Søgeresultater: 16

Farverig og underholdende historisk roman i stil med ’Jordens søjler’ og ’Havets katedral’. Litteratursiden.dk Farverig og underholdende roman fra 11. århundredes Barcelona ... Rigtig god underholdning. Dansk BiblioteksCenter

Det begyndte med Hulebjørnens klan... Nu er Ayla tilbage!
Med Hulernes sang afslutter Jean M. Auel sagaen om istidspigen Ayla - en af verdens største bogsucceser, med et salg på mere end 45 millioner eksemplarer verden over.
I Hulernes sang fortsættes sagaen om istidspigen Ayla. Som femårig måtte hun lære at overleve i en storslået og nådesløs natur, da et jordskælv udslettede alle hendes nærmeste. Siden blev hun optaget i en klan af neandertalere, hvor hun levede som outsider og blev oplært af medicinkvinden Iza. Udstødt fra klanen måtte hun igen klare sig på egen hånd, lære at jage og helbrede sig selv. Hun tæmmede en hest og opfostrede en ulv, som blev hendes nærmeste venner, og hun mødte en enlig rejsende, Jondalar, som tog hende med til sit folk og gjorde hende til sin mage. Sammen har de nu fået datteren Jonayla, og Ayla er i træning til at blive Zelandoni, en spirituel leder og healer. Det er et ærefuldt hverv, men også svært at forene med hendes nye rolle som mor. På trods af at hun nu er tilbage hos et folk, der ligner hende selv, stikker hun ud på grund af sin mærkelige accent og fremmedartede væremåde. Ingen her har før set en kvinde, der har tæmmet en ulv og har en så enestående evnet til at aflæse naturen. Det er ikke alle, der er lige begjstrede for den fremmedartede kvinde.

Året er 1295. Det kristne imperium i Det Hellige Land ligger i ruiner, og tempelridderen Will Campbell er tilbage i Paris. Tempelridderordenen har allieret sig med Wills gamle fjende, Kong Edward af England, og har afgivet løfte om at hjælpe kongen i krigen mod Skotland. Denne fjendtlige pagt mod Wills hjemland sætter hans tro og loyalitet på alvorlig prøve, samtidig med at forholdet til hans datter Rose forværres og driver hende ud i en farlig kærlighedsaffære. Forrådt af sine egne, og alt hvad han hidtil har troet på, står han over for sit livs sværeste valg. Skal han blive i ordenen og udkæmpe en krig, han ikke længere tror på, eller skal han bryde ud og kæmpe sin egen kamp for freden, om så det betyder at kæmpe på Skotlands side? Slaget om Det Hellige Land er tabt. Tempelriddernes sidste store slag er begyndt. Med Rekviem afslutter Robyn Young sin romantrilogi om tempelridderen Will Campbell, som indledtes med Broderskabet og Korstog.

Bind fem i serien Jordens Børn. Ayla og Jondalar har fuldført deres rejse tværs over Europa, som det så ud i istiden, for at blive forenet med Jondalars folk Zelandonierne. I Zelandonifolkets Niende Grotte vil de sætte bo, og her vil Ayla føde det barn, hun bærer på. Mens de gør klar til den formelle Mageceremoni, hvor de to bliver forenet, viser det sig, at ikke alle er lige venligt stemt over for den fremmedartede Ayla, som er opdraget hos dem, de andre kalder fladskaller, men som hun selv kalder Klanen. Først da alle formaliteterne er overstået, er det tid til, at Ayla satser alle sine færdigheder og instinkter på at finde sin plads i dette komplicerede samfund.

”Med det seneste bind i serien har Auel [...] i dén grad leveret varen, at man ærligt under hende både læserne og rigdommen.”
- Anne Knudsen, Weekendavisen

”Efter 12 års venten kunne man have frygtet en skuffelse, men Jean M. Auel fortsætter hvor hun slap.”
- Tina Hannberg, B.T.
 

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

Acre 1274. Efter mange års blodig krig er det lykkedes det hemmelige broderskab at opnå våbenhvile mellem kristne og muslimer i Det Hellige Land. Men den unge tempelridder Will Campbell frygter, at de er blevet forrådt. Den engelske konge forbereder et nyt korstog, og i selve Acre lurer en endnu større fare. En skare vesterlandske handelsmænd, som har tjent gode penge på våben og slaver, udtænker en plan, som skal få hadet blandt Østens muslimer til at blusse op på ny. Og i Egypten konspirerer sultan Baybars’ søn mod sin egen far for at få ham til at angribe de kristne og uddrive dem fra Det Hellige Land en gang for alle. Tempelridderne er trængt fra alle sider, og Will Campbell – der selv er splittet mellem sin ed til tempelridderne, sin rolle i det hemmelige broderskab og sin pligt over for Elwen, kvinden han elsker, men aldrig vil kunne gifte sig med – sendes ud på en hemmelig mission. Korstog er andet bind af Robyn Youngs fængslende romantrilogi om det sidste store korstog.

I HESTENES DAL fortælles om Aylas kamp for at overleve i vildmarken. Det er hårde vilkår, hun udsættes for, og selv om hun finder venskab og midlertidig støtte hos de dyr, hun tager til sig, savner hun menneskeligt selskab. Men langt mod vest har to unge mænd af Cro-Magnon-stammen begivet sig af sted...

HESTENES DAL er andet bind i serien Jordens Børn.

”Den er fyldt med spændende beretninger om, hvad vor heltinde oplever under flugten fra neandertalerne, og da hun endelig møder mennesker af sin egen slags.”
- Århus Stiftstidende
 

Fjerde bind i serien Jordens Børn handler om Ayla og hendes elskede Jondalars rejse videre gennem det farefulde og uvejsomme istidslandskab. Mens de i selskab af deres heste og tamme ulv krydser Europas stepper, udsættes de for både naturens luner og menneskers ondskab. Takket være Jondalars mod og Aylas snarrådighed og fortrolighed med alt levende klarer de dog alle strabadserne og møder overalt forbundsfæller blandt både dyr og mennesker.

Femte bind, Folket i klippehulerne, udkom 30. april 2002.

DRUKNEHUSET er en roman, der myldrer af liv og indirekte tegner et portræt af afslutningen på Danmarks storhedstid: Slavehandlen ophører, søherredømmet forsvinder, Norge må afstås til Sverige og riget går bankerot. Og midt i det enorme sammenbrud sidder Ernst Schimmelmann.

København 1807. I et palæ i Norgesgade (nu Bredgade) tårner problemerne sig op om Kronprinsens finansminister Ernst Schimmelmann. Den offensive neutralitetspolitik, som Schimmelmann selv har været hovedmanden bag, har tirret englænderne, og de diplomatiske forhandlinger er gået i hårdknude. Samtidig er udbyttet af Schimmelmanns sukkerrørsplantager på De Vestindiske Øer mildt sagt elendigt. Han mistænker svindel og kalder sin forvalter og slavefoged hjem fra øerne, så han må forklare sig. Og som om det ikke var nok, finder han en morgen et drivvådt lig lænet mod sin hoveddør. Det ligner en uvenlig hilsen. Men hvad er motivet? Politimand Evensen tilkaldes og begynder sin opklaring. Et net af forbrydelser kommer til syne, som alle har deres udspring på De Vestindiske Øer.
Den værste ulykke er stadig i vente, da den engelske flåde stævner ned gennem Øresund.

”Det er, som om samtidsromanen først kan blive groft vellignende, når den foregår for 200 år siden, og som om Maria Helleberg lost in past bliver stadig mere akut nærværende.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

”DRUKNEHUSET er en flot komponeret historie, skrevet med et stort sanseligt schwung, og det er Danmarkshistorie helt uden pynt.”
- Else Cornelius, Berlingske Tidende
 

Mikkeldagsmorgen 1486 styrter en mand fra et byggestillads ned på gulvet i karmeliternes klosterkirke i Helsingør. - Død. Kirken er helt ny og næsten færdig. Et hold malere er i gang med de sidste hvælvinger, og træskærere fra Lybeck arbejder med at opstille det nye alterskab. I klosterets bibliotek sidder Johan Bygmester, gammel og dødtræt af alderdommens plager. Han lider af søvnløshed og burde se og høre alt, hvad der sker i kirken. Ølboden på torvet har fået ny ejer. Elle har solgt sin mormors købmandsgård for at blive værtshusholder i ølboden. Hendes datter Eline er i puberteten og sur. Hun vil selvfølgelig hellere være købmand. Når hun har fri, besøger hun Johan for at blive undervist. Hele byen kommer i ølboden på torvet, og hele byen har en mening om den helt nye slags maleri som Giovanni, en af træskærerne, maler på en af ølbodens vægge. Det ligner ikke det, de maler oppe i kirken, men det ligner, og midt i billedet står ølkonen. Det er ikke Elles eneste problem. Aftenen før Mikkelsmarkedet kommer gæsterne op at slås og smadrer ølboden, og ham der startede det og skylder hende erstatning, kan ikke betale, og nogen stjæler den beskedne opsparing hun skulle have brugt til at brygge øl for. Hovmod har gode tider, og misundelsen blomstrer. De grådige rager til sig, og gnierne vogter over det de har. De forfængelige glimrer, og de mismodige tvivler. Men dødeligst er vreden. Dødssynder hænger sammen med tre andre titler af Birgitte Jørkov, nemlig Vor frues sorte søndag (2001), Når himmelen falder ned (2003) og Vesten for øret (2006). De fire titler kan læses uafhængig af hinanden, da der er et stort tidsspring imellem bøgernes handlinger. I de første tre romaner er hovedpersonen Elne Jeps, i Dødssynder er det Elnes barnebarn Elle og oldebarn Eline. Birgitte Jørkov, cand.mag i dansk, historie og filosofi, har været gymnasielærer og har været underviser på universitet, teknisk skole og handelsskole. Der til har hun været videnskabelig medarbejder på Nationalmuseet. Hun fik et gennembrud med Den skønne Helene (1997) som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

MAMMUTJÆGERNE er tredje bind i serien Jordens Børn. Ayla forlader sin dal sammen med Jondalar, den mand hun har elsket og holdt sammen med, siden hun fandt ham hårdt såret efter et overfald af en løve. De møder Mamutoi-folket, Mammutjægerne, og Ayla nærmer sig dem med både frygt og nysgerrighed. Hun bliver optaget af deres musikinstrumenter, af deres levevis og bopladser - og ikke mindst tiltrækkes hun af den mørke, flotte Ranec, der er mester i at skære elfenbensfigurer. Mammutjægerne fascineres af hende, af hendes lægekunst, hendes dygtighed som jæger og hendes evne til at tæmme vilde dyr.

I MAMMUTJÆGERNE beskriver Jean M. Auel farlige jagter, hverdag og storslåede fester, kærlighed og lykke - kort sagt livet som det kan have formet sig for mænd, kvinder og børn i istiden for 25.000 år siden.

”Bogens over 700 sider fastholder læseren til sidste side.”
- Kristeligt Dagblad