Søgeresultater: 49

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes.

MORDERSKEN udgør som fortsættelse til Dronningens dame og Bastarden det tredje selvstændige bind i den actionmættede historiske trilogi om Madeleine de Montdidier . Det er både en intens, feminin dannelsesfortælling og en stort anlagt skildring af renæssancens magtforhold og brutale religionskrige mellem huguenotter, katolikker og muslimer, af et Europa i opbrud og en ung kvindes kamp for at overleve.

"Dansen med de fire vinde" er historien om et lille landbysamfund i 1700-tallets Danmark. Fortællingen viser på brutal vis, hvordan en gruppe mennesker samles om sladder, negativitet og forkastelse af skæve eksistenser, og hvor ødelæggende denne dynamik er, både for den udstødte og for de udstødende.

"Dansen med de fire vinde" er Poul Ørums debutroman og udkom første gang i 1953.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Det blodige højdepunkt i B.S. Ingemanns historiske roman "Erik Menveds barndom" er kongemordet i Finderup Lade, hvor kong Erik Klipping blev stukket ihjel. Efter mordet må de kongetro, anført af Drost Peder Hessel, beskytte Erik Klippings søn, barnekongen Erik Menved, og kæmpe mod oprørerne med Marsk Stig i spidsen for at sikre ham tronen. slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

En stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske imperium.

I romanen AUGUSTUS genskaber John Williams det romerske imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus’ sidste dage og fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand.

En betagende fortælling af forfatteren til STONER og BUTCHER’S CROSSING.

2. bind i den populære og tv-filmatiserede Outlander-serie, der kan ses på bl.a. Netflix.

I tyve år har Claire Randall holdt på sine hemmeligheder. Men nu vender hun sammen med sin voksne datter tilbage til det skotske højlands tågeindhyllede bjerge, hvor hun planlægger at afsløre en sandhed, der er lige så ufattelig og fantastisk som de begivenheder, der ligger til grund for den.

En sandhed om de mange mysterier, der omgiver en gammel stenkreds fra oldtiden. Om en kærlighed, der overvinder tidens skel. Og om James Fraser – en skotsk kriger og herremand, som engang trak den unge Claire ud af den sikkerhed, hun kendte fra sin egen tid, og hvirvlede hende ind i det attende århundredes mange farer.

Claires tryllebindende rejse fortsætter og bringer hende til Frankrig, hvor hun involveres i intrigerne omkring det franske hof og den landsforviste Charles Edward Stuart, der drømmer om at generobre den skotske trone, og hun kastes ud i en desperat kamp for at redde både sit barn og den mand, hun elsker.

"De tre musketerer" (1844) er Alexander Dumas’ store roman om den unge og eventyrlystne d’Artagnan, der i et 1600-tals Frankring drager mod Paris for at blive en del af kongens berømte musketerkorps. Her møder han de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis. Sammen kommer de ud for adskillige eventyr i dronningens tjeneste, ikke mindst mod den onde kardinal Richelieu, under belejringen af La Rochelle. slx Alexandre Dumas den Ældre (1802-1870) er mest kendt for sine talrige historiske romaner og eventyr bl.a. "Greven af Monte Christo" og romanerne om "De tre musketerer", der har gjort ham til den mest læste franske forfatter i verden. Dumas skrev også skuespil, artikler for magasiner og tidsskrifter, og han var en højt profileret korrespondent.

Året er 1052, og Svend Estridsøn er blevet konge af Danmark. Folk falder på knæ for ham, hvor end han går, men bag hvert hjørne gemmer der sig en forræder, der stræber efter hans livs. Lensherre Fenge Blintsko er en af dem; han udråber sig selv til biskop og går nu målrettet efter kongens magt.

I "Vindenes Alter" møder vi også Regnar, som er hirdmand i kongens hær, og hans kæreste Blia, der holder hus for høvedsmanden Kløs Molrik i Hestenæs. Parrets skæbne fletter sig ind i kongens, og de står som repræsentanter for livet i starten af det andet årtusinde.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Historien udspiller sig omkring et lille italiensk kloster i 1300-tallet, hvor franciskanermunken Broder William og hans lærling Adso hidkaldes for at bistå opklaringen af et mystisk mord blandt munkene. ROSENS NAVN er thrilleren, der gjorde Umberto Eco verdensberømt for langt mere en blot en velkonstrueret mordgåde. Værket centrerer sig omkring middelalderens religiøse magtkampe og sociale udvikling og har ligeledes de komplekse forbindelser mellem det 14. og det 20. århundrede som et centralt tema i dette på en gang historiske og meget postmoderne mesterstykke.

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.