Søgeresultater: 13

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Anden del i Ole og Ida triologien, en historie- eller krønikeskrivning om perioden fra omkring 1940 til i dag. Hvilken forbindelse er der mellem en gammel papæske i et pulterkammer i Bergthorasgade, en halvfemsårig veteran fra den spanske borgerkrig i kørestol på et plejehjem i Kongelunden og en sommerudfluft i den finske skærgård? I sin tredje roman “Flyttedag” vender Per Vadmand tilbage til nogle af personerne fra debuten “Bag Døren.” Gennem en række krydsklip i tid mellem Vinterkrigen i Finland, Danmarks besættelse og befrielse og årene frem til nutiden oplever læseren, hvordan fortidens kampe stadig udkæmpes – endda med tilbagevirkende kraft.” Ole og Ida triologien: - Bag døren (2003) - Flyttedag (2007) - Idas hus (2013) "Vadmand skal roses for på en elegant måde at betro os, hvilke tanker der ligger bag de fem smilende ansigter (på forsidebilledet, PV). Han tegner dem med lys og skygger - og med små spring i tiden tildeles læserne stadig flere brikker til et ikke helt let puslespil. Dette (...) giver læseren hovedbrud - og holder hende/ham fængslet til bogens sidste sider." - Arne Klinder, Lokalbladet Midtsjælland - "God, hverdagsrealistisk roman fra nutidens Danmark, men tyngdepunktet i handlingen er tilbageblik på personer i tiden omkring 1940, som skildres fængende og overbevisende. (...) Godt romanhåndværk med fint tidsbillede, troværdige personer og levende sprog - Marianne Majgaard Jensen, DBC -

Ambrosius Stub, Danmarks første lyriske digter, blev født i maj 1705. Det var i rangordenernes, parykkernes og krinolinernes tidsalder, og det har været sin sag at overleve som digter under sådanne vilkår. Ikke mindst, når man som Ambrosius Stub kom fra et af samfundshierarkiets lavere trin.

Ambrosius Digteren er beretningen om Ambrosius Stubs omtumlede liv i rendestene og på herregårde, som smugler og som betroet sekretær. Følelserne spænder fra de nemme forelskelser til det svære ægteskab, men omfatter tillige de sælsomme forhold til digtermusen og digterrollen.

Romanen er en fortsættelse af Ambrosiuseventyret og en hyldest til Ambrosius Stub i 300-året for hans fødsel.

»Med sin roman nummer to om digteren Ambrosius Stub … har Vibeke Arndal fundet en lykkelig forening med sit stof. Så stort A for Ambrosius, Arndal og årets anden jubilar … Man falder i det hele taget til ro på en ganske særlig måde i Vibeke Arndals roman. Som var hun en gammel fortællerske ved spinderokken ... Klar. Troværdig. Nærværende.«
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

»... man må videre, videre i det fabulerende og gribende Ambrosiuseventyr ... Vibeke Arndal fuldender fint den myldrende, medrivende og farverige 1700-tals fortælling, som begyndte med Ambrosiuseventyret ...«
Signe Lindskov Hansen, Information

Jørgens krig er fortællingen om den unge Jørgen Røjel, der under besættelsen ikke kunne lade være, men måtte blande sig. Beslutningen om at gå til modstand traf han, mens han gjorde tjeneste som underlæge på en minestryger. I roklubben lærte han Kronprins Frederik at kende, og på Amalienborg drøftede han en sen aften over en øl Danmarks situation med Kronprinsen: Samarbejde og pragmatisme eller modstand og idealisme? For Jørgen var der ikke noget valg. Og måske derfor blev han snart en af modstandsbevægelsen store skikkelser.

Den 30. juni 1908 indtraf en af de største naturkatastrofer i Jordens historie, en eksplosion i atmosfæren over tundraen nær floden Stenede Tunguska i Sibirien. Eksplosionen udløste en energi svarende til 1000 Hiroshima-bomber og lagde et område på ca. 2.000 km2 øde. Eksplosionen er den dag i dag et mysterium.

Danmark 2012: Den kræftsyge atomfysiker Irina tilbringer sin sidste tid på et hospice i Nordsjælland. Irina, der er af russisk afstamning, har arvet et stort materiale om sin slægt, som hun længe har villet skrive en bog om, ikke mindst om sin forfader Sergej. En mandlig sygeplejerske med forfatterambitioner tilbyder hende sin hjælp med at skrive, og hun fortæller historien til ham.

Tunguska 1908: Vi møder attenårige Sergej, som oplever eksplosionen på nærmeste hold og mærker en forandring på både sjæl og krop. Han bryder op fra sin hjemstavn, rejser mod Moskva, kommer i forbindelse med den magtfulde Vasiljev-familie, hvor han forelsker sig i husets smukke datter Nadja. Han får en militæruddannelse, slutter sig til de revolutionære kræfter i 1917 og kommer senere på nært hold af tsarfamilien, skifter side og bliver involveret i de to mindste tsarbørns flugt fra revolutionen. Ad kringlede veje og under falsk identitet havner han igen i Tunguska … og så er der ved at være lagt op til en forrygende slutning, hvor også nutiden spiller en iøjnefaldende og højst overraskende rolle.

Himlen brændte er en vild og eventyrlig roman, en familiekrønike, en bog om at finde den store kærlighed, en stærkt underholdende blanding af fakta og fiktion, der giver fanden i tid og rum og sund fornuft, som alligevel aldrig kan rumme hele sandheden.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

Imago blev nomineret til den fornemme Augustpris og Deckarprisen 2003 for årets bedste svenske krimi. Sønderjylland 1938: En tørvegraver finder et moselig i Frøslev Mose i det gamle dansk-tyske grænseområde. En soldat fra 1864 hviler i jorden, sammenkrøbet under sin frakke, som om han sov - en erindring om de gamle dansk-tyske krige i en tid, hvor en ny krig nærmer sig. Tre mænd, to danskere og en tysker, begiver sig ud på mosens hængedynd for at søge efter ledetråde til soldatens skæbne. I stedet opstår der flere spørgsmål, da tyskeren pludselig forsvinder. København 2000: Esmé gør rent om natten på Historisk Institut i København. Ved et tilfælde finder hun nogle dokumenter vedrørende ligfundet i Frøslev. Esmé, som er ivrig amatørhistoriker, kan ikke modstå fristelsen. Hun "låner" dokumenterne med hjem, og de bliver begyndelsen på en rejse til Sønderjylland og tilbage til fortiden. Hendes egen opvækst, en ung soldats skæbne og en tysk doktors forsvinden bliver vævet sammen i en fortælling rig på atmosfære. Sønderjylland 1864: Hvem er moseliget, hvem har skåret fødderne af ham og hvorfor? I den sønderjyske mose ligger menneskekroppe og erfaringer nedsænket i en egn, hvor historiens magi hersker. Eva-Marie Liffner debuterede i 2001 med romanen Camera, der fik fem priser, bl.a. Deckarakademiets debutantpris og Flintyxan for bedste historiske roman.

"Den kedsom vinter gik sin gang" er et af Danmarks fineste forårsdigte. Men Ambrosius Stub, som skrev det, kendes kun af få. Han blev født i 1705 på Fyn, og døde fattig og forhutlet i 1758.

Ambrosiuseventyret fortæller om digterens barne- og ungdomsår. Om drengen Ambrosius’ opvækst i et livfuldt skrædderhjem og hans usædvanlige sind, der gør ham til yndling på herregårdene. Om tiden som pebling på Odense Latinskole og senere som student i København. Det er en roman om en eventyrlig ung mand og hans muse, en folkelig sibylle, i et samfund domineret af normer og forskrifter.

»Når det er bedst, har prosaen vinger i Vibeke Arndals biografiske roman om digteren Ambrosius Stub ... den fortællemæssige eventyrlyst, som hele tiden åler sig under overfladen, får plads og luft og lebensraum, så det er en sand fornøjelse.«
Signe Lindeskov Hansen, Information

»Man indånder 1700-tallets stank og duft, ser de frodige danske landskaber, som Ambrosius vandrer gennem og græder bitre tårer over de uretfærdigheder, standssamfundet og livet byder på. Der dvæles ikke ved tragedierne. Men de sætter deres spor i såvel Ambrosius’ som læserens sind.«
Ide Hejleskov, B.T.

»Vibeke Arndal har brugt sin digteriske frihed og indsigt til at skrive denne pragtfulde bog om Ambrosius … Det er både Danmarkshistorie og åndshistorie, der springer os i møde i denne bog. Det er ikke så lidt af en personalhistorisk bedrift … Vi venter spændt på fortsættelsen.«
Knud Søndergaard, Jydske Vestkysten

Hvem var denne store pige, som blev dronning Caroline Mathilde af Danmark og deltager i en af de mærkværdigste trekanter, historien har set?

PRINSESSE AF BLODET er romanen bag Nikolaj Arcels storfilm EN KONGELIG AFFÆRE.

Romantik og dramatik. Vi følger bondesønnen Angus, der i 1895 emigrerede til Rusland sammen med sin kone Kathrine. Efter en tid som forvalter på et gods køber de en skovejendom ved Bajkalsøen, hvor han bliver storleverandør af træ til Den Transsibiriske Jernbane, som anlægges i de år. Kathrine dør under en fødsel, men barnet overlever takket være nabodatteren Marja, der netop har født en søn og ammer begge børn. Angus slår sig på flasken, men Marja, hvis mand er død, forsøger at hjælpe. I kulissen venter den smukke, men egenrådige grevinde Nadja. Hvordan det går, følger i "Midgårdsormen i Sibirien“. Men det bliver ikke uden dramatik, da de alle bliver hvirvlet ind i revolutionen i 1905 og den efterfølgende japansk-russiske krig. På nærmeste hold mærker de også følgerne af 1. verdenskrig, den russiske revolution 1917 og den efterfølgende blodige borgerkrig. I bogens afsluttende kapitel følger vi hovedpersonerne og deres videre skæbne helt frem til vor tid. Læs den spændende historie og få samtidig en enestående indsigt i et lidt overset kapitel i Danmarkshistorien om de hundredvis af danskere, som emigrerede til Rusland og Sibirien i de år. Flere fik stor betydning for udviklingen i det mægtige russiske rige, men deres indsats blev glemt efter revolutionen. De historiske begivenheder og personer er korrekt beskrevet i bogen.