Søgeresultater: 36

Jofrid er den svenske konges uægte datter, som må gifte sig med storbonden Ture Bengtsson af familiepolitiske årsager. Da hun møder krigeren Sten Algotsson opstår et passioneret kærlighedsforhold, som får blodige følger for dem selv og deres familier.

Maria Hellebergs "Så mangen sti vild" udspiller sig i middelalderen i årene mellem 1292 og 1324, en tid hvor selv de rigeste og mest magtfulde levede et primitivt liv. Et liv, hvor lidenskaberne skal udleves før det er for sent – for mange døde unge. Mændene i kamp og kvinderne i barselsseng.

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

En samlet udgave af riddertrilogien om den stærke, frygtløse og samvittighedsfulde ridder Hialmar •Velfortalt, spændende historie om Danmark i 1400-tallet •Til læsere i alle aldre og begge køn Vi følger den meget unge og idealistiske, men også meget modige, handlekraftige og pligtopfyldende ridder, Herr Hialmar Gunwardsøn til Tyrholt i 1415, hvor han gør sig fortjent til De gyldne sporer og i hans første svære tid som ridder kulminerende med kampe i drabelige ridderturneringer i Lübeck. Hialmar bliver sendt til England af sin nye herre, kong Erik af Pommern. Her ruster kong Henry den femte sig til krig imod arvefjenden Frankrig. Hialmar slutter sig til hæren i følgeskab af sin trolovede, Arina, samt væbneren Erland, kammerpigen Hedvig og pagen Guster, og han får brug for al sin styrke og udholdenhed for at leve op til ridderstandens krav om vilje, evne og mod. Hialmar oplever på nærmeste hold de blodige slag og viser sig som en fortræffelig ridder og kriger, og udmærker sig i den grad i slaget ved Azincourt. Vores helt vendt tilbage til Danmark, hvor han møder kong Erik, der godt kan bruge en krigshærdet ridder i sit spil og kamp med hansestæderne. Hialmar bliver hurtigt hvirvlet ind i et magtspil, hvor han intet kan stille op; middelalderens krige og magtspil er en farlig blanding for en ung idealistisk ridder.

Det blodige højdepunkt i B.S. Ingemanns historiske roman "Erik Menveds barndom" er kongemordet i Finderup Lade, hvor kong Erik Klipping blev stukket ihjel. Efter mordet må de kongetro, anført af Drost Peder Hessel, beskytte Erik Klippings søn, barnekongen Erik Menved, og kæmpe mod oprørerne med Marsk Stig i spidsen for at sikre ham tronen. slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.
Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Manden i tårnet Det begynder med et grimt overfald. Så kommer der et til – og et til. Skoleeleven, Mattis, bliver blandet ind i sagen, da hans moster også bliver overfaldet. Byens råd undersøger, hvad der er sket. Men folk fortæller ikke alt, hvad de ved, og ikke alt i byen er, som det skal være. Matti samler brikkerne i det store puslespil: en uskyldig anklaget, en vægter, en munk, en tidligere borgmester og alle de andre implicerede. Fortællingen bygger på hændelser, som fandt sted i Ribe i årene 1376-77. Krimi-let serien henvender sig til unge og voksne, der godt kan lide en god krimi med spændende plots, mysterier, snyd, bedrag, intriger og mord. Denne serie har det hele. Emnerne er nutidige og aktuelle eller hentet fra en tid der var engang i Danmark.

Thit Jensens første historiske roman er et farverigt og storladent malerisk indblik i højrenæssancens Danmark. Som en slags Romeo og Julie-fortælling om umulig kærlighed følger vi det unge forelskede par, Jens og Helle, hvis familier sætter sig imod deres ægteskab. De unge mennesker kommer til at stå i midten af deres respektive adelsfamiliers strid, og bliver dermed fanget i et magtspil som er større end dem selv.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Historien om pigen Krista, der bliver fundet som spæd og anbragt på et kloster som hittebarn. Efterhånden som Krista vokser op bliver det klart, at hun har evner for at helbrede andre. Ivrig efter at ville gøre godt i verden kaster Krista sig over lægekunsten, hvor hun begynder at eksperimentere. Men det er ikke uden konsekvenser, og pludselig må Krista sande, at hun har stiftet bekendtskab med selveste Djævelen.

Hanna Lützen (f.1962) er en dansk forfatter og oversætter. Hun er født i København og uddannet mag. art i litteraturvidenskab fra Odense Universitet (Syddansk Universitet). Hanna Lützen debuterede i 1994. Kort efter sin debut begyndte hun desuden at oversætte udenlandsk litteratur, og har blandt andet oversat "Harry Potter"-serien og serien om "Det gyldne kompas", som hun høstede stor hæder for. Hanna Lützen modtog i 2003 et prestigefyldt legat for børnebogsforfattere og – tegnere.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

3. og sidste bind i Conn Igguldens højdramatiske fortælling om de engelske Rosekrige.

Richard, hertug af York, er død; hans ambitioner ligger i ruiner, hans hoved er sat på en stage på Yorks bymur. Edward af March, den nye hertug af York, udråber sig selv til Englands retmæssige konge. Fløje og fraktioner dannes og flås fra hinanden som snefnug. Gennem blod og forræderi, ødelagte mænd og hævngerrige kvinder, skal broder møde broder, og konge stå over for konge på slagmarken.

Scenen er sat i 1300-tallets Firenze. Her møder vi den mystiske kunstner Ansel, der på sin vej til den smukke by, møder en eneboer og et forladt spædbarn. Ansel tager de to med sig til byen. Det skal dog hurtigt vise sig at være en stor fejltagelse. Det viser sig at eneboeren er smittet med pest, og der går ikke ret lang tid, før mange i byen er blevet ramt af den fatale virus.

"Komedie i Florens" er en humoristisk roman med et farverigt persongalleri udover det sædvanlige, og hvor spørgsmålet om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde, konstant vendes på hovedet. Bogen udkom første gang i 1960.



"I et fantastisk, malende sprog, som fører læseren tilbage til renæssancens Firenze, fortæller Ørum historien om den mystiske Ansel Muccia, der på sin vej møder den gale eneboer fra bjerget.[...]Forfatteren lader på skift de mange farverige personer give udtryk for den diskussion om godt og ondt, som han også har ført i andre af sine værker. Dog er denne bog noget helt for sig selv, med sproget og persongalleriet, der fremmaner en tid, hvor mørke, lys og farvetoner forekommer mere intense end vores egne hverdagsomgivelser." -Bibliotekar Tove Damgaard, Hillerød Bibliotek, www.litteratursiden.dk Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.