Søgeresultater: 21

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

En historisk roman der tager os fra nutiden til Mesopotamien for 5.000 år siden, hvor skriften opfindes og til et karteuserkloster i Middelalderens Danmark.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Anden del i Ole og Ida triologien, en historie- eller krønikeskrivning om perioden fra omkring 1940 til i dag. Hvilken forbindelse er der mellem en gammel papæske i et pulterkammer i Bergthorasgade, en halvfemsårig veteran fra den spanske borgerkrig i kørestol på et plejehjem i Kongelunden og en sommerudfluft i den finske skærgård? I sin tredje roman “Flyttedag” vender Per Vadmand tilbage til nogle af personerne fra debuten “Bag Døren.” Gennem en række krydsklip i tid mellem Vinterkrigen i Finland, Danmarks besættelse og befrielse og årene frem til nutiden oplever læseren, hvordan fortidens kampe stadig udkæmpes – endda med tilbagevirkende kraft.” Ole og Ida triologien: - Bag døren (2003) - Flyttedag (2007) - Idas hus (2013) "Vadmand skal roses for på en elegant måde at betro os, hvilke tanker der ligger bag de fem smilende ansigter (på forsidebilledet, PV). Han tegner dem med lys og skygger - og med små spring i tiden tildeles læserne stadig flere brikker til et ikke helt let puslespil. Dette (...) giver læseren hovedbrud - og holder hende/ham fængslet til bogens sidste sider." - Arne Klinder, Lokalbladet Midtsjælland - "God, hverdagsrealistisk roman fra nutidens Danmark, men tyngdepunktet i handlingen er tilbageblik på personer i tiden omkring 1940, som skildres fængende og overbevisende. (...) Godt romanhåndværk med fint tidsbillede, troværdige personer og levende sprog - Marianne Majgaard Jensen, DBC -

Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Bogen bag filmen af samme navn.

Ambrosius Stub, Danmarks første lyriske digter, blev født i maj 1705. Det var i rangordenernes, parykkernes og krinolinernes tidsalder, og det har været sin sag at overleve som digter under sådanne vilkår. Ikke mindst, når man som Ambrosius Stub kom fra et af samfundshierarkiets lavere trin.

Ambrosius Digteren er beretningen om Ambrosius Stubs omtumlede liv i rendestene og på herregårde, som smugler og som betroet sekretær. Følelserne spænder fra de nemme forelskelser til det svære ægteskab, men omfatter tillige de sælsomme forhold til digtermusen og digterrollen.

Romanen er en fortsættelse af Ambrosiuseventyret og en hyldest til Ambrosius Stub i 300-året for hans fødsel.

»Med sin roman nummer to om digteren Ambrosius Stub … har Vibeke Arndal fundet en lykkelig forening med sit stof. Så stort A for Ambrosius, Arndal og årets anden jubilar … Man falder i det hele taget til ro på en ganske særlig måde i Vibeke Arndals roman. Som var hun en gammel fortællerske ved spinderokken ... Klar. Troværdig. Nærværende.«
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

»... man må videre, videre i det fabulerende og gribende Ambrosiuseventyr ... Vibeke Arndal fuldender fint den myldrende, medrivende og farverige 1700-tals fortælling, som begyndte med Ambrosiuseventyret ...«
Signe Lindskov Hansen, Information

Lucia sidder på plejehjem, lænket til sin kørestol, fortabt i sine minder om manden Andreas. En gang om ugen kommer datteren, Clara, på besøg. En dag finder hun blandt morens gemmer en lille sypude. Indeni er skjult en håndfuld uniformsknapper fra en Waffen SS-uniform. Da Clara konfronterer sin mor, nægter Lucia at tale om det, og Clara er tvunget til selv at finde sandheden ved at tage til Paris og opsøge kvinden Sarah. Langsomt oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg, der trækker trade helt fra Anden Verdenskrig og langt op i nutiden.

"Når tavshed taler" er historien om den karismatiske Andreas og de tre kvinder, der er uløseligt knyttet til ham og til hinanden på tværs af tid og alder. Hustruen Lucia, elskerinden Sarah og datteren Clara, der vokser op i skyggen af mareridtet og sætter sig for at bryde tavsheden.

Romanen udkom første gang i 2012 på det franske forlag France-Empire under titlen "Quand le silence parle".

De franske anmeldere skrev:

„En overraskende debutroman. Sproget flyder i hurtigt tempo, og teksten er dybt menneskelig og kompromisløs. Forfatteren holder sig på sporet, trofast over for livets valg og forpligtigelser. Denne debutroman er et sandt øjeblik af sjælefred og lykke."
– La Marne

„En litterær roman, der er veldokumenteret – forfatteren har gjort et stort historisk researcharbejde."
– L’Union

Odense August 1943: Oprøret mod den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik igangsætter en klapjagt på værnemagere og tyskertøser. For den 17-årige, Maja Niemann, og hendes familie får begivenhederne skelsættende konsekvenser. Majas forelskelse i en tysk officer bliver fatal. Forfulgt, flygter hun til København og flytter ind hos sin faster. Sommeren i København bliver varm i mere end én forstand. Maja konstaterer, at hun er gravid, og da fasteren arresteres, tvinges hun til at forlade København. Maja må se i øjnene, at en fremtid som enlig mor til en uægte tyskerunge, vil stemple og ødelægge både hendes og barnets fremtid. Som fødslen nærmer sig, bliver de valg hun stilles over for mere og mere uopsættelige.