Søgeresultater: 36

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

Hvad har en fhv. chefsekretær på 93, en RUC-studerende på 20, en midaldrende cirkusprinsesse, en økonomiprofessor, en sygeplejestuderende, en tidl. minister, en arbejdsløs cand.jur., en pensioneret butiksindehaver, en bartender og en medhjælpende hustru til fælles? De er kvinder, og de lever vidt forskellige liv i Danmark, men de har alle stemmeret, for den fik de i 1915. Bogen er ikke en roman, men små, levende livsstykker, en polyfoni af stemmer, en samling miniportrætter, hvor de forgangne 100 års kvindeliv bindes sammen og spejles i nutiden.
 

Leonora Christines liv er et drama uden sidestykke. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.

Da Leonora Christine træder ind i Blåtårn i 1663, er det til en mørk, uhumsk celle, omgivet af de værste forbrydere. På den anden side af muren, på Københavns Slot, tilbragte hun sin bryllupsnat.Nu huser slottet hendes halvbror, Frederik den 3. og hans magtfulde dronning, som Leonora i sin tid undervurderede katastrofalt.

Leonora Christine har siddet fængslet før, og der har altid været en vej ud for den begavede kongedatter. Hun tager kampen op, udtænker et forsvar og broderer en ny virkelighed. Hun kan svigte alt, men ét står fast: Hun forbliver Corfitz’ loyale hustru igennem alt. Dét bliver hendes svage punkt.

Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder.

Pressen skriver:

»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine. «
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig […] Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine . Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. «
– Ulrik Langen, Weekendavisen

»...et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde. «
– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende

»Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende. «
**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis

»Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram. «
**** –FEMINA

»Maria Helleberg kan kunsten at gøre de historiske magtkampe og skæbner levende, og Leonora Christinas historie er mere dramatisk end de fleste Hollywood-film.«
– FEMINA

Amanda er malkekone på en gård. Hun er gift med Søren, som er fodermester. Pengene er små, men de har i det mindste et sted at bo. De har allerede fire børn, og det kan være svært at skaffe mad nok. Amanda er bange for at blive gravid igen. Derfor vil hun ikke gå i seng med Søren. Han bliver rasende og stikker af med en anden kvinde. Amanda bliver sat på porten sammen med børnene. Hun kan ikke tage hjem til sine forældre i Nordjylland. De er gamle, og hun har ikke penge til rejsen. Hun ved, at hun ikke kan få arbejde på en anden gård, når hun har fire børn. Amanda beslutter sig for at drage til Odense, hvor hun måske kan bo hos broderen indtil hun finder et job og et sted at bo. Det er trange tider i årene 1917-18. Pengene er alt for små og livet er hårdt. En dag ser hun et lille skilt i vinduet hos den lille skrædder. Han søger en medhjælper. Amanda begynder at arbejde hos den venlige skræddermester og langsomt bliver livet lysere for hende og børnene. Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien. Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

Sommeren 1332. Foged Eske Litle og hans sergent Bane har travlt. En sigøjnerklan har slået sig ned uden for Assens bymur, og en hærafdeling på tusind mand har meldt sin ankomst på vej til at slå en opstand ned i Skåne.

En af bestemmelserne i ærkebiskop Absalons testamente lyder på frigivelse af en træl ved navn Eskil Badesvend. Gennem hans lange og omtumlede liv får vi indblik i den tidlige middelalders hektiske historie, hvor Danmarks historie skabes i brydningerne mellem religion og militær magtudøvelse og mellem den nye religion og den gamle asatro.

Albert er en midaldrende vejleder på RUC med formindsket selvværd og forstørret prostata. På en skiferie med familien i Østrig tager han en dag en pause alene væk fra familien og får ved et tilfældigt besøg i et lille kapel en chokerende og voldsom oplevelse. Er han overhovedet helt klar over sin egen familiehistorie? I sit forsøg på at afdække fortiden vikles han ind i en historie, der trækker tråde tilbage til anden verdenskrig og op til nutiden. Han gennemlever derefter et halvt års tid, hvor han får vendt op og ned på sin ellers så rolige tilværelse og må overveje både sine familiemæssige og sine arbejdsmæssige relationer. Den spændende historie udspiller sig i Roskilde, hvor Albert bor, og i Berlin, Provence og en lille by i Østrig.

Andet bind i Gråstenertrilogien. ’Når solen står højest’ er et forrygende familiedrama og en selvstændig fortsættelse af ’Vent på mig Marie’. Anders kæmper for at glemme krigen og komme videre. Marie går sine egne veje, og imens vokser børnene Carl og Jenny op. Carl er god til at lave ballade i skolen, og Jenny drømmer om at forandre verden.

Drine er hittebarn og vokser op på børnehjemmet Vibes­høj, hvor der bliver holdt streng disciplin. De andre piger på hjemmet har erindringer om mødre og søskende, men Drine har ingenting – bortset fra skammen over at være hittebarn. Hendes faste holdepunkt bliver den lidt yngre pige Ena, og sammen opdigter de to en historie om, at de er søstre. Livet igennem holder de fast ved historien, og deres skæbner bindes sammen på en måde, som ingen af dem havde forestillet sig. AF INGENTING er fortællingen om Drines liv som børnehjemsbarn, som tjenestepige og som søster, mor og hustru, samt en fortælling om skammen, der ikke kan vaskes væk.

Vi er på Haarby på Fyn. Året er 1326. Her begynder historien om den unge kvinde Thrunds rejse gennem et krigshærget land i følget på en lejet hær. Det er en bade bark og broget fortælling om tilværelsen blandt kvinder, der måtte bjerge føden som soldaterhorer.

Historien om Marie Grubbe er historien om adelskvinden der blev født ind i samfundets absolutte top, blev gift med kongens søn − og endte på bunden som fattig og forarmet kromutter på Falster.

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.

""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dk