Søgeresultater: 42

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

I 'Unge Philby' fortæller Robert Littell den ikke særlig kendte historie om spionens unge år. Gennem beretninger fra Philbys venner, kærester og hans sovjetiske og engelske føringsofficerer følger vi et dybt fascinerende menneske, som konstant fik sine overordnede på begge sider af jerntæppet til at spekulere på, hvor hans loyalitet egentlig lå. For hvert lag af dobbelthed, der afdækkes, rejser der sig nye spørgsmål: Hvad var det, der drev denne berygtede dobbeltagent? Hvem var, når det kom til stykket, den egentlige Kim Philby?

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

"Solen går sin gang" ligger tæt op ad Hemingways egne oplevelser, og tegner et barsk portræt af "den fortabte generation" – de unge mænd og kvinder, der oplevede første verdenskrigs grusomheder og bagefter flygtede ind i et kynisk og overfladisk party-liv i 1920’ernes Paris.
Historien følger den uheldige Jake og den flamboyante kvinde Brett, som rejser fra det vilde, parisiske natteliv til Spaniens tyreløb med en spraglet flok amerikanere i en tid med moralske falliterklæringer, spirituel opløsning og urealiseret kærlighed.
Romanen er Hemingways debutroman og blev oprindeligt udgivet i 1926. Den anses som et af Hemingways absolutte mesterværker. Denne udgave er oversat af Inge og Klaus Rifbjerg i 1982.

"En af Hemingways mest bevægende romaner." - Bo Green Jensen, Weekendavisen
"Solen går sin gang demonstrerer allerede en hel række af Hemingways kunstneriske virkemidler. Den knappe stil, den sigende tavshed, ærligheden, den omskabte følsomhed, den intense deskriptive evne. Der er scener i bogen fra Spanien og fra tyrefægtningerne, som er helt blændende prosa, sider af en egen hård, blank glansfuldhed, der næsten indkapsler dem i en slags mytisk poesi – så fortættet er stemningen bag de sikre konstateringer." – Hakon Stangerup, Nationaltidende Hemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

Roms porte er første del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus' andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som ti-årige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet. Drengene deltager i de voldsomme kampe, og det lykkes at slå slavehæren tilbage, selv om Gajus Julius' far ikke overlever. Gajus Julius må nu rejse til Rom for at søge beskyttelse hos sin rige og magtfulde onkel Marius, som er general og konsul. Marius introducerer ham til livet i og omkring det romerske senat, og Gajus Julius får sin debut på den politiske scene, som er præget af personlige fejder. Marius ligger i åben strid med folkeforføreren Sulla, og striden udvikler sig til en blodig borgerkrig, hvor Sulla belejrer Rom. Gajus Julius, som kort forinden har giftet sig med den skønne Cornelia, datter af Marius' allierede Cinna, deltager på sin onkels side, og efter Sullas sejr må han drage i landflygtighed med Sullas dødsdom hængende over hovedet.

Bogen giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone.

"Uafrysteligt mesterværk … Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk." – Tage Taaning, Berlingske

Ambrosius Stub, Danmarks første lyriske digter, blev født i maj 1705. Det var i rangordenernes, parykkernes og krinolinernes tidsalder, og det har været sin sag at overleve som digter under sådanne vilkår. Ikke mindst, når man som Ambrosius Stub kom fra et af samfundshierarkiets lavere trin.

Ambrosius Digteren er beretningen om Ambrosius Stubs omtumlede liv i rendestene og på herregårde, som smugler og som betroet sekretær. Følelserne spænder fra de nemme forelskelser til det svære ægteskab, men omfatter tillige de sælsomme forhold til digtermusen og digterrollen.

Romanen er en fortsættelse af Ambrosiuseventyret og en hyldest til Ambrosius Stub i 300-året for hans fødsel.

»Med sin roman nummer to om digteren Ambrosius Stub … har Vibeke Arndal fundet en lykkelig forening med sit stof. Så stort A for Ambrosius, Arndal og årets anden jubilar … Man falder i det hele taget til ro på en ganske særlig måde i Vibeke Arndals roman. Som var hun en gammel fortællerske ved spinderokken ... Klar. Troværdig. Nærværende.«
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

»... man må videre, videre i det fabulerende og gribende Ambrosiuseventyr ... Vibeke Arndal fuldender fint den myldrende, medrivende og farverige 1700-tals fortælling, som begyndte med Ambrosiuseventyret ...«
Signe Lindskov Hansen, Information

Over et halvt århundrede er gået siden Virginia Woolfs selvmord, da den amerikanske landskabsarkitekt Jo Bellamy ankommer til England for at studere den overdådige have The White Garden ved Sissinghurst slot. Hun falder over en lille nusset dagbog, der fortæller en hidtil ukendt historie.

Historisk drama om byernes by Den amerikanske forfatter er tidligere blevet rost for de historiske romaner Sarum, London og New York. Nu er Edward Rutherfurd klar med en ny bog om Paris. Historien bliver levende i Edward Rutherfurds episke fortælling om Paris, hvor intense familiedramaer udspiller sig i de mest skelsættende episoder i byens historie. Fra de mægtige tempelriddere til den blodige konflikt mellem katolikker og huguenotter, fra Solkongen og det glitrende Versailles til terroren i Den Franske Revolution, fra de impressionistiske maleres storhedstid og Montmartres kunstneriske opblomstring til den nazistiske besættelse og udvisningen af jøderne. Paris er et sprudlende portræt af byernes by, fortalt gennem mennesker, der er tæt på de vigtige historiske begivenheder, mens de finder sted. Anmeldelse -Som linjerne på et parisisk metrokort krydser familiernes skæbner hinanden gennem århundreder. Kirker, haver og baggyder fra det svundne Paris vækkes til live gennem bogens persongalleri -Associated Press Forfatteren Edward Rutherfurd er født i 1948 i Salisbury, England, og uddannet på universiteterne i Cambridge og Stanford. Han har specialiseret sig i at skrive store, historiske romaner og har vundet international anerkendelse for sine bestsellere Sarum, London og New York.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Kongers død er anden del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

I dette bind møder vi den unge Julius i det turbulente og krigshærgede Middelhavsområde. Her gør han tjeneste i flåden, og da han redder en officer i kamp, cementeres hans ry som dristig kampleder yderligere. Julius hædres for sin indsats, men når næppe at nyde sin mindeværdige sejr før han overfaldes og kidnappes af pirater. Først efter mange måneders indespærring frigives han, og nu vil han have hævn ... Han rekrutterer sin egen hær, besejrer kidnapperne, og nedkæmper samtidig et gryende oprør i Grækenland. I mellemtiden i Rom er Sulla blevet myrdet, og Julius anser det for sikkert at vende hjem. Den skønne Cornelia har født ham en datter, Julia, og vor unge krigshelt kan genforenes med sin barndomsven Brutus. I Rom modtages og hyldes Julius som en stor krigsherre - og dermed også som en potentiel fare for sine politiske fjender. Men en ny krise af langt større dimensioner truer: En slavehær af gladiatorer nærmer sig den romerske by, og oprørslederen er ingen andre end den frygtløse gladiator Spartakus. Forude venter ét af de mest blodige slag, de to barndomsvenner hidtil har deltaget i ...

Kristján Jónsson fødes i 1799 under beskedne kår i et katastrofeplaget Island. Ved sin død i 1866 er han Nordislands rigeste mand, men han har alligevel ikke været helt tilfreds med sin lod i livet. Dette er hans saga. Kristian den Rige fletter vulkanøens dramatiske og til tider indviklede historie sammen med en dramatisk skæbne, der giver genklang længe efter, han er borte. Bogen giver også et billede af et hårdt arbejdende, selvstændigt og traditions-bevidst folkefærd. Kristian var en egenrådig og kompliceret mand, der ikke altid handlede på den mest uselviske vis, men hans eftermæle taler for sig selv. Hans farverige liv sættes også i perspektiv, da han på magisk vis opnår en løbende dialog med sit oldebarn i Danmark, der også agerer som bogens fortæller. Uddrag af bogen: "Jon og Kristian begav sig af sted mod nordvest; de fulgte Svinedalen. Kun fem kilometer øst for dem lå den store gård Storedal, som Kristian havde besøgt nogle gange sammen med sine forældre. Den gård skulle en dag blive hans, det vidste han med sikkerhed allerede da. Men hvordan det skulle ske, og hvornår, det vidste han ikke. Disse tanker holdt han helt for sig selv. Dog, at det skulle ske før eller senere, på den ene eller den anden måde, det var han ikke i tvivl om."