Søgeresultater: 13

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Kongers død er anden del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

I dette bind møder vi den unge Julius i det turbulente og krigshærgede Middelhavsområde. Her gør han tjeneste i flåden, og da han redder en officer i kamp, cementeres hans ry som dristig kampleder yderligere. Julius hædres for sin indsats, men når næppe at nyde sin mindeværdige sejr før han overfaldes og kidnappes af pirater. Først efter mange måneders indespærring frigives han, og nu vil han have hævn ... Han rekrutterer sin egen hær, besejrer kidnapperne, og nedkæmper samtidig et gryende oprør i Grækenland. I mellemtiden i Rom er Sulla blevet myrdet, og Julius anser det for sikkert at vende hjem. Den skønne Cornelia har født ham en datter, Julia, og vor unge krigshelt kan genforenes med sin barndomsven Brutus. I Rom modtages og hyldes Julius som en stor krigsherre - og dermed også som en potentiel fare for sine politiske fjender. Men en ny krise af langt større dimensioner truer: En slavehær af gladiatorer nærmer sig den romerske by, og oprørslederen er ingen andre end den frygtløse gladiator Spartakus. Forude venter ét af de mest blodige slag, de to barndomsvenner hidtil har deltaget i ...

Kristján Jónsson fødes i 1799 under beskedne kår i et katastrofeplaget Island. Ved sin død i 1866 er han Nordislands rigeste mand, men han har alligevel ikke været helt tilfreds med sin lod i livet. Dette er hans saga. Kristian den Rige fletter vulkanøens dramatiske og til tider indviklede historie sammen med en dramatisk skæbne, der giver genklang længe efter, han er borte. Bogen giver også et billede af et hårdt arbejdende, selvstændigt og traditions-bevidst folkefærd. Kristian var en egenrådig og kompliceret mand, der ikke altid handlede på den mest uselviske vis, men hans eftermæle taler for sig selv. Hans farverige liv sættes også i perspektiv, da han på magisk vis opnår en løbende dialog med sit oldebarn i Danmark, der også agerer som bogens fortæller. Uddrag af bogen: "Jon og Kristian begav sig af sted mod nordvest; de fulgte Svinedalen. Kun fem kilometer øst for dem lå den store gård Storedal, som Kristian havde besøgt nogle gange sammen med sine forældre. Den gård skulle en dag blive hans, det vidste han med sikkerhed allerede da. Men hvordan det skulle ske, og hvornår, det vidste han ikke. Disse tanker holdt han helt for sig selv. Dog, at det skulle ske før eller senere, på den ene eller den anden måde, det var han ikke i tvivl om."

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Krigens guder er fjerde del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Borgerkrigen, der blev udløst da Cæsar går over grænsefloden Rubicon, er vundet, og Cæsar kan nu endegyldigt sætte sig i stolen som Roms ubestridte hersker og diktator. Efter moderens og svigersønnen Pompejus' død, indleder Cæsar et forhold til den egyptiske dronning Kleopatra, og for første gang i sit voksne liv, lægger han alt ansvar fra sig, og tager på en rejse op langs Nilen med sin dronning, forelsket og fortabt i drømmen om at være hersker over et imperium med to hovedstæder, Rom og Alexandria. Kleopatra føder ham en søn, Ptolemy Cæsar, den søn, der skulle have arvet hele verden. Men barndomsvennen og våbenbroren Marcus Brutus har andre planer: Den 15. marts år 44 møder Gajus Julius Cæsar sin banemand og han myrdes i Pompejus' teater på Marskmarken i Rom. Og hermed får én af Antikkens største personligheder sin plads i verdenshistorien.

Minearbejderne på George Jamissons gods i Skotland levede under slavelignende vilkår. Drengebørn blev allerede, når de blev holdt over dåben, lovet bort som arbejdskraft i hans miner, og deres liv blev ikke langt. De, der gjorde oprør, blev brutalt belært om deres plads i livet og fik lagt en jernbølje om halsen.

På Mack McAshs halsbånd stod der: ´Denne mand tilhører sir George Jamisson af Fife´, men Mack har ikke i sinde at leve som slave resten af sit liv. Han stikker af til London og finder arbejde som kulslæber, og da han er den, han er, varer det ikke længe, før han bliver talsmand for ´Londons bærme´, som i 1768 gjorde oprør over deres elendige vilkår.

Sir Georges arm rækker imidlertid langt, og snart befinder Mack sig i fodlænker om bord på et skib med kurs mod Amerika.

Benjamin vender tilbage til Reinsnes som læge. Med sig har han datteren Karna, hvis mor døde, da Karna blev født. Efter sin hjemkomst har han skrevet sammen med Anna, som han under sit ophold i København blev meget betaget af. Hun kommer til Reinsnes, hvor Benjamin frier til hende og får hendes ja. Dina har ikke været på Reinsnes i 18 år, men på Annas opfordring vender hun hjem til Norge og Karna finder i Dina en længe savnet ven og fortrolig.

Karnas arv er en selvstændig fortsættelse af bestsellerne Dinas bog og Lykkens søn.

Det skrev anmelderne:

"Man må medgive, at trilogien til sidste bind er voldsomt medrivende, at den har intense diskussioner om synd, skyld, tilgivelse og kærlighed." - Politiken

"Wassmo tør og kan tage livtag med de helt store følelser, uden at det bliver klamt føleri. I hendes stærkt sanselige verden bærer hovedpersonerne på frygtelige hemmeligheder ... medrivende læsning." Berlingske Tidende

"Hvis man ønsker sig god, underholdende romanlæsning og mange sider, så er den norske Herbjørg Wassmo et godt bud"
- Jyllands-Posten.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

Sværdenens mark er tredje og næstsidste del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Den nu voksne Cæsar går nu den tid i møde, hvor republikkens dage synes at være talte. Efter den blodige sejr over oprørslederen Spartacus, sendes Julius Cæsar og Marcus Brutus til Spanien for at lede de romerske kolonier dér. Den politiske uro ulmer i Rom, og sammen vender de begge hjem for at udfordre de magtfulde senatorer om pladsen som konsul. For Cæsar bliver det chancen for at gå nye veje: Han danner sit 1. triumvirat med Crassus og Pompejus, sidstnævnte er ikke blot en tidligere allieret med diktatoren Sulla, men også gift med Cæsars datter, Julia, og Cæsar udnævnes til konsul. Og dermed får Cæsar nu frie hænder til at samle sin legion af loyale mænd og begive sig mod nord - mod Gallernes rige. Men hans militære myndighed og styrke, venskaberne med andre hærførere, og ikke mindst hans politiske ærgerrighed, skiller ham fra barndomsvennen Brutus. Et venskab der yderligere sættes på en hård prøve, da Cæsar forlader sin provins med sin hær for at gå over grænsefloden Rubicon til Norditalien. En borgerkrig med den romerske republik er sat igang, terningen er kastet ...

Året er 1010 Havjærven med det imponerende dragehoved ligger for havn i Rom med dens prægtige mand­skab af røvere og retskafne mænd. Togtet på vej dertil har været tyndt. Kun handelen ser ud til at gå godt. Men mændene er sultne efter mere og læn­g­es efter at bruge deres kræfter. Grønlænderen – nordboen Ulfr med de isfarvede øjne og det benhvide hår går om bord med et bestemt formål. Han vil have Havjærven og vikingerne gennem Serkland (Spanien) og dybt ind i Blåland (Afrika), hvor ingen hvid mand har været før. Hvilken skæbne venter dem?

Roms porte er første del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus' andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som ti-årige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet. Drengene deltager i de voldsomme kampe, og det lykkes at slå slavehæren tilbage, selv om Gajus Julius' far ikke overlever. Gajus Julius må nu rejse til Rom for at søge beskyttelse hos sin rige og magtfulde onkel Marius, som er general og konsul. Marius introducerer ham til livet i og omkring det romerske senat, og Gajus Julius får sin debut på den politiske scene, som er præget af personlige fejder. Marius ligger i åben strid med folkeforføreren Sulla, og striden udvikler sig til en blodig borgerkrig, hvor Sulla belejrer Rom. Gajus Julius, som kort forinden har giftet sig med den skønne Cornelia, datter af Marius' allierede Cinna, deltager på sin onkels side, og efter Sullas sejr må han drage i landflygtighed med Sullas dødsdom hængende over hovedet.