Søgeresultater: 7

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Ambrosius Stub, Danmarks første lyriske digter, blev født i maj 1705. Det var i rangordenernes, parykkernes og krinolinernes tidsalder, og det har været sin sag at overleve som digter under sådanne vilkår. Ikke mindst, når man som Ambrosius Stub kom fra et af samfundshierarkiets lavere trin.

Ambrosius Digteren er beretningen om Ambrosius Stubs omtumlede liv i rendestene og på herregårde, som smugler og som betroet sekretær. Følelserne spænder fra de nemme forelskelser til det svære ægteskab, men omfatter tillige de sælsomme forhold til digtermusen og digterrollen.

Romanen er en fortsættelse af Ambrosiuseventyret og en hyldest til Ambrosius Stub i 300-året for hans fødsel.

»Med sin roman nummer to om digteren Ambrosius Stub … har Vibeke Arndal fundet en lykkelig forening med sit stof. Så stort A for Ambrosius, Arndal og årets anden jubilar … Man falder i det hele taget til ro på en ganske særlig måde i Vibeke Arndals roman. Som var hun en gammel fortællerske ved spinderokken ... Klar. Troværdig. Nærværende.«
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

»... man må videre, videre i det fabulerende og gribende Ambrosiuseventyr ... Vibeke Arndal fuldender fint den myldrende, medrivende og farverige 1700-tals fortælling, som begyndte med Ambrosiuseventyret ...«
Signe Lindskov Hansen, Information

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Lucia sidder på plejehjem, lænket til sin kørestol, fortabt i sine minder om manden Andreas. En gang om ugen kommer datteren, Clara, på besøg. En dag finder hun blandt morens gemmer en lille sypude. Indeni er skjult en håndfuld uniformsknapper fra en Waffen SS-uniform. Da Clara konfronterer sin mor, nægter Lucia at tale om det, og Clara er tvunget til selv at finde sandheden ved at tage til Paris og opsøge kvinden Sarah. Langsomt oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg, der trækker trade helt fra Anden Verdenskrig og langt op i nutiden.

"Når tavshed taler" er historien om den karismatiske Andreas og de tre kvinder, der er uløseligt knyttet til ham og til hinanden på tværs af tid og alder. Hustruen Lucia, elskerinden Sarah og datteren Clara, der vokser op i skyggen af mareridtet og sætter sig for at bryde tavsheden.

Romanen udkom første gang i 2012 på det franske forlag France-Empire under titlen "Quand le silence parle".

De franske anmeldere skrev:

„En overraskende debutroman. Sproget flyder i hurtigt tempo, og teksten er dybt menneskelig og kompromisløs. Forfatteren holder sig på sporet, trofast over for livets valg og forpligtigelser. Denne debutroman er et sandt øjeblik af sjælefred og lykke."
– La Marne

„En litterær roman, der er veldokumenteret – forfatteren har gjort et stort historisk researcharbejde."
– L’Union

Nøgternt og nådesløst fortæller den 56-årige forfatter om de af krigens rædsler, hans far politifuldmægtig Poul Kjær fra Ålborg har været med til og lidt mere end dét.
Forfatterens far levede et dobbeltliv under krigen. Han havde kontakt med Gestapo samtidig med, at han var aktiv i modstandskampen. Forfatteren så ham i cellen, da han var tre år gammel. Faderen var da 32 og står foran en dødsdom.
Forfatteren forestiller sig faderens bøddels liv, gestapochef Fritz Bohle. Mødet imellem offer og bøddel er historiens omdrejningspunkt og samtidig historiens tragedie. Med de to som hovedpersoner får man beskrevet nye personlige sider af krigen.

Det er en krigsberetning, hvor fakta og fiktion flyder ind i hinanden, og hvor dramatiske scener med dialog ganske umærkeligt afløses af regulære oplysninger om hverdagens gru under Anden Verdenskrig.

"Frem for alt er "Mands liv, mands ære" en vedkommende og vigtig bog om små mennesker i engagement mod uretten."- Bo Tao Michaëlis, Politiken

"Stærk og meget personlig. Han formår med enkle virkemidler at skrive sig ind til den traumatiske oplevelse, det er for en treårig at se sin far i total opløsning bag lås og slå, for siden hen fuldstændig at forsvinde ... En gribende roman om to mænds skæbne."- Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

"Hvor kan han dog skrive Niels Peter Juel Larsen! Dramatisk, levende, nuanceret, varieret. [...] En blændende bog af en forfatter med enormt potentiale og kæmpe talent." - Michael Halskov Christensen, Information Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder "Mands liv, Mands ære" og "Hos de døde". Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.

"Den kedsom vinter gik sin gang" er et af Danmarks fineste forårsdigte. Men Ambrosius Stub, som skrev det, kendes kun af få. Han blev født i 1705 på Fyn, og døde fattig og forhutlet i 1758.

Ambrosiuseventyret fortæller om digterens barne- og ungdomsår. Om drengen Ambrosius’ opvækst i et livfuldt skrædderhjem og hans usædvanlige sind, der gør ham til yndling på herregårdene. Om tiden som pebling på Odense Latinskole og senere som student i København. Det er en roman om en eventyrlig ung mand og hans muse, en folkelig sibylle, i et samfund domineret af normer og forskrifter.

»Når det er bedst, har prosaen vinger i Vibeke Arndals biografiske roman om digteren Ambrosius Stub ... den fortællemæssige eventyrlyst, som hele tiden åler sig under overfladen, får plads og luft og lebensraum, så det er en sand fornøjelse.«
Signe Lindeskov Hansen, Information

»Man indånder 1700-tallets stank og duft, ser de frodige danske landskaber, som Ambrosius vandrer gennem og græder bitre tårer over de uretfærdigheder, standssamfundet og livet byder på. Der dvæles ikke ved tragedierne. Men de sætter deres spor i såvel Ambrosius’ som læserens sind.«
Ide Hejleskov, B.T.

»Vibeke Arndal har brugt sin digteriske frihed og indsigt til at skrive denne pragtfulde bog om Ambrosius … Det er både Danmarkshistorie og åndshistorie, der springer os i møde i denne bog. Det er ikke så lidt af en personalhistorisk bedrift … Vi venter spændt på fortsættelsen.«
Knud Søndergaard, Jydske Vestkysten