Tarjei beslutter­ sig for at give forrådet til Mattias, den snu Kolgrims halvbroder. Da dette, en sommerdag år 1633, kommer Kolgrim for øre, slår hans ondskab ud i lys lue ... Cecilie og Alexander Paladins datter Gabriella er sammen med sin tvillingebror Tancred født og opvokset i Danmark. En fornedrende hændelse medfører, at Gabriella må rejse til Norge for at besøge sine slægtninge dér. Gabriellas ophold i Norge får stor betydning for hele slægten. Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

5. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Året er 1625. I Europa raser trediveårskrigen, og også Isfolkets unge mænd er involveret i den. Cecilie Meiden, Tengels barnebarn, er stadig ansat ved Christian IV´s hof. Kongens børn, især hendes yndlinge Anna Katrine og Leonora Christina, giver hende nok at bestille, mens kongen er draget i kring. Men Cecilie er kommet i uføre. Hun er blevet gravid - med en gift mand, som oven i købet er præst. Hendes gode ven, Alexander Paladin, står også foran en katastrofe. Rygerne siger, at han har begået en utilgivelig synd, som sædvanligvis straffes med døden ...

I 952 bliver Erik Torvaldsson født i Norge. Da hans far dømmes fredløs, kommer han som 14-årig til Island, og senere videre ud i verden, hvor han blandt andet som den første europæer bosætter sig i Grønland. Hans samtidige og hans eftertid kender ham som Erik den Røde.

Han er en drømmer og en slagsbror, der står på god fod med guden Tor. Men han er også ofte sin egen, sine kvinders og sine venners værste fjende, og kastes til stadighed rasende ud i nye og ukendte verdener.

Romanen om ham, hvoraf Skibet og sværdet skildrer hans barndom og første ungdomsår, er et storslået panorama over Nordens tidlige historie, baseret på omfattende research og er et dramatisk, blodigt og sanseligt portræt af en af vikingetidens største skikkelser.

"... en farvestrålende historie om vikingernes liv og rejser."
- Litteratursiden

En råkold dag i januar 1937 kom Døden til Halden by med en blindpassager på et skib fra Rotterdam. Blandt de mange, der blev truet pålivet, var den selvudslettende og underkuede Vinnie Dahlen. Politimand Rikard Brink af Isfolket fi k til opgave at bremse katastrofen.Men for at klare det, måtte han først vinde den forskræmte Vinniestillid ... Dette er 37. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

"Krigens tid" er fjerde bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12.s krigsplagede regeringstid. Efter endelig at være blevet genforenet med sin familie efter mange års krig, har Pilfelt besluttet sig for at lade krigens meningsløshed høre fortiden til og fokusere på sin familie i Sverige. Men der går ikke længe, før Kong Karl 12. endnu en gang har brug for løjtnantens hjælp en sidste gang.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

Benedikte Lind var en af Isfolkets udvalgte. Sammen med studenten Sander Brink og en håndfuld andre skulle hun løse en farlig gåde, der omfattede både et spøgelseshus og et mystisk ligfund. Midt i al uhyggen forelskede Benedikte sig bundløst i Sander. Det var en håbløs kærlighed, for Sander kunne få, hvem han ville - og Benedikte vidste, at hun selv var både grim og kedelig ... Dette er 31. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Fjerde bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket Yrja Matiasdatter var ung, klumpet og misdannet af sygdom. Folk lo af den fattige pige og kaldte hende onde navne. Men Yrja bar på en stor sorg: Hun var ulykkelig forelsket i den rige Tarald, søn af baron Dag Meiden og Liv af Isfolket. Men Tarald havde et godt øje til sin kusine Sunniva og på grund af den onde arv kunne forholdet mellem blive skæbnesvangert. Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde