Søgeresultater: 99

Jordens Søjler er den spændende historie om England i 1100-tallet. Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget. Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen.

Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden.

Historien kulminerer med det dramatiske mord på Thomas Becket, der markerer Kirkens sejr over Kronen.
 

Pressen skriver:

»... det er så detaljeret, spændingsmættet, fortællemæssigt imponerende og fængslende, at det er synd for al anden litteratur, der blegner ved siden af...«
- Chili

»... man kan lugte blodet i kampen og den salte fisk i klosterkøkkenet... En mesterlig middelalderroman!«
- Jyllands-Posten.

Jens Jørgen Hansen er tilbage med en ny drengebog om Marcus og hans centurie. Denne gang er de ude på dybt vand – bogstaveligt talt. De er nemlig endt som slaver på en romersk galej på grund af en hævngerrig overordnet. Det er ikke en straf, man forventes at komme levende fra, og alverdens kamptræning hjælper ikke en, når man sidder lænket til en åre. Som sædvanlig leverer Jens Jørgen Hansen sin fortælling i et direkte og medrivende sprog, der appellerer til de yngre læsere. Plottet er overskueligt og historisk funderet, og fortællingen giver et godt, men aldrig brutalt indblik i, hvordan det var at gøre (ufrivillig) tjeneste på søen for over 2.000 år siden. Men fortællingen slipper samtidig aldrig af syne, hvad dens ypperste opgave er: at underholde sine læsere med sympatiske helte, tilsyneladende overkommelige udfordringer og nederdrægtige skurke, der først for sent indser, at man ikke ustraffet lægger sig ud med Marcus’ legionærer.

Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav får fat på en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er "Håndbog for kirkegårdsgravere". Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri. Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterens kones bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Men det er farlige tider. Da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel.
"Bogtyven" er fortalt af Døden. Det er en historie om ordenes magt og bøgernes evne til at være sjælens føde.
Markus Zusak har med sin fantastiske og intense fortælleevne givet os en bog, der vil blive stående længe. Markus Zusak (f. 1975) er en australsk forfatter. Han blev født i Tyskland og er især blevet kendt for den prisbelønnede ungdomsbog "Bogtyven", der skildrer en ung piges liv i en lille tysk by under krigen.

I 1864, efter at have nedbrændt Atlanta, førte unionsgeneral William Tecumseh Sherman sine tres tusind mand øst gennem Georgia ud til havet og derefter op til South og North Carolina. På den lange march bekæmpede hæren sydstatstropperne og levede af det, de kunne skaffe sig på vejen. De plyndrede plantager, stjal kvæg og afgrøder og ødelagde byer, mens en større og større mængde af frigjorte slaver samt hvide flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen tages læseren med ind i mylderet af de mange forskellige mennesker, der marcherede. Karakterlisten er lang og inkluderer både sorte og hvide, mænd, kvinder og børn, unionstilhængere og rebeller, generaler og menige, frigjorte slaver og slaveejere. Centralt i fortællingen står general Sherman, den smukke frigivne slavepige Pearl, militærlægen oberst Sartorius, Emily Thompson – den fordrevne datter af en sydstatsdommer samt de to dømte soldater Arly og Will. I E.L. Doctorows kraftfulde og medfølende beskrivelse bliver den lange march en slags flydende verden med en nomadisk bevidsthed.

Året er 1799. Den unge hollandske sekretær Jacob de Zoet ankommer til den lille, menneskeskabte ø, Dejima, i Nagasaki Havn. Øen er Japans eneste vindue til omverdenen, og her flokkes snedige handlende, spioner, tolke og konkubiner. Den naive Jacob har fem år til at tjene en formue, som er stor nok til, at han kan vinde sin velhavende forlovedes hånd hjemme i Holland. Hans oprindelige plan kompliceres dog, da han tilfældigt møder Orito Aibagawa, den lokale jordemoder, som han forelsker sig i. Da Orito bliver solgt til et hemmeligt broderskab for at dække sin afdøde fars gæld, står Jacob tilsyneladende magtesløs tilbage. Samtidig bliver han selv fanget i et magtspil, som stiller hans personlige integritet på den yderste prøve.

"Et episk sus for læsere i alle aldre ... i en herlig gendigtning. Et bjergtagende epos om kærlighed, død, straf og hævn, og en rystende beskrivelse af, hvordan en ung og i alle henseender uskyldig mand bliver offer for jalousi, misundelse og politisk rænkespil." Weekendavisen

Den unge kaptajn Edmond Dantes stikkes som Napoleon-agent af to rivaler og havner i celle nr. 34 på fængselsøen If. Derfra tager dramaet fart, og vi følger Dantes, til han mange år senere har opklaret komplottet mod sig og taget en raffinerede hævn. Handlingen udspiller sig i tiden efter den franske revolution og Napoleons kejserdømme i årene 1814-38. Napoleons stjerne er dalende. Den historiske baggrund er et helt fundamentalt element i handlingen. Dumas har skrevet en højlidenskabelige pageturner om bedrag, forræderi, kærlighed, retfærdighed og ikke mindst hævn - og skabte den moderne myte om den ædle hævner, der genopretter ro og orden. Greven af Monte Cristo blev oprindelig bragt som en avisføljeton i 18 dele. Bogen udkommer i Rosinantes klassikerserie og er oversat suverænt af Poul Einer Hansen.

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

onia er i starten af 30’erne og arbejder i reklamebranchen i London, og hendes ægteskab med James er mildt sagt gået i stå. Sonia elsker at danse, og sammen med veninden Maggie begynder hun på en aften-skole med danseundervisning. Sonias mor døde, da Sonia var teenager, og Sonia ved ingenting om sin mors familie, da ingen af hendes forældre har villet tale om fortiden, men da Sonia fortæller sin far om sin dans, og hvor meget hun elsker at danse, åbner han en smule op, og Sonia erfarer, at hun faktisk har spanske rødder. Efter nogen tid bestemmer Sonia og Maggie sig for at rejse på ferie til den spanske by Granada for at følge et dansekursus i flamencoens hjemland. Og her, i det storslåede Granada, under bevogtning af det majestætiske Alhambra og de dramatiske snedækkede bjerge, møder Sonia tilfældigt den ældre caféejer Miguel. Sonia kender ikke til byens og landets forfærdelige fortid –

Vintermænd er en roman om krigens gru. En historie om grænsen mellem det gode og det onde, om livet, om døden, om samvittigheden og om at tage uniformen af igen for at forsøge at blive den, man var. Efterhånden som Hitler strammer grebet om landet, begynder jorden dog at skride under brødrene. De bliver begge ufrivilligt involveret i nazistbevægelsen og kastet rundt i et spil, som de hverken kan acceptere eller kæmpe imod. Karl bliver forsyningsofficer ved fronten i både Frankrig og Rusland, mens Gerhard bliver medansvarlig for jødetransporter og senere kommandant i en koncentrationslejr. Begge tvinges de derud, hvor grænsen mellem godt og ondt bliver diffus, og sindet slår dybe revner.

Wales det Herrens år 1848. “God, spændende og opbyggelig læsning om magtspil og sandhed. Det er godt håndværk, forfatteren forfalder hverken til fortidsgru eller romantisering.” Bo Bjørnvig, Weekendavisen ’Ærens åg’ er sjette bog i serien om Winston, Halfdan og Alfilda.

Leonora Christines liv er et drama uden sidestykke. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.

Da Leonora Christine træder ind i Blåtårn i 1663, er det til en mørk, uhumsk celle, omgivet af de værste forbrydere. På den anden side af muren, på Københavns Slot, tilbragte hun sin bryllupsnat.Nu huser slottet hendes halvbror, Frederik den 3. og hans magtfulde dronning, som Leonora i sin tid undervurderede katastrofalt.

Leonora Christine har siddet fængslet før, og der har altid været en vej ud for den begavede kongedatter. Hun tager kampen op, udtænker et forsvar og broderer en ny virkelighed. Hun kan svigte alt, men ét står fast: Hun forbliver Corfitz’ loyale hustru igennem alt. Dét bliver hendes svage punkt.

Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder.

Pressen skriver:

»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine. «
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig […] Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine . Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. «
– Ulrik Langen, Weekendavisen

»...et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde. «
– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende

»Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende. «
**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis

»Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram. «
**** –FEMINA

»Maria Helleberg kan kunsten at gøre de historiske magtkampe og skæbner levende, og Leonora Christinas historie er mere dramatisk end de fleste Hollywood-film.«
– FEMINA