Søgeresultater: 51

A.J. Gejlagers historiske roman "Api og hans æt" tager os med tilbage til middelalderens barske virkelighed, hvor munkenes ekstreme fromhed blev sat op mod livets hårde virkelighed. Bogen fortæller om striden mellem de to brødre Erik og Abel, hvis historie udspilles med klosterlivet, købstaden og landevejen som bagtæppe. Kærlighed, kristendom, broderskab og menneskets ubarmhjertige livsvilkår i den danske middelalder bliver vævet sammen i en fantastisk fortælling fra en af Danmarks største forfattere.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

"Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" - "En konges æt" er del to af fortællingen om Ulv Palnatoke, Sven Tveskæg, Harald Blåtand og Gorm den Gamle.

Hvordan ville Danmark have set ud, hvis det ikke var lykkedes for munken Poppo at overtale Harald Blåtand til at lade sig selv og danerne kristne? Den humoristiske spændingsroman, "Jeg gjorde danerne frie", foregår i et Danmark, der har udviklet sig efter vikingeskikke og asatro fremfor kristendom og puritanisme. I Jelling forkynder landets grundsten, at Harald Blåtand gjorde danerne frie, og stenene er prydet med en thorshammer. Men da endnu en jellingesten med en stor kristusfigur på siden (den vi kender) dukker op af den midtjyske muld, viser det sig, at Danmark engang var endog meget tæt på at ende som en kristen nation. Landet går i chok. Danmark – vores Danmark – højdepunktet af civilisation, humanisme, demokrati og rationel tænkning, var millimeter fra at blive underlagt en ignorant mellemøstlig monoteistisk religion. Konsekvenserne ville have været rædsomme! Nyheden går verden rundt, og Jellingestenene – og landets førende runeforsker – bliver hvirvlet ind i en hæsblæsende historie om skruppelløse politikere, hemmelige agenter, islandske selvmordsterrorister og uforudsigelige kvindelige chefer. ‘Jeg gjorde danerne frie’ er sort satire i højt tempo, der med stort overskud og højt humør slår ud med arme og ben mod alt, hvad den kommer forbi

Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aabenraa.

Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger.

Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.

Den kloge og følsomme dreng Ernst vokser op i Sønderjyllands grænseland i 1930’erne. Hans familie er tysksindet og nærer stor beundring for Hitler og de nazistiske idealer. Også Ernst er fascineret af manden, der har magten i Tyskland – men han oplever samtidig, at han må skjule sin fascination for naboer og kammerater, som langt fra deler familiens synspunkter.
Det fører til en splittelse mellem det danske og det tyske, som kommer til at forfølge Ernst gennem hele livet. Især faderens tidlige død lader ham tilbage med en stor mængde ubesvarede spørgsmål, som han fra da af selv må kæmpe med. "Grænseland" er den sønderjyske forfatter Gynther Hansens beretning om Ernst, der vokser op i en tysksindet, og dermed Hitler-venlig, familie i tiden før og under Anden Verdenskrig, og om de konsekvenser splittelsen mellem det tyske og det danske får for ham senere i livet. "Grænseland" består af tre bind: "Hitler, min far og mig", "Soldaterne" og "Danskerne". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.

Lars Nielsens historiske roman "Det lyner" fører os tilbage til en dyster tid i danmarkshistorien, der var præget af dyb social uretfærdighed. De magtfulde herremænd undertrykte hovbønderne med hård hånd og nød godt af deres trængsel. Men en dag kommer en fremmed fjende, der gjorde livet surt og farligt for undertrykkere såvel som de undertrykte. I år 1629 drager de tyske landsknægte nemlig op igennem Jylland, og på deres vej plyndrer og hærger de det danske land. Kan danskerne forenes på tværs af klasseskellet mod den fælles fjende?

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Lars Widdings firedelte serie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige. "De fire rytteres tid" er tredje del og omhandler Karl 12.'s krig, der nu som en pest lægger sig over Danmark og især hærger de svage, fattige og udsatte - alt imens kong Karl gemmer sig i Tyrkiet.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

Erotik bestemte Marie Grubbes liv. Hun var en stærk kvinde, der søgte at realisere sine voldsomme drifter og drømme. Som datter af herremanden på Tjele blev hun fint gift med Frederik 3s søn Ulrik Frederik Gyldenløve, men hverken dette eller hendes andet ægteskab førte lykke med sig. Marie havde adskillige elskere, men først da det begyndte at gå socialt ned ad bakke for hende, fandt hun en mand, hun kunne respektere: den primitive Søren, der var krovært og færgemand i Borrehuset ved Grønsund.

Forfatteren J.P. Jacobsen skrev Fru Marie Grubbe i 1876.

“Er I aldrig bange?” spørger Adam. “For at blive opdaget?” spørger Ella. “Så længe vi er børn, er det kun vores forældre, vi står til regnskab overfor. Jeg har aldrig hørt om et barn, der skulle betale bod for at tage herud.” “Nej, det var ikke det, jeg mente,” siger han. “Er I aldrig bange for, at historierne er sande?” Ella bliver som voksen rekrutteret til en hemmelig militærstyrke, der ved brug af blodet fra koldblodsvæsner træner hende til på sigt at kunne infiltrere overklassen i Napoleonskrigene, som lurer lige om hjørnet. Under sin træning bliver skyld, skam og gammel sorg fra barndommen bragt op til overfladen, og Ella må for alvor vælge, hvor meget fortiden skal have lov til at herske over fremtiden.

Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie.

Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.

Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han – omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske – endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free!

Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen.

PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.